I et øvelokale på en musikefterskole i Midtjylland sidder to 16-årige værelseskammerater.
Et umiddelbart umage par kunne man fristes til at kalde dem. Den ene har spillet kristen musik i frikirkemiljøet. Den anden laver trapmusik, som han udgiver på lyddelingstjenesten Soundcloud.
Ikke desto mindre kommer de hurtigt op med en melodi, som får dem op at køre. Det er for godt til at gå i glemmebogen. Der må flere til!
Hurtigt får de fat på to ekstra venner på skolen, som støder til og bygger videre på sangen.
Halvandet år senere har bandet Undertekst, hvor de i dag alle er 17 eller 18 år gamle, spillet op imod 40 koncerter og har ambitioner om at dele deres indiepoppede sange og ungdommelige energi med ikke kun de aarhusianske musikfans, som de primært har spillet for, men hele Danmark.
Lyt til Underteksts single 'Skal vi tage til månen', mens du læser videre:
Det er nemlig fællesskabet med publikum, der er den største drivkraft for bandets fire medlemmer. Og noget, de har dyrket, siden bandets spæde start. Allerede inden de første sange var færdige.
- Vi havde fastlagt det meste af musikken, men vi havde ingen tekster. Pludselig kom der en mulighed for at spille koncert, og vi ville gerne vise, hvad vi havde. Så vi tænkte: 'Fint, det gør vi'. Men vi havde ingen tekster, fortæller bandets bassist, Tobias Krogner.
- I starten var teksterne improviserede og mærkelige. Jeg havde et nøgleord, som for eksempel var sangens titel, og så improviserede jeg ud fra det. Vi havde lidt et havtema kørende. Der var 'Sømand', 'Skibet' og noget om en havfrue, og der gik faktisk ret lang tid, før vi kom videre fra det, supplerer sanger, sangskriver og guitarist Arthur Bondeskov Nygaard med et grin.
Konstant gruppepres
At bandet i dag har Arthur Bondeskov Nygaard i front, lå ikke i kortene fra starten. Da Undertekst så småt blev dannet for halvandet år siden, havde han nemlig aldrig sunget eller skrevet sange før.
Og det første stykke tid lød det heller ikke ligefrem som en drøm, hvis bandet selv skal sige det.
- Efter den første koncert så vi en video af vores optræden - og det var skrækkeligt! Det lød virkelig dårligt, indrømmer Arthur Bondeskov Nygaard.
- Men vi havde karisma! Vi lignede, jeg ved ikke hvad,og var grineren og dansede mærkeligt. Jeg tror, en vigtig del af det for os er ikke at tage os selv for seriøst. Vi vil frem med det her, men vi er ikke oppe i røven på os selv, supplerer producer og keyboardspiller, Marius Frydensbjerg.
Lyt til sangen 'Blomstertapet', mens du læser videre:
Gennemgående for bandet er, at de har kastet sig ud i tingene uden at se sig tilbage. Og det, er der enighed om, har været gavnligt for dem.
Også selvom det ikke er sket helt uden konflikter eller tøven - hos især et af bandets medlemmer.
Sangeren Arthur Bondeskov Nygaard har nemlig indimellem sat spørgsmålstegn ved den hastighed, bandet har bevæget sig i. Blandt andet da de resterende tre medlemmer udgav deres første færdige sang uden at spørge ham, om det var i orden.
- Arthur er nok den, der er mest tilbageholdende og gerne vil have tingene i orden, inden vi går ud med det. Og så er der os andre, der er lidt mere: 'Fuck det, vi gør det bare'. Vi har fundet ud af, at samspillet mellem alle vores personligheder i bandet er vores største styrke, siger Marius Frydensbjerg.
- Det hele gik lidt hurtigt, efter vi startede bandet, og så fik man at vide, at man skulle spille, og så gjorde man det bare. Jeg tror, jeg kastede mig ud i det, fordi jeg blev presset lidt, reflekterer Arthur Bondeskov Nygaard og suppleres af trommeslager Bertil Røll Schack:
- Vi smider dig ud i det. Det er en slags konstant gruppepres fra alle til alle. Men det virker jo, siger han med et grin.
- Det handler også om, at vi hyper hinanden op. Det kan godt være, en sang ikke er helt færdig, og man tøver lidt, men så kaster vi os bare ud i tingene og overbeviser hinanden om, at det er en god idé. Hver gang vi har skrevet en ny sang, hyper vi hinanden op til at synes, det er den fedeste, vi nogensinde har skrevet, tilføjer Tobias Krogner.
Fællesskab og kæmpe ambitioner
Som tiden er gået, og bandet er stoppet på efterskole og har udviklet sig, har de fået skrevet rigtige tekster til sangene. De handler primært om ungdommen, kærligheden og om de hverdagssituationer, som får de fire, unge musikerspirer til at føle noget særligt.
Det var især, da drengene kom ud i det 'virkelige' liv efter efterskolen, at Arthur Bondeskov Nygaard for alvor fik noget at skrive om. Og teksterne har da også, ifølge bandet selv, fået en meget mere central rolle, end de havde i starten, hvor det mest af alt drejede sig om instrumenteringen.
De er alle fire enige om, at tiden har modnet både dem, musikken og arbejdsprocessen omkring den. Blandt andet fordi de netop har turdet kaste sig ud i tingene og begået fejl, spillet koncerter, der ikke gik som planlagt, og rodet rundt i jobs, de er blevet booket til.
- At vi står her i dag, er jeg overbevist om skyldes, at vi fandeme lærer af vores fejl. Vi har begået mange undervejs, men vi har lært af dem og begår dem ikke igen. Og hvis vi fucker op, har vi lært at tage skylden på os i stedet for at skyde den på andre, siger Tobias Krogner.
Selvom de løbende finpudser musikken, bliver bedre til at skrive sange og lærer af deres fejl, er Underteksts fire medlemmer enige om, at det allervigtigste er den fælles energi, de skaber internt, og som de brænder for at indvie deres publikum i.
- Vi vil gerne skabe en form for fællesskab omkring vores musik og være i øjenhøjde med publikum. De skal have noget sammen med os, når vi spiller. Det er en stor ambition at have, erkender Marius Fydensbjerg.
- De skal komme ud efter en koncert, og så skal musikken stadig være i gang inde i dem, supplerer Tobias Krogner og fortsætter:
- Man kommer ingen vegne i livet uden en kæmpe ambition.