Da jeg var barn og ung, følte jeg mig overhovedet ikke anderledes end de andre. Jeg har altid set mig selv som en, der var ligesom alle andre, mens jeg voksede op på Frederiksberg i København.
Ikke engang da jeg første gang fik afslag på at få permanent opholdstilladelse, tænke jeg over det. Dengang var jeg 18 og skulle bare ud med mine venner bagefter.
Men i takt med at jeg bliver ældre, har jeg virkelig fundet ud af, at jeg ikke er ligesom alle andre, og at medborgerskabsfølelsen er taget fra mig, selvom jeg har boet her lige så lang tid, jeg kan huske.
Jeg kom til Danmark, da jeg var ti måneder gammel. Min far flygtede fra Yemen allerede i 80'erne og fik asyl i Danmark. Da han blev gift med min mor, blev vi familiesammenført, og min mor og jeg ankom i 1996.
Siden har jeg boet her i landet, men alligevel har jeg fået afslag på at få permanent opholdstilladelse.
Første gang jeg skulle søge om selvstændigt opholdsgrundlag var, da jeg fyldte 18 og blev myndig. Da jeg søgte om at få permanent opholdstilladelse, blev det afvist, fordi jeg holdt sabbatår og ikke var i gang med en ungdomsuddannelse, som var et lovkrav på det tidspunkt.
Til vinter er jeg færdig med min bacheloruddannelse som socialrådgiver, men reglerne er lavet om, så jeg i stedet skal have arbejdet i tre år og seks måneder, før jeg kan få permanent opholdstilladelse.
Der er mange måder, det påvirker ens liv på, når man kun har midlertidig opholdstilladelse.
Hvis jeg skal købe en lejlighed, kan jeg ikke få et boliglån. Hvis jeg skal købe et køleskab og vil betale det over tre måneder, så kan jeg heller ikke det. Man skal have dansk bopæl. Det har jeg. Man skal have en dansk bankkonto. Det har jeg også. Og så skal man have dansk pas eller permanent opholdstilladelse. Det har jeg ikke.
Jeg købte min bærbare computer for fem år siden, da jeg begyndte på HF. Men de første seks måneder skrev jeg mine afleveringer på min iPhone, fordi jeg var på SU og ikke havde råd til en computer.
Så det endte med, at min kusine, som har dansk pas, købte den på afbetaling og gav den til mig, hvor jeg så betalte afdragene til hende. Det var vildt sødt af hende.
En af mine største frustrationer er, at jeg ikke kan stemme til folketingsvalg, selvom der er rigtig mange regler, som omfatter mig.
Når jeg skal søge SU, skal jeg udfylde særskilte blanketter, der skal "ligestille" mig med danske statsborgere. På den måde bliver jeg konfronteret med, at mine rettigheder er forringet i forhold til mine venner og mine familiemedlemmer.
I det hele taget ligger det hele tiden i baghovedet, at jeg ikke har permanent opholdstilladelse og ikke er dansk statsborger. For der er rigtig mange ting, hvor ens muligheder er forringet.
Selv når mine veninder før corona ville til London for at shoppe, var jeg ikke sikker på, om det kunne betale sig for mig at bruge 1.000 kroner på at søge visum, hvis jeg alligevel fik et afslag.
Først og fremmest bliver jeg ked af situationen. Jeg får en følelse af at blive fremmedgjort. For Danmark er mit hjem. Det er her, jeg gik i børnehave. Det er her, jeg lærte at cykle. Det er her, jeg afsluttede 9. klasse med karameller i hånden. Det er her, jeg første gang blev forelsket. Det er her, jeg fik mit første studiejob. Og det er her min familie, min far, mor og søskende bor.
Jeg skal hele tiden være opmærksom på, hvilke krav jeg skal leve op til for at få forlænget min opholdstilladelse og på sigt få permanent tilladelse, så jeg kan søge om dansk statsborgerskab.
Det er ret stressende, at jeg hele tiden skal sætte mig ind i nye regler og betingelser, som vedrører min situation.
For jeg er sikker på, at Udlændingestyrelsen ikke ringer til mig, hvis jeg har overset at vedlægge et bestemt bilag, når jeg skal søge om forlængelse af min midlertidig opholdtilladelse hvert fjerde år. Hvis du laver en fejl, så risikerer du at blive afvist.
Jeg skal forlænge min midlertidig opholdstilladelse igen inden august, hvor min nuværende tilladelse udløber. Men der er lang tid til, jeg kan søge om permanent opholdstilladelse. Hvis reglerne er som nu, så er det tidligst i 2028, at jeg kan søge.
Jeg er færdig med min bachelor i januar 2022. Så vil jeg gerne læse kandidaten, og den begynder først i september 2022, og hvis jeg bliver optaget med det samme, bliver jeg færdig i 2024. Derefter skal jeg arbejde i 2025, 2026, 2027 og noget af 2028, før jeg kan søge.
Det er så langt ude i fremtiden, at man ikke rigtig kan forholde sig til det. Det er absurd.
Der kan ske så meget i løbet af de år. Hvad hvis jeg får et job og bliver kørt ned og skal sygemeldes? Hvis min arbejdsgiver vælger at fyre mig, så risikerer jeg, at jeg skal vente endnu længere tid, fordi min fuldtidsbeskæftigelse bliver afbrudt.
Jeg er begyndt at overveje at vente med kandidaten, men åååhhh. Skal jeg gå på kompromis med min drøm og min identitet, fordi jeg hurtigere vil have permanent opholdstilladelse?
Jeg tror ikke, jeg får afslag på min ansøgning om midlertidigt ophold. Hvis det sker, så er der noget helt galt.
De kan ikke hjemsende mig til et land, hvor der er krig, og når man ikke kan det, så kommer man på tålt ophold. Det vil sige, at jeg kommer på et udrejsecenter, indtil man vurderer, at Yemen er sikkert igen.
Men Danmark er jo mit hjem. Det er her, jeg har fodfæste. Selvom jeg kan tale flydende arabisk, så kan jeg overhovedet ikke skrive mit bachelorprojekt på arabisk.
Nogle vil måske tænke, hvorfor jeg ikke bare fik min permanente opholdstilladelse tidligere. Men når du er barn og helt ung, tænker du ikke over sådanne ting. Man er jo heller ikke skarp i at lave forskudsopgørelse og årsopgørelse på skat.dk, når man er så ung.
Så tænker man ikke over, at der er offentlige myndigheder, der laver vilde regler, som tager så lidt højde for det enkelte menneske og dets baggrund og historie.
Andre i min situation får tit at vide, at udlændinge skal gøre sig fortjent til at kunne bo permanent i Danmark. Det har jeg svært ved at forholde mig til, for jeg er ikke udlænding og kommet hertil for nylig. For mig føles det at blive kaldt udlænding som et stort klask i hovedet.
Jeg kan ikke se, hvor det er, at jeg gør noget forkert. Jeg gør præcis det, som staten forventer af mig og mine jævnaldrende, men alligevel er det ikke nok.
Jeg får løn af mit studiejob, som jeg har betalt skat af. Jeg har betalt skat af min SU. Og hvis jeg må få lov til at blive her, skal jeg betale skat indtil 2073, hvor jeg kan gå på pension.
Det er mig, der bestemmer, hvad jeg skal kalde hjem. Og det er ikke i Yemen, hvor jeg har statsborgerskab, men det er her i Danmark, hvor jeg har boet altid, og hvor min familie bor.
Hvis jeg om lidt over syv år får godkendt min ansøgning om permanent opholdstilladelse, vil det næste skridt være ansøgningsprocessen om dansk statsborgerskab.
Jeg er ikke en person, der giver op så let. Det er ikke kun i forhold til situationen omkring min opholdstilladelse, men også sådan generelt i livet og de nederlag, jeg har haft. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og jeg minder mig ofte selv om, at hvis det ikke var en god dag i dag, så er der en ny dag i morgen.
Hvis jeg ikke havde den indstilling, ville min livsglæde være ikke-eksisterende.
Heldigvis er jeg privilegeret på andre måder. Jeg har en skøn familie, nogle sindssygt dejlige venner, et fedt studie og et dejligt studiejob med gode kolleger.
Det er alt det og mødet med nye mennesker, der giver mig energien til at fortsætte.
Noor og opholdstilladelse
- •
Noor fik ophold i Danmark via sine forældre, som har permanent opholdstilladelse i Danmark.
- •
Da hun fyldte 18 og blev myndig, skulle hun selv søge om permanent ophold, men fik i stedet en midlertidig opholdstilladelse. Den skal forlænges hvert fjerde år.
- •
Det er forskellige regler i forhold til at få permanent opholdstilladelse, alt efter hvem du er. I Noors tilfælde kan hun ikke få permanent opholdstilladelse, fordi hun ikke har været i fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de seneste fire år.
- •
De tre år og seks måneders arbejde over fire år kan godt være afbrudt af seks måneders pause, således at man eksempelvis er i fuldtidsbeskæftigelse et år, være seks måneder uden arbejde og så fuldtidsarbejde i to år og seks måneder.
- •
Du kan læse mere om betingelserne på Udlændingestyrelsens site.
RETTELSE 29.04.21: Tidligere stod der i artiklen, at Noor ikke kunne få dansk statsborgerskab, når hun har SU-lån. Det er ikke korrekt. Det gælder kun, hvis hun har forfalden gæld (heriblandt SU-gæld) til det offentlige.