Marcus på 22 følte sig styret af en pige: 'Det lyder absurd'

Marcus Gordon vidste godt, at han ikke skulle bruge tid på hende, men han kunne ikke lade være.

Normalt handler Marcus Gordons sange ikke om kærlighed.

Men det ændrede sig med ét, efter han blev ulykkeligt forelsket i en pige, der lige var kommet ud af et forhold.

Han vidste godt, han egentlig ikke burde bruge al sin tid på hende, men det endte han med at gøre alligevel.

- Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har været forelsket i nogen på en måde, hvor det endte med at påvirke mig og min psyke, som ellers er rimelig standhaftig (...) Jeg tror aldrig, der er nogen, der har kunnet styre mig i sådan en grad.

- Det lyder absurd, men det er ikke så slemt, som det lyder.

Hændelsen endte med også at påvirke hans sangskrivning. Efter bruddet fik han nemlig blod på tanden i forhold til at skrive om netop kærlighed, hvilket han ellers ikke har dyrket i sit amerikansk inspirede r&b-univers tidligere.

Før han vidste af det, sad han i studiet og bryggede på en kærlighedssang. Det er nu blevet til sangen 'Sig mig'.

- Hvis man rapper om lean, biler og at stjæle folks damer, så har folk bare en tendens til at kunne se igennem det, hvis det ikke er sandheden (...) For mig falder det i hvert fald bare igennem.

Mød Marcus Gordon i videoen, hvor han fortæller om sin ulykkelige forelskelse og om, hvordan man godt kan lave dansksproget r&b, der lyder "totalt amerikansk"