Uanset, hvor jeg har været, har jeg skilt mig ud og følt mig anderledes.
Da jeg var lille, havde jeg ikke de samme fritidsinteresser som alle de andre. Jeg havde ikke nogen helt tætte venner, og jeg følte ikke, jeg kunne bidrage med noget. Det har givet mig en følelse af ensomhed, og det har givet mig selvværdsproblemer.
Da jeg blev ældre, forsøgte jeg at skabe forskellige identiteter for at få folk til at kunne lide mig. Når jeg var sammen med min ekskæreste, forsøgte jeg at være den perfekte kæreste, der lavede mad og ordnede vasketøjet. Når jeg var i byen med drengene, så var jeg den hardcore pige, og når jeg var sammen med nogle veninder, så forsøgte jeg at være den sentimentale pige.
Det med at skulle opføre sig forskelligt, alt efter hvem man omgiver sig med, gjorde mig totalt træt. Det kræver så meget energi at bære forskellige masker hele tiden, bare for at føle at man kan passe ind.
Det var på en tur til Australien for omkring et år siden, at jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne ændre mit syn på mig selv. Jeg rejste alene, og jeg fik for første gang i lang tid følelsen af at være oprigtig glad. Den følelse havde jeg ikke oplevet ofte, siden jeg var barn.
Det gik op for mig, at jeg for første gang kunne møde nye mennesker, uden at de havde en forudindtaget mening om mig, og at jeg ikke behøvede at have én bestemt maske på, alt efter hvem jeg var sammen med. Og jeg fandt ud af, at jeg bare skal være mig i stedet for at være den person, som jeg troede, de andre vil have mig til at være.
Følelsen af at være udenfor har gjort, at jeg længe har kæmpet med, at jeg ikke føler mig god nok. Når andre kommer med komplimenter til mig, har jeg svært ved at tro på det. Det er blevet meget bedre, men jeg kæmper stadig med det.
Siden august har jeg arbejdet på Ungdomsøen, hvor vi laver projekter for unge. Vi bor kun seks mennesker på øen, og det gør, at vi bliver nødt til at have det godt med hinanden. Derfor kan jeg ikke længere forsøge at skjule, hvem jeg er ved at lave mig om.
Siden jeg kom herud, har jeg ikke følt den ensomhed, som jeg ellers har følt gennem de sidste mange år af mit liv.