For fem års tid siden oplevede jeg virkelig meget pres fra forskellige sider. Det påvirkede mig meget.
Jeg havde svært ved ikke at tage for meget ind af det, der gjorde ondt. Det kunne være andres meninger eller falske historier, som optrådte i medierne.
De var begyndt at knække mig, og det styrede nærmest mit liv.
Lyt til hele Tværs-interviewet med Medina her.
Jeg besluttede mig for at tage til psykolog, som jeg betalte mange penge for. Så jeg blev rasende, da han fortalte mig, at jeg ikke ville få det bedre, før jeg accepterede, at verden ikke er, som jeg ville have den, og at den kan være et meget, meget ondt sted.
Først dagen efter gav det mening. Der stod jeg igen i en situation, hvor jeg skulle træffe et valg om, hvorvidt noget udefra skulle påvirke mig og mit humør eller ej.
Jeg tænkte: Er det overhovedet min sag? Er det noget, der skal påvirke mig? Eller er det bare dumme mennesker, der hælder deres lort ud over mig?
Jeg er en ekstrem sensitiv person. Det mærker jeg også nogle gange, når en fra publikum bliver rørt over, at jeg spiller en koncert. Andre mennesker påvirker mig meget, og jeg har svært ved at bygge et skjold op omkring mig selv i forhold til andre mennesker og deres følelser.
Det er noget, jeg har været nødt til at blive bedre til at styre, så jeg ikke bare tager hele verden ind. Det er også en af grundene til, at jeg aldrig ser nyhedsudsendelser. De er fyldt med krig og mennesker, der gør ubehagelige ting, og det påvirker mig for meget.
Hvert eneste vågne sekund du er vågen, vælger du bevidst eller ubevidst, hvad du ønsker at tænke på. For mig er det et spørgsmål om at holde nogle ting væk fra min bevidsthed. Hvis jeg ikke gør det, bliver mit fokus for negativt.
Jeg har fundet nogle redskaber til, hvordan jeg kan fokusere på det positive og holde det negative på afstand. Jeg har flere gang følt, at jeg ikke var god nok, at jeg burde stoppe med at lave musik, eller at jeg var for grim. De tanker har påvirket mig meget.
Jeg har blandt andet været i hypnoseterapi, hvor jeg har fået hjælp til at vende tilbage til perioder i mit liv, hvor det har været svært. Hypnosen har gjort, at jeg har kunne ændre min egen selvopfattelse og de dårlige situationer, jeg var udsat for.
Det, der rammer mig mest, er ikke så meget det, som verden omkring mig siger eller mener om mig. Det er mere, hvad jeg selv tænker, og hvad jeg bevidst eller helt ubevidst banker ind i hovedet på mig selv.
Forestil dig, du er din egen værste mobber. Hver gang, du siger noget dårligt om dig selv, så holder du fast i dit negative selvbillede. Sådan havde jeg det – og sådan jeg tror også, at alle andre har det i en eller anden grad.
Essensen er, at man kan ændre det. Det kan lyde megafjollet og åndssvagt, men jeg har lært at stille mig foran spejlet hver morgen og sige tre positive ting om mig selv. Det kan være sætninger som: "Du er smuk" eller "du får en god dag i dag". Bare det er tre komplimenter.
Inden jeg falder i søvn, forsøger jeg at takke for de ting, der er sket i løbet af dagen. Det har virkelig gjort en forskel for mig, og jeg ved, jeg får en bedre dag, når jeg gør det.
Mit råd til andre er, at man kan ændre sit liv, men kun hvis man gider. Som min psykolog sagde, så kan verden virkelig være et ondt sted, men der sker ikke nogen ændringer i dit liv, hvis du ikke selv gider.
Mange skyder skylden på andre. Det kan være en mobber, ens familie eller ens venner. Men det er op til dig, hvordan omverdenen skal præge dig. Du kan få det meget bedre, hvis du gider.
Jeg siger ikke det er nemt, for det er det ikke. Men meget er blevet bedre, efter jeg har lært at tale pænt om mig selv.