For godt en uge siden bød danskerne det nye år varmt velkommen til en eksplosion af farverige raketter og sprudlende champagne.
Og for nogle var det ekstra glædeligt at vinke farvel til 2019.
Det er i hvert fald tilfældet for 24-årige Camilla Juul Johansen, der har haft et ualmindeligt begivenhedsrigt 2019 - på den helt forkerte måde.
Hun begyndte nemlig sit 2019 med at miste familiens højtelskede hund. Herefter flyttede hendes mor pludselig ud af hjemmet, og efter et stykke tid fra hinanden trak forældrene stikket efter 25 års ægteskab.
Mange store tragedier
Da det hele kulminerede i foråret, var Camilla Juul Johansen allerede overbevist om, at 2019 ville blive et forfærdeligt år.
Og det blev det også.
For kort tid efter faldt hendes far ned fra en stige og fik et slemt benbrud, der betyder, at han skal have amputeret sit ben i en kommende operation.
Og nå jo, så slog hun både op med sin daværende kæreste, ligesom hun i sit arbejde i landbruget fik en brugt kanyle i fingeren. Det betød, at hun landede på operationsbordet med en efterfølgende sygemeldning.
- Mit 2019 var jo ikke ligefrem super positivt. Der var mange store tragedier, fortæller Camilla Juul Johansen.
Så da årets første version af radioprogrammet 'Sangskriver på P3', hvor radiovært Jonas Gülstorff og en musikalsk gæst skriver en personlig sang til en lytter, gik i luften, så måtte Camilla Juul Johansen bare skrive ind.
- Nu var det på tide, at jeg gjorde noget for mig selv og var lidt egoistisk. Så min personlige oplevelse kunne blive gjort til en sang.
Så hun sendte en mail til radiovært Jonas Gülstorff og indledte sin historie således:
- Det hele startede med, at familiens gamle hund blev aflivet tilbage i januar, hvilket selvfølgelig altid er en tragedie. Men desværre var dette kun én af mange, som jeg har oplevet i løbet af 2019.
Mailens efterfølgende tirade af tragedier vækkede både suk og overraskelse i studiet, hvor det danske rockband Carpark North sad klar til at skrive en helt særlig sang til Camilla Juul Johansen.
Skal du lige have genopfrisket dit Carpark North? Lyt til deres største hit her:
Kampsang for Camilla
Efter to intense timer i studiet, hvor Jonas Gülstorff - af hensyn til resten af DR Byen - måtte tysse på den højlydte rocktrio, bar arbejdet frugt.
Det blev til sangen 'Level Me Up To 2020'. En slags kampsang, som hun kan hive frem, hvis hun får brug for et skud kampgejst i det nye årti.
Lyt til sangen 'Level Me Up To 2020' og hør Camillas reaktion her:
Og Camilla Juul Johansen, der havde høje forventninger til sangen og egentlig håbede på, at sangen ikke blev for følsom og sentimental, var både vild med sangen og med holdet bag.
- Jeg synes, at det var så fedt, at det var Carpark North, fordi de har så meget energi. Jeg havde brug for, at der var energi i sangen, så jeg kunne sige: "Fuck 2019. Nu starter vi 2020 fra bunden", siger hun.
Og Camilla Juul Johansen tror på, at sangen bliver et nyttigt værktøj det kommende år.
- Jeg tror helt bestemt, at jeg kommer til at lytte til sangen i 2020. At jeg lige kan få et powerkick og tænke tilbage på hele forløbet og høre programmet. For selvom det var svært, har det kun været en positiv oplevelse for mig, fortæller hun.
Fik du ikke lyttet til lørdagens version af 'Sangskriver på P3'? Så kan du heldigvis høre afsnittet lige her.
Læs teksten til 'Level Me Up To 2020' her:
Lose a leg, lose a mom
You can't break me
All I want is to move on
I'm frustrated
Falling down, hit the ground
Almost giving up
I can't talk to no one
But I still need to go on
19 gave me plenty
Level me up for 2020
Had enough of bad luck
19 gave me plenty
Level me up for 2020
Had enough of bad luck
I'll start, so level me up for 2020
Got new hope
I’m unfolding
Cut me out, cut these ropes
They cant hold me (down)
Lift me up, let me go
I’m ready
Feel like I could explode
With this energy
19 gave me plenty
Level me up to 2020
Had enough of bad luck
19 gave me plenty
Level me up to 2020
Had enough of bad luck
I'll start, level me up for 2020