Min far har gjort de mest sindssyge ting gennem min barndom.
Da jeg var helt lille, truede han min mor med at smide mig ud ad vinduet, fordi hun var ved at forlade ham. Senere oplevede jeg, at han var fysisk voldelig mod sin ekskæreste. Han har engang hældt cement i min mors kærestes bil, så den eksploderede midt på Sølvtorvet.
Alt det og meget mere har jeg forsøgt at acceptere gennem mit liv.
Min far er alkoholiker. Jeg har et tydeligt billede af, at han altid sad med to øl. Han blev først ædru, da jeg var 10 år gammel.
Jeg brugte meget energi på at forstå ham, og derfor kender jeg også hans historie. Jeg ved, at han nærmest ikke havde nogen familie som barn og begyndte at ryge heroin som 12-årig, og siden har han misbrugt både stoffer og alkohol.
Da min mor endelig gik fra ham, flyttede han til Sverige, hvor han har forsøgt at lave en ny familie flere gange siden.
Han har været gift flere gange og har fået et nyt kuld børn. I begyndelsen besøgte jeg ham i nogle ferier og weekender, men han havde travlt med sin nye familie, og jeg føler ikke, at han prioriterede mig. Med årene gik der længere og længere mellem, at vi så hinanden.
Sidste gang jeg så min far var i julen 2016, hvor jeg havde inviteret hele familien hjem til mig. Jeg havde virkelig gjort mig umage, for jeg ville holde en rigtig juleaften for hele min familie. Alt gik, som det skulle. Det var en god juleaften. Men dagen efter opstod der en diskussion, som endte med, at min far forlod huset.
Siden dengang har vi haft meget overfladisk kontakt.
Min store datter skal snart konfirmeres, og vi havde inviteret min far og hans familie til at komme og fejre hende. Hun vil så gerne samle hele familien og alle hendes bedsteforældre, og det ville betyde alverden for hende, hvis hendes morfar ville komme.
Han svarede ikke på invitationen, så jeg skrev en besked til ham på Facebook. Han svarede, at han aldrig mere ville have noget med mig og min familie at gøre. At han var nødt til at beskytte sine børn mod mig. Hans datter.
Jeg sad i stuen, da jeg læste beskeden, og jeg blev helt vildt ked af det. I 33 år har jeg fundet mig i så meget lort fra ham. Det gjorde så ondt, og det gør det stadig. Jeg har aldrig nogensinde troet, at man kunne blive valgt fra af en af sine forældre på den måde. Selvom han aldrig nogensinde har været der for mig. Kan man virkelig bare slå op med sit eget kød og blod?
Nu skal jeg forklare mine to piger, at deres morfar ikke vil være en del af deres liv nogensinde igen.
Det er børnene, der gør forskellen denne gang. Jeg er ellers virkelig et menneske, der tror på tilgivelse og kærlighed. Men det her kommer jeg aldrig til at tilgive, for det kan jeg ikke udsætte børnene for.
Det jeg gennemgår nu gør meget mere ondt, end noget af det, han tidligere har gjort. Nu skal jeg tilmed tilgive mig selv, at jeg har accepteret ham og hans handlinger i 33 år og samtidig forstå, at min længsel efter at have en far i mit liv aldrig kommer til at blive virkelighed. Den drøm er totalt smuldret.
Jeg er radiovært på P3-programmet Tværs. Hver uge har vi besøg af en gæst, som deler et problem med mig og lytterne. I søndags dedikerede jeg programmet til at fortælle min historie. Jeg ville dele min historie, som mine gæster har gjort så modigt søndag efter søndag.
Mit hjerte slog hurtigt, og mine hænder rystede, da programmet begyndte. Men heldigvis gik alt, som det skulle. Vores slogan i programmet hedder 'Du er ikke alene'. Der er nogen, som har det ligesom dig, lige meget hvad du oplever og føler. Sådan var det heldigvis også i mit eget tilfælde.
I løbet af programmet havde jeg besøg af forfatter Leonora Christina Skov, og så var tre lyttere igennem på telefonen. De har alle historier, som minder om min. De har alle fået brudt et bånd til en eller begge deres forældre, præcis lige som jeg.
Det gør stadig ondt, og det kommer det til at blive ved med. Men nu har jeg fået en mission. Jeg fik så overvældende mange henvendelser fra lyttere, som også har oplevet at skulle bryde kontakten til et eller flere familiemedlemmer. Derfor har vi ryddet de næste to Tværs-programmer for at tale om familiebrud.
Det gør ondt at fortælle den her historie. Men det giver mening for mig, fordi andre kan bruge min fortælling til at spejle sig i, og at den forhåbentligt kan være med til at gøre en forskel for andre mennesker.
Redaktion bag Tværs har været i kontakt med Saras far. Han ønsker ikke at kommentere historien.