Sebastian flyttede fra by til land: Hellere lugten af møg end osen fra biler

Frisk luft, frihed og en Xbox er opskriften på et godt liv for Sebastian Erstad. Kunne du bo på landet?

(Foto: © Daniel Rye)

Hvad får en 26-årig gut fra Rungsted Kyst til at rykke teltpælene op og flytte til "det mørke Jylland" for at blive landmand?

Svaret er: Friheden! De store, åbne arealer med udsigt så langt øjet rækker, og den rene luft - selv om der hænger en stærk lugt af møg i den, som pirrer næsen hos den uvante.

- Jeg vil hellere bo her med lugten af gylle end osen og larmen fra biler, udrykninger og skrigende børn inde i byen, siger Sebastian Erstad med stærk sjællandsk accent, mens vi står og glor ud over markerne og trækker vejret gennem munden.

Vi er i Tjele nogle kilometer uden for Viborg, som er den største by i området.

Når han er inde i byen, bliver han mindet om alt det, der er rart ved at bo på landet, og han savner det, selv om her kan være "mørkt som tyrens røvhul", som han udtrykker det.

- Jeg er vokset op i et villakvarter, hvor naboerne altid holdt fest eller havde håndværkere på besøg. Der var konstant folk tæt på. Det er bare ikke mig, siger Sebastian Erstad.

Hjemme i Tjele kører han gerne ud til en vandresti, parkerer bilen og går en tur, hvis han trænger til at være alene. Eller også sætter han sig og kigger ud over markerne. Glemmer tiden og nyder udsigten.

- Det er en form for personlig frihed for mig. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan gøre præcist, hvad jeg har lyst til uden at genere andre. Det her er mit område, hvor jeg bestemmer.

- Forestil dig en vintermorgen, hvor sneen ligger urørt ude på markerne og bliver lyst op af månen. Det er et smukt syn. Hvis du skal have den samme oplevelse med nyfalden sne i byen, skal du ud, før de første biler pløjer det hele i stykker og gør sneen smattet og sort.

Hverdag blandt 1600 patter

Sebastian bor til leje i chefens parcelhus, der ligger få hundrede meter fra de stalde, han arbejder i hver dag. Nemt, bekvemt og billigt med en husleje på 4600 kroner.

I staldene går 400 køer rundt og spiser og skider og venter på at blive koblet på malkemaskinen efter tur. Sådan kører deres dage i ring.

De har et gult nummermærke klipset i øret. Én af dem, 04270, står isoleret fra de andre køer og kigger ind mod væggen. I høet under hende ligger en lille nyfødt kalv og prøver at orientere sig i de fremmede omgivelser. En blodig stump af en moderkage hænger ud bagi. Det er højst en time siden, hun har kælvet.

- Det kan man mærke på senerne omkring åbningen, der stadig er afslappede, forklarer Sebastian, der fungerer som driftsleder på gården.

Opvæksten i villakvarteret i Rungsted Kyst er på mange måder en stærk kontrast til, hvor han bor i dag.

  • - Køer er ekstremt følsomme over for stress. De får tyndskid, og det sviner helt vildt. Jeg tror, de kan fornemme, at jeg er et roligt væsen, så vi har det godt med hinanden, siger Sebastian Erstad. Foto: Daniel Rye.
  • Da Sebastian Erstad offentliggjorde på Facebook, at han skulle begynde på landsbrugsskolen, var der omkring 80 personer, som slettede ham som ven. Ham gætter på, at de af forskellige årsager ikke bryder sig om hans fag. - Det må de selv om. De kan bare unfriende, hvis de har lyst til det. Nogen har den opfattelse, at landbruget ødelægger miljøet med sprøjtegifte og så videre. Det kunne ikke være mere forkert. Jeg er stolt af mit erhverv, for det er ædelt, og det gør mit liv meningsfyldt, siger han. Foto: Daniel Rye.
1 / 2

Føler mere for bilen end for huset

I huset er der stadig billedrammer med portrætter af chefens børn på kommoden i køkken-alrummet, der hænger sammen med stuen. Sebastian har ikke travlt med at gøre krav på noget og brede sig, selv om det officielt er hans hjem nu.

Han havde kun få møbler med sig foruden køkkenredskaber: Sengen, tv'et, et bord og den Xbox, der sluger meget af hans tid, når han ikke er på arbejde.

Her er omkring 115 kvadratmeter og en del flere værelser, end han som singlefyr har behov for. Der er dobbelt garage og en græsplæne, som Sebastian holder i skak med en ugentlig klipning. Det er hans faste tirsdags-aftale med sig selv, for så kan han slappe af hele dagen, når han holder fri om onsdagen.

Sebastian flyttede ind 2. juni i år. Lejen af chefens hus for 4500 kroner om måneden var en del af ansættelsen som driftsleder på Dybdalgård Mælk. Sebastian skal slå græsset - det gør han hver tirsdag - og ellers bare holde det pænt og rent. Foto: Daniel Rye.

Når det kommer til stykket, betyder det ikke så meget for ham, hvor han bor.

- Jeg har det sådan, at mit hjem er det sted, hvor min seng står. Mere går jeg ikke op i det, siger han.

- Jeg har større følelser for min 18 år gamle VW Golf end for huset. Det er bare praktisk for mig at bo tæt på mit arbejde, for jeg er altid lidt på standby, og så kan jeg sove den tid længere, jeg ikke bruger på at fragte mig selv til og fra jobbet, siger Sebastian Erstad.

  • Sebastian bruger meget af sin fritid foran sit 55 tommer Samsung-tv, som er koblet til hans X Box. Han spiller blandt andet spillet her, Mass Effect: Andromeda. Foto: Daniel Rye.
  • Sebastian bruger meget af sin fritid foran sit 55 tommer Samsung-tv, som er koblet til hans X Box. Han spiller blandt andet spillet her, Mass Effect: Andromeda. Foto: Daniel Rye.
  • Sebastian bruger meget af sin fritid foran sit 55 tommer Samsung-tv, som er koblet til hans X Box. Han spiller blandt andet spillet her, Mass Effect: Andromeda. Foto: Daniel Rye.
1 / 3

Han forventer at blive boende her i et par år, for i 2020 vil han rejse til Kyoto i Japan og blive dér i minimum et års tid. Det afhænger af, hvad han føler for i øjeblikket.

- Jeg elsker mit job, og jeg er tilfreds med mit liv lige nu, men jeg har ingen drøm om at eje mit eget landbrug og gældsætte mig for millioner med den risiko, der altid følger med. Jeg vil hellere være lejer, så jeg kan rykke rødderne op og smutte fra det hele, siger Sebastian Erstad.

Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer: