De sluttede 2018 med fire udsolgte koncerter i Store Vega i København. De startede 2019 ud med at vinde priser ved P3 Guld og Gaffa-Prisen.
De har netop modtaget guld-certificeringer for alle bandets tre album, som hver er blevet solgt over 10.000 gange. Og så er det for nylig blevet offentliggjort, at de tager på arena-turné og spiller på landets største spillesteder til efteråret.
Har man tændt for en radio, et tv, fulgt med i landets spillesteders og festivalers programmer eller været i biografen det seneste år, har det stort set ikke været muligt at undgå det danske rockband The Minds of 99.
Et band, som efter debuten i 2012 vandt konkurrence- og talentudviklingsforløbet KarriereKanonen i 2013, og som, at dømme ud fra deres gøren og laden i den senere tid, nu for alvor har vundet danskernes hjerter.
The Minds of 99 har haft store ambitioner, og dem kan man argumentere for, de har indfriet, når de blandt andet har kunnet samle 80.000 syngende mennesker foran Orange Scene til deres koncert på Roskilde Festival sidste sommer.
Men på trods af at have spillet efterhånden utallige roste liveshows, bliver bandets sangskriver og frontmand, Niels Brandt, aldrig vant til at gå på scenen foran et stort publikum.
Han har sceneskræk.
Lyt til singlen 'Alle skuffer over tid' fra bandets tredje album 'Solkongen' live fra Roskilde Festival, mens du læser videre:
Uro og opkastfornemmelser
- Det er noget, jeg kæmper rigtig meget med. Jeg føler uro og får opkastfornemmelser og lyst til at flygte, forklarer han.
Den store live-erfaring har gjort ham til en bedre performer, men han synes ikke, det har hjulpet på nerverne. Inden en koncert bliver Niels Brandt stille og indadvendt. Og så drikker han for meget, mener han.
- Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg skal have det godt med at være på en scene. Men jeg skal prøve ikke at drikke så meget.
Men selv uden alkoholindtag husker han ofte ikke detaljerne. Minderne fra de store koncerter, bandet har spillet på blandt andet Roskilde Festival, genkalder han sig næsten udelukkende gennem billeder derfra.
- Man er så koncentreret og så meget inde i det, at det overgår enhver forstand.
Alligevel plejer det at gå godt. Men for Niels Brandt er det allerbedst bagefter. Han elsker, når det er slut. Når han træder ned fra scenen, sangene er leveret, og det hele spillede sammen.
Der, lige dér, mærker han magien, som er hele grunden til, at han gør, hvad han gør.
Men der er også dage, hvor det ikke går godt. Når timingen virker forkert, og situationen akavet.
- Nogle gange ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mine hænder. Jeg bliver irriteret, når jeg ikke kan finde ind til der, hvor der er flow i det. Så bliver jeg for selvbevidst og tænker for meget over, hvad jeg gør og siger. Men der har jeg lært, at jeg så bare skal holde min kæft og ikke sige en skid. Så skal vi bare spille sangene, og det er også nok.
Man kan undre sig over valget af karriere, når han har det sådan. Men for Niels Brandt var der ingen anden vej, understreger han. Han har arbejdet på sin musikkarriere, siden han var 12 år.
- Jeg tror, jeg bruger halvdelen af min hjernekapacitet på hele tiden at lave musik. Jeg er dybt afhængig af at skrive sange. Mine sange vil ud til så mange som muligt. Jeg gør bare, hvad de vil.
Bands er en sjældenhed
Selvom det altid har været ambitionen at nå bredt ud med musikken, havde de fem medlemmer i The Minds of 99 aldrig turdet håbe på den succes, de oplever nu.
Lyt til The Minds of 99's gennembrudshit 'Det er Knud som er død' live fra Roskilde Festival:
De har talt om, hvad den skyldes. Hvad det er ved dem, der fænger. Spørger man Niels Brandt, er han ikke sikker. Men han tror, at deres koncertsucceser skyldes, at der er instrumenter på scenen, og at der er noget at kigge på.
Et helt band, som gør hver deres ting.
- Bands er en sjældenhed nu om dage. Der er mange soloartister og dj's. Man kan sidde derhjemme på sin laptop og lave et verdenshit. Det er så omkostningsfrit, at mængden af sange, der bliver lavet på den måde, overstiger mængden af musik fra bands. Og så har den dominerende lyd ligesom formet sig efter teknologien, siger han og fortsætter:
- Det er også svært at være et band, for der er mange ting, der skal spille sammen. Folk skal blive enige, og al lyden skal optages. Det er mere arbejdstungt at være et band i forhold til en enkeltperson, der for eksempel propper ord på et loop, Apple allerede har lavet.
Men i sidste ende handler det for Niels Brandt og The Minds of 99 om at lave gode sange.
- Jeg tror, der er en okay stor mangfoldighed i vores sange i forhold til, hvordan de lyder, og hvad de handler om. Hvis folk ikke kan lide den ene sang, så kan de måske lide den anden.
Forblændet af rockstjernelivet
Den i dag 36-årige Niels Brandt var skuffet over, at hans musikkarriere ikke stak af, da han var yngre. Det var jo det, han ville. Men i dag er han glad for, at det kulminerede for ham og The Minds of 99 senere i livet.
- Jeg tror, det er meget nemt at blive fuldstændig fortabt i det der rockstjerneliv. Man bliver hurtigt afsporet, hvis man ikke har nogen omkring sig eller selv har mentaliteten til at blive på det spor, man er på, og sørge for hele tiden at sige til sig selv, at man ikke er bedre end sin sidste sang eller sidste koncert. Det kan hurtigt handle om alle de fester, man bliver inviteret til, eller alt det tøj, man får. Inden du ser dig om, har du ikke lavet en sang i et år.
I The Minds of 99 har medlemmerne, inden bandet blev dannet, erfaret, at den slags aldrig stopper. Og de minder stadig sig selv og hinanden om, at det er musikken og det, de giver til folk, der er vigtigst.
- For ti år siden var vi blevet forblændet af det liv, en musikkarriere fører med sig. Det er jeg helt sikker på. Men vi forventer ting af hinanden og kommer ikke sovende til noget. Man kan ikke være i det her band, hvis man ikke bidrager, siger Niels Brandt.
The Minds of 99 sidder ikke stille længe af gangen. I øjeblikket skriver de nye sange og drager på en intens sommerturné, som starter til Fredagsrock i Tivoli. Forløbet omkring sidste års albumudgivelse, 'Solkongen', kulminerer i Royal Arena til november.
- Der skal det peake. Jeg er meget nervøs, men det må jeg bide i mig og prøve at lade være med at tænke på det. Så går jeg ned og bokser eller gør noget andet fysisk. Så ved jeg også, at min krop kan noget, hvis den endelig skulle op på en scene.