- Synes I ikke også, Coldplay er vildt fede?
Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var, da jeg stillede spørgsmålet til et par musikkyndige familiemedlemmer til en julefrokost i 2000.
Siden sommeren havde jeg dyrket bandets debutalbum 'Parachutes', og nu skulle vi rigtig musiknørde Coldplays melankolske hits og forsangeren Chris Martins falset – og jeg glædede mig, for sådan en snak havde boblet i mig længe.
Men nej, de andre kendte ikke det britiske band, og deres hit 'Yellow' ringede heller ikke lige en klokke.
Hvordan kunne ingen i Danmark have opdaget dette fantastiske band endnu, tænkte jeg. Det var jo så indie-lækkert og en helt ny lyd.
Okay, så jeg havde en kæmpe firstmover-fordel, for jeg havde lige boet et halvt år i den midtengelske by Leicester, hvor jeg havde været vidne til, hvordan Coldplay hurtigt indtog hitlisterne og enhver pubs højtalere.
Denne sommer er det så blevet 20 år siden, at 'Parachutes' udkom, og selvom Coldplay de senere år er blevet udskældte og uncool blandt meningsdannere inden for musikken, så er debutalbummet stadig værd at hylde.
Det mener ikke bare jeg, men også P6 Beat-radiovært og musiknørd Mads Gundersen.
Han kalder udgivelsen for en "sindssygt god debut og det perfekte rygstød" for bandet, der i dag er verdenskendt for deres mange hits og store stadionkoncerter med laserlys, konfetti og fællessang.
- 'Parachutes' holder stadig, for det er den quiet-loud-lyd, der har båret dem hen til, hvor de er i dag. Det var en stille starter med kæmpe-hits, og 'Yellow' er stadig en af de sange, som folk synger selv til koncerter, så snart de hører de første toner fra guitaren, siger Mads Gundersen.
Lyt til Coldplays første top 10-hit i Storbritannien, 'Yellow', mens du læser videre:
Svært at finde et album nu, der kan det samme
En, der også har et blødt punkt for Coldplays debutalbum, er musiker og sangskriver Rasmus Walter. Han boede i London, da Coldplay udgav 'Parachutes' og fik anbefalet albummet af en engelsk musikerkammerat.
Rasmus Walter er da heller ikke bleg for at kalde 'Parachutes' for et mesterværk og mener, at det satte nye standarder for, hvordan et band kunne lyde.
- På den ene side lød det skraldet og som om, det bare var indspillet i et øvelokale, og på den anden side lød det fuldstændig, som det skulle, hvis man går op i lyd. Det var en underlig blanding, og det er en lyd, som mange har brugt siden, siger Rasmus Walter og tilføjer:
- Det er svært at finde et album i dag, hvor du ikke på et eller andet tidspunkt bliver revet ud af den stemning, som kunstneren gerne vil have, du skal være i. Men 'Parachutes' lader dig være i den stemning i samtlige 41 minutter, som pladen varer, og det er virkelig et rart sted at være.
Lige netop Rasmus Walter har da også et helt særligt forhold til Coldplay.
Han blev nemlig ofte beskyldt for at lade sig inspirere lige lovlig meget af den britiske gruppe, da han i 2001 var med til at danne bandet Grand Avenue, der udgav fire album mellem 2003-2009.
Hvis der var noget, der gik igen i mange af de anmeldelser og artikler, der blev skrevet om Grand Avenue dengang i 00'erne, så var det nemlig, at de mindede om Coldplay.
- På et tidspunkt begyndte folk at kalde det klynke- og tuderock, og i Grand Avenue lå vi jo i halen af Coldplay, så vi var dømt fra starten, siger han og griner.
Lyt til 'Take It As It Comes' med Grand Avenue og døm selv, hvor meget det danske band lød som Coldplay:
Måtte tage en detox fra Coldplay
Den evige sammenligning med Coldplay generede indimellem Rasmus Walter, men i dag kan han godt se positivt på det.
- Det var da ikke nogen dårlig sammenligning, når det nu skulle være. Jeg har jo også lidt det samme problem som Chris Martin som sanger, fordi jeg ikke kan komme helt op i det høje leje. Jeg går også over i falset, når jeg rammer muren, siger Rasmus Walter.
Danske Grand Avenue var dog langt fra alene om at blive sammenlignet med Coldplay.
Saybia oplevede det samme herhjemme, og Coldplay skabte en endnu vildere bølge af samme lyd i Storbritannien med bands som Keane, Snow Patrol og Starsailor, bekræfter P6 Beats Mads Gundersen.
Men 'Parachutes' var virkelig også "en bannerfører" i den genre, der i 00'erne blev døbt tuderock, tilføjer radioværten.
- Musikken på albummet er en blanding af noget, du ville høre på en trendy café i San Francisco og så stadionrock, for der er jo også noget storladent over singlerne 'Yellow' og 'Shiver'. Mange af deres sange bygger på melankoli, men har en opløftende tekst, siger Mads Gundersen.
I Grand Avenue blev det på et tidspunkt for meget med pressens evige Coldplay-snak, og til sidst besluttede Rasmus Walter og kompagni ligefrem at tage en detox fra det britiske band.
- De første to Coldplay-plader dyrkede jeg meget. Men da deres tredje album, 'X&Y', udkom, sagde vi til hinanden i bandet, at det nok var bedst, at vi slet ikke lyttede til det, før vi selv havde lavet vores eget album færdig. Så kunne folk da ikke sige, at vi kopierede dem, siger Rasmus Walter.
Sure fans og fællessangsvenligt 'åh, åh, åh'
Mens 'Parachutes' kun tittede kortvarigt ind på den danske hitliste – i sølle to uger – i starten af 2001, sendte bandets andet album, 'A Rush of Blood to The Head', for alvor Coldplay ud over stepperne året efter. Også herhjemme.
Siden har bandet spillet massevis af store koncerter verden over og ikke været bleg for at tage deres musik i nye retninger og indføre noget fællessangsvenligt "åh, åh, åh" i deres hits eller at fyre en konfettikanon af. Og i 2010'erne har de samarbejdet med popstjerner som Beyoncé, Rihanna og The Chainsmokers.
Coldplay er derfor rykket væk fra det melankolske og mere indadvendte indieband, som de var i 2000, og det skifte er ikke noget, der huer alle de gamle fans, fortæller Mads Gundersen:
- Nogle fans blev sure, da de lavede sange med Rihanna og The Chainsmokers, fordi de syntes, det var for poppet. Og tænk bare på åbningsteksten i hittet 'Paradise': "When she was just a girl, she expected the world". Det blev for hitorienteret for mange, siger radioværten.
Lyt til det festvenlige Coldplay-hit 'Hymn for the Weekend' fra 2015, hvor de har Beyoncé med på vokal:
Som indiefan har man sjældent lyst til at dele det band, man har opdaget, med andre, og sådan er det nok også for mange af dem, der især dyrkede de første to Coldplay-album, mener P6 Beat-værten:
- Du ved; "det er mine følelser, han synger om – ikke jeres!". Det må ikke blive for mainstream, og der må ikke komme for mange vindmaskiner og lysende armbånd. Så Coldplays nuværende image hænger nok de oprindelige fans ud af halsen, siger Mads Gundersen.
'Ikke nok testosteron i Chris og hans falset'
Av, så kom man pludselig til at føle sig en smule musiksnobbet.
Selvom jeg ikke har noget imod Coldplay i dag, har jeg helt ærligt ikke lyttet ret meget til det, de har udgivet siden 00'erne, og i min optik er der ikke noget af det nye fra bandet, der helt kan slå stemningen på deres første album.
Men Chris Martin, Will Champion, Guy Berryman og Jonny Buckland har næppe savnet min opbakning. Coldplay-butikken kører nemlig rigtig fint, og bandet har til dato solgt over 75 millioner album i alt.
Derudover kan de fire musikere glæde sig over, at samtlige Coldplays otte studiealbum har toppet den britiske albumhitliste. Og ja, det gælder faktisk også deres seneste, 'Everyday Life', der udkom sidste år.
Så pyt med at nogle af de gamle fans er faldet fra, for andre har tydeligvis skruet op på fuld volume.
Men der findes også mange, der aldrig blev glade for Coldplay, siger Mads Gundersen. Faktisk kom nogle ligefrem til at elske at hade bandet, så Coldplay blev en slags "indiemusikkens Volbeat".
- 'Parachutes' bærer Chris Martins stemme superflot. Men det var også grunden til, at nogle slet ikke stod på Coldplay-toget dengang – der var ikke nok testosteron i Chris og hans falset, siger Mads Gundersen og tilføjer:
- Og ligesom U2 har Coldplay også været lagt for had, fordi de har taget chancer i deres lyd. Kan man blive for stor, når man starter ud som et indieband? Det er der helt sikkert nogle, der står af på.
Selvom jeg ærligt talt ikke har skamlyttet deres seneste hits eller skrålet med på deres duet med Beyoncé, så får det mig nu ikke til ligefrem at tage nej-hatten på.
For når jeg sætter gode gamle 'Parachutes' på, er det stadig ren nostalgi og vellyd i mine ører.
Når den svævende guitar sætter ind i sangen 'High Speed', kastes jeg tilbage til min tid i Storbritannien i 2000, og når Chris Martins falset fylder rummet på balladen 'Trouble', kan der stadig dukke ståpels op på mine arme.
Så tak fordi I gav os 'Parachutes', Coldplay.
Lyt afslutningsvis til den stemningsfulde 'High Speed' fra 'Parachutes' her: