Betty på 24: 'Jeg har haft svært ved at fortælle fyre, jeg kunne lide, at de var dejlige'

Betty Bass blev afvist af sit crush. Men bedst som alt håb var ude, mødte hun ham i byen.

Har du nogensinde været lun på et andet menneske? Og har du prøvet at fortælle vedkommende, hvordan du havde det?

Så har du måske oplevet, hvordan det er at have så mange sommerfugle i maven, at de nærmest kunne give mavesækken en ballonudvidelse. Og hvordan dit stemmebånd pludselig kan gå i udu, når du har allermest brug for det.

Sådan havde Betty Bass det.

- Jeg har i mange år syntes, det var svært at fortælle fyre, jeg kunne lide, at de var dejlige, siger hun.

Til sidst tog hun mod til sig og fortalte hendes crush, at hun var forelsket i ham. Men det gik ikke helt, som man kunne have ønsket. For han sagde, at han ikke var klar til at have en kæreste.

- Alt er slut. Han kommer aldrig til at kunne lide mig. Jeg var ved at bryde sammen, fordi man tænker det værste, siger Betty Bass.

Nu har Betty Bass skrevet en sang om den følelse, hun havde efter afvisningen. Mød hende i videoen, hvor hun også fortæller om, hvordan forholdet tog en overraskende drejning et år senere.