Du kan helt sikkert synge med på mindst én af deres sange.
De har nemlig hittet med blandt andet 'Fugle', 'Kom og giv mig alle dine penge' og 'Kvinder og kanoner'.
Interessen for duoen Djämes Braun var overvældende nærmest fra begyndelsen.
Det første store hit, 'Duft af Ba-cone', kom i 2012, hvilket var samme år, som de vandt talentudviklingsforløbet og konkurrencen KarriereKanonen. Og i de følgende år var det stort set umuligt at undgå Djämes Braun.
Men i 2017 gik Djämes Braun fra at være en duo til at blive et soloprojekt for den ene bagmand, Lasse Kramhøft, der også er kendt som Pilfinger.
Ifølge ham havde bruddet været under opsejling i længere tid, for interessen for projektet dalede for duoens anden halvdel, Kenno. Han skulle prøve nogle andre ting.
Ikke desto mindre lå der en hel sommerturné for Djämes Braun klar i kalenderen i 2018.
- Jeg kiggede på mit band, og vi blev enige om at tage ud og prøve det af. Se, om det kunne lade sig gøre for mig at dække hele frontlinjen selv. Og se, om det i det hele taget var noget, jeg syntes var sjovt, fortæller Lasse Kramhøft.
Samtidig med at duoen brød op, endte Lasse Kramhøfts kæresteforhold. Det var som at komme ud af to ægteskaber på én gang, og det var en kaotisk tid.
Men kærligheden og energien fra publikum på landets festivaler, som Lasse Kramhøft spillede på over sommeren, gav ham mod på at fortsætte med Djämes Braun.
Det gik over al forventning, og pludselig gav det hele mening igen.
Spilleglæden var større end nogensinde.
- Det var, som om der var konsensus om, at jeg ikke bare kunne lægge Djämes Braun ned. Det var større end mig selv. Det er ikke for at lyde excentrisk, men folket har brug for Djämes Braun. Der er så meget mørke nu, både i politik og i musik, og der er brug for ham der, klassens kække dreng, der træder ind ad døren og laver rav i den. Siger upassende ting, får folk til at grine og skubber dem ned af stolen, siger Lasse Kramhøft.
Ikke som noget andet
Det resulterede i singlen 'Halleluja', som er første udspil fra Djämes Braun efter bruddet.
Lyt til 'Halleluja', mens du læser videre:
- Man skal redefinere sig som kunstner engang imellem, og det skulle vi have gjort uanset hvad. Der skal ske noget. Men Djämes Braun redefinerer sig konstant, fordi der aldrig har været en rød tråd – andet end det var utilregneligt, griner han.
Nogle år forinden var Lasse Kramhøft faldet pladask for den brasilianske musikgenre baile. Underklassens musik eller sydamerikansk techno, som han beskriver det. Og det tændte noget i ham. Det stak ud. Og det var ikke afprøvet herhjemme.
- Meget af det lyder, som om det er ekstremt billigt produceret. Men jeg får lyst til at bevæge mig til det. Det er smadret, det er gangster, og det er ghetto, og det er jeg vild med.
Han brugte lang tid på at prøve at knække koden til, hvordan man kunne bruge genren i dansk musik og i Djämes Brauns univers. Der var brug for at få noget råt og smadret ind i lyden igen.
- På et tidspunkt vil jeg sige, at Djämes Braun næsten blev lidt for godt. Vi fik det største radiohit i 2017 med 'Dem vi var', og hvis man sammenligner den med 'Duft af Ba-cone', så er det altså vildt at tænke på, at der kun er fire år mellem de to sange, forklarer han.
Men det lykkedes at forene genren og Djämes Braun på 'Halleluja'. En sang, han glæder sig til at spille live, især på årets festivaler.
Med Spotify og den digitale udvikling bliver der udgivet mere musik end nogensinde før, og mange 'genre-hylder' bliver hurtigt optaget af dygtige folk, mener Lassse Kramhøft.
Og ifølge ham skal Djämes Braun ikke ud og ligge på nogle hylder, der eksisterer i forvejen. Han gider ikke lave musik, der lyder som noget andet. Det må ikke blive for sikkert eller poleret.
Lyt til Djämes Brauns første single fra 2012, 'Duft af Ba-cone':
- Da vi startede, kan jeg huske, jeg tænkte: 'Hvorfor fanden gider folk at høre på det?'. Det var egentlig bare intern humor og sjove ord. Det skal stikke ud, og jeg vil altid smadre noget, siger han.
Går planken ud
Det kan være angstprovokerende at skulle udgive ny musik efter store hit-succeser og en amputering af besætningen.
Men det går ikke Lasse Kramhøft på. Han har vænnet sig til, at man i musikbranchen i perioder er 'inde' og andre 'ude'. Man er ikke sikret en invitation til et prisshow, bare fordi man var med året før.
- Nogle gange bliver du sat uden for døren, og så kommer du måske ind igen. Men på et tidspunkt må man jo afgøre, om man er i det for at gå nummer et på hitlisterne eller for at lave musik.
Og det er sidstnævnte, der er det centrale for Djämes Braun.
- Jeg går planken ud og risikerer nogle ting, så jeg kan mærke, jeg lever. Jeg har ikke noget at tabe. Det er okay at fejle, og det er det, der gør det spændende. Det her er som en genfødsel. Det hele er nyt, og nyt er godt for mig, for ellers keder jeg mig.