En pladekontrakt, masser af damer og tusindvis af afspilninger fra Spotify.
Det er nok de færreste 16-årige, der kan prale med det – men det kan Alex Bajrami.
Han er en ung dreng fra Amager, bruger det meste af sin tid på gaden eller i studiet, og allerede som 15-årig havde folk lagt mærke til det unge talent, da han på trods af sin unge alder fik en pladekontrakt.
Hvis du havde spurgt ham for et par år siden, var det nok ikke rap, Alex Bajrami havde troet skulle betale smøgerne eller mærketøjet – men efter han havde været med i et musikprojekt igennem kommunen, fandt han ud af, at han havde rim og beats i kroppen.
Nu har 8trappy, som er hans kunstnernavn, udgivet sin fjerde single 'PM til AM'.
Og som altid handler hans sange om de ting, han ser: gaden, damer og sine brødre.
Men der er ikke kun sjov og ballade i Alex Bajramis liv – i hvert fald ikke længere.
- Det er vigtigt at have en god levevej og ikke lave drengestreger. Nu vil jeg hellere gå væk fra det. Efter musikken er kommet ind, så er det blevet meget mere seriøst. Nu har jeg en karriere, jeg skal tænke på, fortæller han.
Hør, hvordan den unge rapper har ændret sit liv. Mød ham i videoen ovenfor: