Asbjørn har altid stukket lidt ud. Som lille tog han sokker i bh'en og en t-shirt over hovedet, så han fik fornemmelsen af at have bryster og langt hår, mens han dansede til Spice Girls.
Derfor var hans far og mor egentlig også sikre på, at han en dag ville blive til hun.
Men selvom Asbjørn var glad for at klæde sig ud som pige, da han voksede op, så havde han aldrig lyst til selv at være en pige. Det var derimod bare leg, der gav ham en stor frihed.
I folkeskolen vidste han godt, at han ikke var som mange af de andre drenge, men han vidste også, at han var præcis, som han skulle være.
Forældrene og en opvækst på en højskole omringet af musik og dans gav ham nemlig aldrig grund til at tro andet. Selv når bøllerne i folkeskolen var efter ham, gik han stadig hjem med følelsen af, at han var rigtig.
- Jeg har hele tiden vidst, at jeg var helt, som jeg skulle være, fordi jeg havde min familie og højskolens frie rammer. Så de har været enormt vigtige for mig og for, hvem jeg er blevet til, fortæller Asbjørn Toftdahl.
I dag skriver Asbjørn musik om at nedbryde den norm, der i hans øjne har lænket maskuliniteten fast i en idé om, hvordan man er en rigtig mand, mens andre af hans sange handler om at elske andre mænd.
Det er selvsikkerheden fra barndommen, som Asbjørn bruger, når han skriver den musik, som både intimiderer og skræmmer nogle mennesker.
- Den viden om, at jeg var helt rigtig, har jeg taget med mig ind i musikken. Der vil altid være mennesker, som ikke forstår min musik, eller hvordan jeg udtrykker mig, og det er helt ok. Men der er også mange, der gør, og vi har skabt et virkelig smukt og broget fælleskab på tværs af landegrænser, kulturer og alder.
Alle skal være, som de har lyst til
På 'Be Human' synger Asbjørn, at han ikke har lyst til at være mand, hvis det betyder, at man skal være stereotypen på det maskuline. Han har heller ikke lyst til at være en kvinde, hvis det betyder, at man skal bruge sit liv på at kæmpe for at få ligestilling.
Se Asbjørn optræde med 'Be Human' live i P3 øverst i artiklen.
Derfor er Asbjørn en mand på sine egne præmisser. Han vil bare gerne være menneske. Han vil bare gerne være sig selv.
Det samme håber han også, at andre mennesker kan få lov til.
- Jeg har lyst til, at alle skal være fuldstændig frie til at gøre, hvad de vil og være sig selv. Tage det tøj på, de har lyst til, og danse, som de vil - uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet. Det skal være frit at være menneske.
For Asbjørn er det blevet en personlig kamp, at vi skal have lov til at være, den vi er, og at man mødes med interesse og ikke fordom, når man stikker lidt ud af den kasse, som er blevet døbt normal.
- Jeg kæmper for, at vi kan danse og bevæge os rundt i verden lige så flamboyante eller beige, som vi overhovedet har lyst til, og jeg kæmper for, at det blik, man sender hinanden, er et blik af interesse og ikke af fordom.