Jeg flytter fra Nuuk i Grønland til København for at læse offentlig administration.
Egentlig var min drøm at blive skuespiller. Jeg elsker teater, film og skuespil, men jeg har lagt super meget vægt på, hvad der vil være bedst for Grønland, og har i stedet valgt at læse offentlig administration.
Vi mangler uddannede folk, så vi kan tage noget af det arbejde, der nu bliver klaret af udenlandsk arbejdskraft. Det vil være et kæmpe skridt mod selvstændighed, hvis vi selv kan klare opgaverne.
For mig er det en ære at arbejde for mit land, og derudover er offentlig administration et spændende fag, som bliver sjovt at læse.
Uddanner sig for Grønland
Jeg håber, at jeg en dag vil arbejde for Grønlands selvstyre og have mit eget kontor der. Jeg vil gerne arbejde for mit land og være med til at udvikle det. Jeg tror, det ville være mest spændende at arbejde inden for uddannelse, fordi Grønland mangler uddannede folk.
Det giver mening for mig at tage en uddannelse, så man kan hjælpe sit land. Jeg tænker ikke kun på mig selv og mine egne behov, når jeg vælger uddannelse, og det tror jeg heller ikke, at mine venner fra Grønland gør, når de tager til Danmark for at læse videre.
De tager en uddannelse for at arbejde for Grønland og landets fremtid.
Der er ikke så mange muligheder i Grønland, og derfor tager mange til Danmark for at læse. De fleste lærere på gymnasiet i Nuuk er danskere. Selv de grønlændere, der underviser på gymnasiet, gør det på dansk. Alt pensum er på dansk, fordi der ikke er grønlandsk undervisningsmateriale. Selv når vi bliver undervist i grønlandsk kultur og samfundsforhold, er læreren dansk.
Jeg håber, vi en dag bliver undervist på grønlandsk med grønlandsk undervisningsmateriale. Derfor tager jeg til Danmark for at uddanne mig, så jeg kan gøre en indsats i Grønland bagefter.
Et større fællesskab
I Grønland er folk ikke så individualistiske, som man kan være i andre lande. Familier og bofælleskaber har altid hjulpet hinanden, og man er en del af en organisme, et system og et kollektiv.
Jeg vil gerne være med til at udvikle mit land og arbejde her. Det meste af arbejdskraften i det grønlandske selvstyre kommer fra Danmark og Island, fordi der ikke grønlændere til at tage de job. Og hvis vi engang skal være selvstændige, så har vi brug for flere, der kan arbejde i staten.
Det, jeg frygter allermest ved at tage til Danmark for at uddanne mig, er nok, at jeg fortryder mit uddannelsesvalg. Så står jeg langt væk hjemmefra og skal overveje, om jeg skal blive i Danmark og læse videre, eller om jeg skal rejse hjem til Nuuk.
Hvis det sker, så er skuespil jo noget, jeg kan vende tilbage til. Og så tror jeg, jeg flytter tilbage til Nuuk og begynder på skuespillerskolen på Grønlands Nationalteater. Her lærer man mere om grønlandsk kultur, end man gør i Danmark.
Vil være selvstændig - men ikke endnu
Jeg vil altid blive ved med at være grønlænder, selv om jeg flytter til Danmark. Det, at vi er et lille land og en lille befolkning, gør, at man bliver stolt af at være grønlænder.
Der er ikke noget galt med at få hjælp fra udenlandsk arbejdskraft, men det kan ikke blive ved i den grad, som det er tilfældet nu. Vi skal klare os selv og hjælpe hinanden, og det er kun et spørgsmål om tid, før Grønland løsriver sig.
Men Grønland har en masse problemer, som skal håndteres først.
Man skal blandt andet finde ud af, hvor pengene skal komme fra. Udover fisk og bloktilskud. Man har snakket om, at pengene skal komme fra mineraler, men vi har jo ikke nok mennesker, der er uddannet til at klare det arbejde, og så skal vi sælge os selv til Kina, USA eller Rusland. Men nasser vi ikke nok på andre lande i forvejen?
Jeg syntes overhovedet ikke, vi er klar til at tale om selvstændighed endnu, men det er ikke, fordi jeg ikke ønsker det.
Jeg ville være den mest stolte kalak (grønlandsk for 'skide grønlænder', red.), hvis mit land endelig blev selvstændigt.