Xander kæmper for at være sig selv: 'Jeg har også ret til at sidde i bar overkrop'

22-årige Xander er blevet kaldt for "klam", "mærkelig" og "syg". Nu vil han vise verden, hvem han er.

(Foto: © Frederik Højfeldt, Frederik Højfeldt Nielsen/DR)

Det var en af årets varmeste dage.

Solen bagte, temperaturen sagde 27 grader, og 22-årige Xander Grønne gik rundt på Islands Brygge og havde det virkelig varmt. Stort set alle lå og solede sig eller badede. Nu skulle det være.

Han satte sig på en bænk, tog sin tanktop af og sad i shorts og bar overkrop. Nød friheden. Lige indtil kommentarerne begyndte.

- Ej, se lige, jeg tror, det sådan en trans, lød det fra en teenagedreng, mens de andre i gruppen sagde ord som "klamt" og "mærkelig" og kiggede på Xander Grønne.

Han forlod bænken. Ved en fodgængerovergang kom en mor gående med to små børn, som kiggede lidt på ham, hvilket fik moren til at sige højt:

- Det skal I ikke se på! Han er syg, og man må ikke bare glo sådan på dem.

Episoden skete for præcis en måned siden, men Xander Grønne fra København husker stadig ordene tydeligt. For de blev sagt den dag, han besluttede sig for at smide trøjen. Den dag han for første gang tog mod til sig og blottede sin overkrop med to ar på brystkassen, der vidner om, at vejen hertil har været hård.

- Jeg vil ikke have tatoveringer eller andet, der dækker det. Arrene er en del af mig og min historie, lyder det fra Xander Grønne, der læser til pædagog. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)

Arrene stammer fra en operation for to år siden, da han fik fjernet sine bryster, som var et tydeligt bevis på, at han var født i den forkerte krop. Som en pige.

- Jeg føler, at de første 18 år var en andens liv, som jeg ikke har lyst til at tænke på. Nu er de væk, og derfor synes jeg også, at jeg endelig har fortjent at sidde i bar overkrop, siger han.

I chok over reaktioner på Facebook-opslag

I dag er han atter tilbage på Islands Brygge, hvor solen skinner, og folk ligger og solbader. Han vil bevise over for sig selv og andre, at han ikke gider lade uvidenhed og dumme kommentarer standse ham.

Xander Grønne har en tryg base med en mor, bror og nære venner, som støtter ham og er stolte af ham. - Men de dårlige kommentarer kunne lige så godt have ramt en, der ikke havde det godt psykisk, og så kan det hurtigt gå galt, siger han. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)

- Normalt er jeg slet ikke typen, der råber højt. Jeg er mere ham, der sidder i hjørnet og er stille. Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at folk som mig, der afviger lidt fra normen, også har ret til at være her. Og hvis du har lyst til at sige noget negativt, så vent i det mindste, til jeg ikke kan høre det.

Derfor besluttede han sig for at skrive et Facebook-opslag om de negative kommentarer, han fik på Bryggen for en måned siden. Opslaget blev delt 428 gange og fik over 400 kommentarer og 1.300 likes.

- Jeg var helt i chok, og det var overvældende men rart at få bekræftet, at det ikke er mig, der var helt galt på den.

'Det var et fængsel'

Lige siden Xander Grønne var helt lille, har han følt sig forkert. Da hans mor købte dukker til ham. Da hun gav ham kjoler på. Da hun senere prøvede at købe nederdele med militærtryk og andre "drengefarver", som han nægtede at gå i og i stedet tog sin storebrors tøj på.

Han fik ondt i maven, hver gang han blev kaldt "hun", "pige" eller "datter", og da puberteten kom, skjulte han sine bryster i meget stramme sportstoppe og helt løse bluser.

- Jeg gjorde alt for, at ingen kunne se noget, selvom det var ubehageligt og gjorde ondt at gå med noget, der trykkede alt ind. Jeg ønsker aldrig for nogen, at de føler sig så forkerte. Det var et fængsel.

- Det har ødelagt en stor del af mit liv. Jeg ville ønske, jeg kunne tage folkeskolen og efterskolen om igen som den, jeg er nu, for jeg ville få en helt anden oplevelse. Men det kan jeg jo ikke. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)

Han var bange for at sige højt, at han ikke var en pige, så han gik alene med alle de tunge tanker og blev indelukket, sur og frustreret. Flere gange skiftede han skole og kom til sidst på efterskole, hvor han skulle bo på pigeværelse.

- Det var mærkeligt og ubehageligt at bo sammen med piger, og jeg følte mig akavet, når vi skulle skifte tøj.

Her blev han sikker på, at han ikke "bare" var homoseksuel, fordi han var interesseret i piger, men at der var noget andet på spil. En sen aften, da han var 16 år, kunne han ikke mere.

- Jeg brød sammen foran min mor, og hun fik et chok og troede først, jeg var kommet til skade, fortæller han.

Men da han fortalte det, kom morens reaktion totalt bag på ham.

"Er det bare det? Det kan vi jo gøre noget ved".

- Hun er den mest fantastiske mor. Jeg ville ikke være her i dag uden hende, lyder det fra Xander Grønne, hvis far døde for otte år siden af sygdom.

Hvad med fremtiden?

Dagen efter tog moren kontakt til Center for Kønsidentitet, som undersøgte ham og kunne bekræfte, at der ikke var nogen tvivl. Xander er en dreng. Derfor startede han som 18-årig på hormoner, som gav mere hårvækst og en dybere stemme.

- Det var virkelig godt at høre det fra fagfolk og at være et sted, hvor jeg ikke var den eneste, der havde det på den måde. Det var rart ikke at føle sig totalt unormal.

Han kom med i nogle lukkede Facebook-grupper med andre unge, der går med samme tanker. Og de kan somme tider være tunge.

- Nogle gange tænker jeg stadig på, hvorfor det her lige rammer mig. Og hvad med fremtiden; jeg vil også gerne have familie og børn en dag. Det kan føles uretfærdigt, at jeg skal igennem så meget for at blive mig, når mange andre unge har helt almindelige ting at bekymre sig om.

- Da jeg var 16 år, tog jeg mod til mig og fortalte det til en veninde, og vi aftalte, at hun skulle kalde mig ”Xander” i et par dage, så jeg kunne se, hvordan det føltes. Herefter indså jeg, at jeg blev nødt til at gå hele vejen. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)

I 2018 fik han endelig sit højeste ønske opfyldt; en operation der fjernede de bryster, han altid har hadet.

- Jeg glædede mig sindssygt meget til operationen. Jeg var ligeglad med, hvor ondt det gjorde, og hvor stort et ar jeg fik. Det var en lettelse, da jeg vågnede, og de var væk.

Nogle måneder efter operationen rejste han på sommerferie med sin mor til Tyrkiet. Her, langt væk hjemmefra, tog han mod til sig og smed trøjen ved poolen foran 15 mennesker.

- Det var meget grænseoverskridende og lidt ubehageligt, men også et megafedt sus, husker han.

Hun skal lære mig at kende først

For nylig er Xander Grønne blevet single efter et forhold på knap et år, så nu leder han som mange andre efter en sød pige på Tinder.

På et af hans billeder kan man se hans ar, hvis man kigger efter, men ellers skriver han ikke noget om skiftet i profilteksten.

- Folk har så travlt med at sætte andre i kasser. Jeg vil gerne have, at hun skal lære mig at kende, før vi tager snakken. Vi er alle mennesker, og jeg vil bare blive set som Xander.

- Jeg har altid set ud som en dreng med kort hår og hættetrøjer, og alle troede, min mor havde to sønner. Det havde hun så også. Min storebror er så stolt af mig og praler om mig til sine venner. Det er sødt, men også lidt akavet. (Foto: © Frederik Højfeldt Nielsen, DR)

Og det er netop dét, han vil bruge denne sommer på. Bare at være Xander. Arrene på brystkassen er falmede, og han vil ligge på Islands Brygge eller bade ved stranden.

- Jeg kan lige så godt springe ud i det. Jeg har brugt hele livet på at skjule mig, og nu er jeg færdig med det. Så jeg synes, jeg har fortjent at være der ligesom alle andre.