De er alle i slutningen af 20'erne eller starten af 30'erne, og de er blandt de sidste singler tilbage i venneflokken.
De har også stået i samme dilemma. For hvem går man i byen med, hvem rejser man med og tager spontant til stranden med, når vennerne har fået kæreste og børn?
Men der findes løsninger derude - vi har talt med fire singler, der aktivt har opsøgt nye (single)venskaber og fællesskaber.
Jeg har været single i syv år og er den sidste single blandt mine tætte veninder. De har fået mand og børn og er flyttet uden for byen. Det har gjort det sværere at mødes i hverdagene - man tager ikke lige spontant til Ringsted efter arbejde og drikker en kop kaffe.
Især efter min bedste veninde flyttede fra byen sidste år, kunne jeg indimellem føle mig ensom. Mens veninderne var sammen med deres kærester og børn, sad jeg alene hjemme og spiste aftensmad.
Jeg savnede nogle at være spontan med i hverdagene eller at drikke en øl med om fredagen.
Sidste sommer gik jeg derfor på Google. Jeg tastede 'find nye veninder' i søgefeltet og fandt en lukket facebookgruppe med kvinder fra start-20'erne til midt-40’erne, som laver forskellige arrangementer sammen i København.
Vi er lidt over 60 personer i alt. Nogle har kærester og børn - andre er singler. Vi har det til fælles, at vi er åbne og udadvendte og gerne vil udvide vores vennekreds, fordi vi savner nogle, vi kan tage i biografen eller ud at spise med.
Vi har blandt andet været til Copenhagen Pride sammen, været på restaurant og til champagnesmagning. Alle kan foreslå et arrangement - eller et spontant møde.
Første gang, jeg mødtes med de andre, var i Kongens Have sidste år. Der var vi 15 kvinder, der alle snakkede på kryds og tværs. Det var rart at møde nogle, der stod i samme situation som mig.
Jeg er ikke den i gruppen, der er med til flest arrangementer - men især om sommeren synes jeg, det er rart at komme ud. Jeg kan godt lide at læse en bog i solen alene, men nogle gange er det også hyggeligt at mødes med nogle en fredag eftermiddag, som man kan grine, drikke vin og nyde livet sammen med.
Jeg har været single i ti år og er den eneste af mine tætte veninder, der stadig er single. Det er blevet sværere at lave aftaler og være spontan. Vi har jo allesammen en travl hverdag, og mine veninder har en kæreste, en svigerfamilie og en ekstra vennegruppe, der skal tilgodeses. Det har jeg fuld forståelse for.
Men jeg savner nogle at rejse med. Derfor tog jeg til Sri Lanka i april med ni andre kvinder og mænd på min alder, som jeg ikke havde mødt før.
Jeg havde booket en rejse gennem Adventuredk, der arrangerer grupperejser for yngre mennesker. De har blandt andet en kategori for personer mellem 28 og 35 år.
Det var afgørende for mig, at jeg kunne rejse med andre, der var på samme alder og samme sted i livet som mig. Det er ikke 'singlerejs', så man behøver ikke være single for at tage med, men det viste sig, at vi alle var singler.
Jeg tog afsted, fordi jeg gerne ville opleve Sri Lanka og møde nye mennesker - både mænd og kvinder. Og det har været vigtigt for mig at have nogle at dele oplevelsen med - også når jeg kom hjem igen.
Vi roede blandt andet i havkajak, kiggede på delfiner, fløj i luftballon, besøgte templer, rappellede og var på elefantsafari.
Man kommer hurtigt tæt på hinanden, når man er sammen 24-7, og jeg ses stadig med alle de andre. For mig har det været en fantastisk måde at møde nye mennesker på.
Vi er flere, der går til crossfit sammen, vi har været til Distortion og planlægger en sommerhustur.
Og så har vi endda talt om at tage ud at rejse sammen igen på egen hånd til efteråret eller tage på skiferie.
Jeg bor i kollektiv med 18 andre på Frederiksberg. Den yngste er 22. Den ældste 31.
Jeg flyttede ind i 2014, efter min kæreste og jeg slog op efter fem års forhold. Det lå nok og lurede lidt under overfladen, at jeg gerne ville have en hverdag sammen med nogle andre. Mange af mine venner har kærester og børn, og nogle er flyttet i hus uden for byen. Det gør det sværere at få set hinanden i hverdagene.
I kollektivet er der altid nogle, der spørger: 'Hvordan var din dag?' og vi spiser sammen hver aften. Vi tager til koncert, på skitur, i sommerhus og på Roskilde Festival sammen, og til sommer er vi et par stykker, der tager til Frankrig og besøger min mor. Der er altid nogle at lave noget med.
Når man bor sammen, kommer man meget tæt på hinanden. Vi er næsten som en familie, og vi ser både hinandens gode og dårlige sider. Det er med til at gøre venskaberne stærke, selvom vi alle har nogle, vi er tættere med end andre.
Nogle har kærester, men de bliver naturligt en del af gruppen. Jeg har for eksempel været på ferie med en veninde fra kollektivet og hendes kæreste.
Hvis jeg ikke boede i kollektiv, kunne jeg godt frygte, at jeg ville føle mig lidt 'sluttet om mig selv' og holde mig for mig selv på de dårlige dage.
Når jeg selv får kæreste og børn, vil jeg stadig gerne bo i kollektiv, for jeg føler, det er enormt berigende. Det er en helt særlig form for venskab, man får, når man også bor sammen.
Af én eller anden grund er jeg ham fyren, der altid ender med at blive pigernes ven i stedet for at blive opfattet som en potentiel kæreste.
Stort set alle mine kammerater har fået kærester nu, og det er blevet sværere at lave hurtige aftaler med dem, hvis de først skal cleare det derhjemme. Der er parmiddage og ture på restauranter og i Tivoli, jeg aldrig er med til, fordi jeg ikke har en partner. Det kan godt ærgre mig. Jeg bliver jaloux, når jeg hører om deres ture, mens jeg selv sidder derhjemme og spiller computer eller ser noget på Netflix.
Jeg mangler venner, der er i samme situation som mig selv, og nu er jeg lige så stille aktivt begyndt at gøre noget for at finde dem. Jeg har to gange været til nytårsfest for singler gennem netværket Minglr her i Aarhus.
Minglr laver events for singler i Aarhus og København. Fester, vinsmagning, byture, madklubber og så videre. Det er planen, at jeg vil deltage i flere hverdagsarrangementer fremover. Det er bare så meget federe end at prøve at finde venner gennem en skærm.
Jeg vil gerne møde nogle gutter, der gider tage med til fodbold, koncert, i byen eller bare hygge, uden det nødvendigvis har været planlagt i noget tid. Nogle, hvis venner også er optaget af at passe børn og hus, så de har følt sig lidt ensomme.
Det er heldigvis nemmere, end jeg havde troet at tage ud og møde nye mennesker i en alder af 31. Jeg får hele tiden erfaring med i rygsækken, som jeg tager med mig videre. Det er sjældent svært at snakke sammen, fordi vi taler ud fra samme sted - vores singleliv.