Blev jagtet af tyrkisk militærpoliti og gjorde amerikanere 'hysteriske': Nu hyldes dansk band med særlig pris

The Savage Rose får lørdag overrakt 'Æresprisen' ved Danish Music Awards. Læs om seks nedslag i bandets karriere her.

The Savage Rose modtager lørdag aften 'Æresprisen' ved Danish Music Awards 2020. (Foto: © Kasper Månsson)

Jeg har en indrømmelse. Jeg har nærmest ikke noget forhold til bandet The Savage Rose og forsanger Annisette.

Jeg tror måske, jeg kender en eller to sange på en god dag, og musik er nu ellers min nok største interesse. Hvis folk havde spurgt mig, hvad mit forhold til bandet var, havde jeg nok - for at lyde lidt kæk - fremmumlet noget omkring, at Annisette optrådte i bare tæer på Orange Scene i 2017.

Lørdag aften modtager bandet 'Æresprisen' ved Danish Music Awards 2020, og derfor havde jeg fået til opgave at interviewe Annisette, der er eneste tilbageværende medlem af den originale bandbesætning, siden de begyndte at indspille musik helt tilbage i 1967.

Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå med at finde en fem-seks nedslag i hendes liv, vi kunne snakke om, og hvordan hun var.

Jeg blev blæst fuldkommen bagover.

Hvad jeg regnede med ville være et par hurtige nedslag, endte med at blive en halvanden time lang, varm samtale, der er et af de mest inspirerende interviews, jeg nogensinde har foretaget.

Jeg blev fuldkommen bjergtaget af Annisette og skammer mig næsten over den kække kommentar om de bare tæer på Orange Scene.

Hvilken varme. Hvilken kærlighed. Hvilken energi, hvilket livssyn, hvilket drive. Annisette og bandets liv lyder som alt det, jeg selv drømmer om, men aldrig kommer til at udleve.

Nå, men de modtager i øvrigt en pris, ja.

- Det er jo dejligt, at The Savage Rose i år får den her berømte pris. Nu er det jo også 54 år siden, vi startede, så det er måske også på tide. Men det er jo en pris, branchen uddeler. Og der har jeg måske erkendt, at branchen ikke altid har været med Savage Rose - eller at vi ikke altid har været der, hvor de ville have os, siger Annisette.

Det er gået op for mig, at bandet altid har gået sine egne veje, været en politisk platform og på mange måde en regulær ener i den danske musikhistorie.

Og så har Annisette og hendes nu afdøde mand og bandstyrmand, Thomas Koppel, levet et regulært eventyr. Her er seks nedslag i Annisette og The Savage Roses fantastiske historie.

1

En travl operasangerinde, en kælder i Søborg og et danseorkester

Annisette Koppel i front for Dandy Swingers i 1966. Hun og bandmedlemmet Jens Rugsted allierede sig i 1968 med Thomas og Anders Koppel i Savage Rose. (Foto: © Asger Sessingø)

Historien starter helt tilbage i slutningen af 1960'erne. Det var dengang med Cubakrisen, Luther King-mordet og månelandingen. Annisette spillede op til dans på dansesteder med bandet Dandy Swingers.

- Vi var nødt til at indsmigre os hos publikum mellem settene for at få en tår vand eller en kop kaffe - dengang fik man ikke noget som band, fortæller hun.

I pauserne gik hun ovenpå i et spritnyt diskotek og hørte musik.

- Der kom alverdens fantastiske godbidder af musik fra USA. Soul, gospel, Aretha Franklin, James Brown, Ray Charles. Min ungpigesjæl voksede betydeligt, og her forstod jeg, hvad jeg ville med livet: synge med hele min krop og sjæl.

Samtidig bragede The Beatles og The Rolling Stones frem, og i det krydsfelt opstod The Savage Rose i en kælder i Søborg.

Brødrene Anders og Thomas Koppel var opvokset med klassisk musik og var konservatorietrænede, men ville lave et rockband sammen med den anerkendte jazztrommeslager Alex Riel. Gruppen havde et par medlemmer fra Annisettes Dandy Swingers til prøve, og da deres egen søster, operasangerinden Lone Koppel, pludselig alligevel ikke kunne, fik Annisette sin mulighed:

- Den aften spillede vi på Le Carrousel (et spillested i København), og Thomas kom og hørte mig synge, og vi skulle så snakke sammen i pausen, fortæller hun.

The Savage Rose spiller 'A Girl I Knew' i sort-hvid-fjernsyn i 1968:

- Han var dødgenert og krøllede tæer, og det gjorde jeg egentlig også. Men så sagde han: "Jeg synes bare, det lød så fantastisk," og at hvis jeg ville synge med dem, ville han blive virkelig, virkelig glad.

Sådan blev bandet født, og efter et år i et tre kvadratmeter stort øvelokale fortæller Annisette, at bandet pludselig blev de første i Danmark til at indspille en hel plade helt alene og spillede koncert på Plænen i Tivoli som det første danske rockband.

2

Stort, amerikansk pladeselskab blev 'totalt hysteriske'

Annisette i front for Savage Rose på Smukfest i 2011. (Foto: © Malte Kristiansen, Scanpix)

Få år senere, omkring overgangen fra 60'erne til 70'erne, tog bandet til USA for at tage på en lang USA-turné og underskrive en stor kontrakt med det anerkendte, amerikanske pladeselskab RCA Records.

- Det var et kæmpe tilbud, og vi havde virkelig glædet os til at spille derovre, siger Annisette.

Men bandet var begyndt at engagere sig markant politisk, og det endte i en større konflikt med amerikanerne efter to måneders turné.

- Med kontrakten ville RCA sende os til Vietnam for at spille for de amerikanske soldater. Men vi var en del af det folkelige oprør mod krigen, og vi skulle da ikke indblandes i den magtkrig. Vi havde ikke noget udestående med vietnameserne.

Der blev sagt "nej" til Vietnam og kæmpekontrakt.

- De blev totalt hysteriske og rev kontrakten midt over og nægtede at give os vores pas og vores flybilletter hjem, før vi havde spillet tre koncerter om dagen i 30 dage på et nyt spillested, de havde startet, fortæller Annisette.

- Det kan jeg ikke med min stemme, forsøgte Annisette at forklare, men fik at vide, at så måtte hun sætte sig på scenekanten og lade dem spille. Så det gjorde bandet.

Det var nogenlunde samtidig, at Danmark blev kendt for at frigøre pornoen, så da der pludselig hang et skilt på koncertstedet, der varslede "Danish act" og "The Savage Rose", kan man næsten selv regne ud, hvad der skete.

- Det var et meget besynderligt publikum, mest mænd, i store overfrakker, der kom og så os den første uge, erindrer hun.

Men da folk først havde fattet, at det var musik, gik det godt, og hun fortæller, at de fik en masse amerikanske bekendtskaber inden for musikken og Black Panther-borgerrettighedsbevægelsen.

3

Forelskelse og et hippieharmonisk trekants(u)drama

Savage Rose i øvelokalet efter Thomas Koppels død. I midten er det Annisette og Thomas Koppels ene datter, Naja Rosa Koppel, der efterhåneden er blevet en fast del af gruppen. (Foto: © Claus bech, Scanpix)

Fra begyndelsen havde Annisette og Thomas Koppel haft god kemi, men efter et par år i bandet forblev det ikke bare ved god kemi.

Thomas Koppel havde ellers børn med et andet medlem af bandet, Ilse Maria Lansner.

- Vi var på en lang turné i Norge, og vi havde nok været lidt småforelskede i noget tid. Kærligheden til musikken bandt os sammen, og hans kone var stoppet med at spille med på grund af deres små børn.

Dér indså forsangerinden og bandets kapelmester og primære sangskriver, at de to hørte sammen.

- Vi boede sammen alle tre i et stykke tid med deres børn, indtil hun ville have en uddannelse inde i byen, mens vi boede på landet. Det var indviklet, men passede meget godt til familien, fortæller Annisette, der den dag i dag selv bor i et haveforeningshus med sin voksne datter og hendes mand, der begge spiller med i The Savage Rose.

Herefter fulgte en bandpause, da omstændighederne var blevet for "frie".

- Mange i bandet begyndte at ryge meget hash og pot og drak meget. Sucessen var blevet stor. Hvis vi og musikken skulle overleve, skulle vi holde pause nu.

4

Balkanmusik, politisk engagement og bjerghuler

Thomas og Annisette Koppel fortsatte samfundsengamentet helt indtil hans død. Og hun er efterfølgende fortsat i samme spor og har optrådt til demonstrationer og støttekoncerter for Ungdomshuset og meget andet. (Foto: © Jacob Schou Nielsen, Scanpix)

I 80'erne flyttede Annisette, Thomas Koppel og bandet til Vesterbro og begyndte at færdes blandt politisk engagerede og spille i nedlagte bygninger. Chile-komiteen, Black Panther-støttefester og sådan noget. Og musikken var også ny.

- Vi spillede noget mere verdensmusik-agtigt. Tyrkisk, bulgarsk, arabisk, dansk folkemusik - blandet med en god del The Savage Rose.

Her blev Annisette og Thomas Koppel pludselig inviteret til Libanon for at spille for palæstinensiske flygtninge i det krigshærgede land blandt "forfærdelige skæbner".

- Vi skrev en masse sange, spillede og dansede med dem, og folk i landsbyerne tog os til sig. Vi fik lov at sove i deres hjem i flygtningelejrene, mens børn med kalasjnikov-rifler passede på os, mindes Annisette, der på dette tidspunkt havde en datter i maven på syvende måned.

Rundt i området blev de fragtet på "bombeveje", som hun kalder dem.

- Pludselig skulle vi slukke alt lys. Vi kunne høre bombefly over os, og der var kommet et skudhul i bilen, opdagede vi. Det var ret ubehageligt, men samtidig noget af det mest livsgivende, jeg har oplevet. Deres håb brændte så voldsomt. Deres liv skulle leves NU!

Annisette spillede i starten af i år koncert med DR Big Band:

Senere blev parret også inviteret til Tyrkiet af forældrene til en kurdisk musikgruppe, der var røget i fængsel, da de havde brugt et kurdisk ord i en sang. Det var forbudt indtil 1991.

På tre dage fik The Savage Rose-parret ifølge Annisette indsamlet 800.000 underskrifter fra fagforeningsmedlemmer i Danmark, der kunne bruges til at hjælpe den kurdiske gruppe.

I Tyrkiet oplevede The Savage Rose blandt andet at blive nøje overvåget af tyrkisk politi, at sove på en strand nær den syriske grænse for at forblive skjult, at deltage i en demonstration foran en retsbygning - og til sidst hjælpe med at få en kurdisk gruppe løsladt.

- Derpå blev vi kørt op i bjergene, hvor der boede folk, hvor vi spiste og spillede musik med dem.

Og spændingen sluttede ikke der. Næh, sammen med det kurdiske orkester ville de holde en hyldest for deres frihed midt i Istanbul og derefter en march mod borgmesteren i sympati for nogle tyrkere, der havde mistet hus og hjem.

- Pludselig blev vi bare grebet af nogle af de kurdiske musikeres forældre og kørt i lufthavnen og sendt på et fly. Da vi kom til Danmark, ringede vi til Udenrigsministeriet og spurgte, om de kunne se, om der var noget galt, fortæller Annisette.

- Det viste sig, at vi var røget i deres sorte bog dernede, dømt for at opildne til oprør og skabe uro. Nogle fra flygtningehjælpen havde endda set militærpoliti gå rundt på turiststrande med billeder af os.

5

Hollywoodstudier, funk-disko-legender og en bragende succes

Annisette og Thomas Koppel modtager en guldplade for 'Black Angel'-albummet i 1995. (Foto: © BRIAN KARMARK)

Verdensmusikken endte i en periode med mere akustiske og dansksprogede sange. Indtil Annisette og Thomas Koppel pludselig fandt sig selv i Los Angeles omringet af stjerner.

- Vi havde fået at vide, at vi kunne tage til Rom for at møde George Duke.

George Duke var en jazz-, funk- og diskolegende, som du nok især kender fra 'Reach Out', der er et stensikkert hit på dansegulvet.

De mødtes og aftalte, at de ville sende deres musik til ham.

- Tre dage senere ringede han og fortalte, at han havde skaffet musikere, og at de alle var klar til at indspille med os, siger Annisette.

I Paramount-studierne i Hollywood blev danskerne overvældet af professionalismen. Alle musikerne havde allerede øvet sig på sangene.

- Da jeg begyndte at synge, rejste en af dem sig op og råbte: "Shut up, this is funky!", og i studierne ved siden af var Madonna og Michael Jackson folk i gang.

Ifølge Annisette troede deres danske pladeselskab ikke på pladen, der skilte sig ud fra, hvad der ellers blev spillet i Danmark på det tidspunkt.

Alligevel blev 'Black Angel'-albummet en stor succes og solgte dobbelt-platin.

- Vi var helt uforstående og slet ikke forberedte på denne succes efter mange år væk fra mainstreamen. Vi spillede på Roskilde, hvor der også var helt proppet.

6

En hvid fredsdue sendes på himmelfart over festival

En hvid due sendes op over Orange Scene. (Foto: © Jens Panduro, © 2017 Jens Panduro)

I 2005 døde Thomas Koppel, Annisettes mand, livspartner og kreative partner gennem 30-40 år. Angiveligt siddende ved sit klaver i parrets hjem i Puerto Rico. Pludselig stod Annisette helt alene i et fremmed land og med en usikker fremtid for bandet.

- Han var jo ankermanden. Han havde komponeret alle de fantastiske melodier. Men jeg sagde, vi skulle fortsætte. Vi kunne ikke afbryde turnéen. Jeg var vokset med Thomas, jeg vidste, hvilken tone han ville tage, vidste, hvordan musikken skulle lyde.

I bandet - The Savage Roses nuværende konstellation - er blandt andet hun og Thomas Koppels datter Naja Rosa Koppel, der efterhånden har været del af bandet i 30 år.

- Vi er ikke blevet et museum, vi har også fremtiden. Jeg lærte, at man kan, hvad man vil. Alene er kvinder også stærke.

I 2017 blev bandet så hyret til at spille på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene.

Annisette havde bedt sin booker, Jesper, om at skaffe en hvid due.

- Og midt under koncerten bliver jeg pludselig prikket på skulderen. Der står han med en hvid due til mig. Så smuk en fugl. Helt rolig. Det var så smukt, at jeg selv var ved at tude. Bandet og jeg går helt ud til folk og beder dem holde et minuts stilhed for fred og kærlighed i verden - og der blev musestille. Alle de her mange tusinde mennesker. Musestille.

Og Annisette lod den smukke, hvide fugl flyve. Hun følte dér, at der var håb for verden.

Du kan se Annisette modtage 'Æresprisen' på vegne af The Savage Rose, når Danish Music Awards løber over skærmen på TV2 og TV2 Play lørdag aften klokken 21:05.