På overfladen lugter sangtitler som 'Min pik er flot', 'Pizza' og 'Brækket mig i busken' ikke umiddelbart af dybe følelser og personlig udvikling.
Men for 28-årige Patrick 'Reey' Høffding har sangene hjulpet ham i kampen mod både en strid adhd-diagnose og et altødelæggende stofmisbrug.
- Jeg var nede i et misbrug, der hed, at hvis jeg ikke var stoppet med det, så var jeg død nu, siger en ærlig Patrick 'Reey' Høffding, der kæmpede med sin adhd, fra han var barn.
Som en del af hitgruppen ADHD, der også består af Jacob Nørhave Simonsen og Frederik Dyrby Nielsen, har han dog siden formået at vende sit liv til det bedre.
- Det har hjulpet mig afsindigt meget. Hvis jeg ikke havde haft musikken, så havde jeg nok siddet i fængslet nu eller det, der var værre, siger han.
Hør hvordan musikken har hjulpet Patrick Høffding og få historien bag ADHD's skøre hit 'Pizza' i videoen øverst.
Du kan høre nummeret 'Pizza' her: