De kalder sig selv "teenageidoler, dine forældre kan forstå" - og den beskrivelse passer umiddelbart godt på 33-årige Laurits Emanuel og 31-årige Jesper Groth, der tilsammen udgør den musikalske duo Fyr og Flamme.
Der er nemlig godt gang i indbakken på de sociale medier, og de beundrende beskeder stammer netop ofte fra forældre, der lytter til deres 80'er-inspirerede musik.
- Nu er der ikke nogen af os, der er decideret sex-symboler, men det er sjovt at se, hvordan der alligevel er en del af de ældre damer, der skriver til os, fortæller de og fortsætter:
- Vores musik er på træningslisten, de hører den, når de er ude for at ride på en lille hest og deres børn har den på deres playliste - og så er de gift, er du tosset, mand.
Men de "ældre damer" er langt fra de eneste, der lytter til Fyr og Flammes nostalgiske musikudtryk, og derfor tør de to musikere også drømme stort.
- Drømmen er, at når vi kommer på turné i Danmark, vil vi ankomme som en karavane. Vi skal virkelig lave et show, og pedellen skal tabe sig i sportshallen, når han er færdig med kosten efter koncerten.
Mød Fyr og Flamme i videoen øverst, hvor de fortæller om deres store kærlighed til nostalgi og deres fanatiske fanoplevelser.