Dansk gruppe lægger det hele frem: 'Alle kæmper jo med alt muligt'

Fans er vilde med deres hudløst ærlige stil. Hvad er Junes opskrift?

Hvorfor gemme ens dystre sider væk, når man kan vise dem frem på et sølvfad?

Det er missionen for bandet June på deres aktuelle single 'A Little Messed Up'.

Her konverterer Celine, Jeppe og Lauritz deres egne oplevelser med angst og det at føle sig anderledes fra normen.

- Jeg følte mig alene og troede, at ingen andre havde angst, fortæller Jeppe og bakkes op af Lauritz, der sætter ord på deres mission:

- Jeg håber, at 'A Little Messed Up' kan få en til at acceptere skyggesiderne.

Det budskab har fundet klangbund. På YouTube har 'A Little Messed Up' fået en varm modtagelse i kommentarfeltet på trods af, at det kun er nummer to single fra gruppen - der iøvrigt arbejder som et sangskriver- og producerteam ved siden af.

En bruger skriver, at det 'bliver en klassiker en skønne dag', mens en anden 'blev forelsket' i sangen, første gang personen hørte den. Og endelig er der en, der finder nummeret 'virkelig undervurderet'.

Hvad er opskriften? Mød June i videoen og hør, hvordan 'A Little Messed Up' blev til.