Hængte ekskæresten ud foran 200 mennesker: 'Jeg vidste ikke, hvad konsekvenserne ville være'

Margrethe Tang følte sig uretfærdigt behandlet af en kæreste, så hun greb mikrofonen.

- Jeg var ikke nervøs, inden jeg spillede. Men det er udelukkende et produkt af, at jeg aldrig havde gjort det før. Så jeg vidste slet ikke, hvad konsekvenserne ville være.

Det fortæller sangeren Margrethe Tang - også kendt som Mags - om det øjeblik i gymnasiet, der blev et vendepunkt for hende.

Hun havde slået op med sin kæreste, og det var ikke endt særlig godt.

- Jeg var bare så indigneret over, hvor unfair jeg syntes, den situation var endt.

Margrethe Tang bearbejdede bruddet ved at skrive sange om det - og opførte den til en open mic-aften på gymnasiet foran et publikum på 200 mennesker.

Den hudløse praksis viderefører sangeren i dag - senest med singlen 'All I Hear', hvor Margrethe Tang gør op med et andet forhold.

Men det er ikke uden omkostninger.

Mød Margrethe Tang i videoen, hvor hun fortæller om at bruge sangskrivning til at genvinde kontrollen, når man føler afmagt.

Har du et bud på, hvem der skal være den næste Upcoming? Så skriv til os her - sammen med en begrundelse.