(© Betina Garcia/DR)

Pernille på 25 er hjemløs: 'Det er flovt at blive set i bybilledet. Det er derfor, så mange af os drikker'

Hun ville næsten foretrække at være i fængsel frem for at bo på gaden. Mød hjemløse Pernille Gerner Simiglai.

Hun har ingen adresse, intet billed-ID og ingen bankkonto.

Det eneste, der beviser, hvem hun er, er hendes navneattest, som hun gemmer tæt inde på kroppen.

25-årige Pernille Gerner Simiglai har levet på gaden, siden hun var 13 år, hvor hun stak af hjemmefra.

Hendes største drøm er at få sin egen lejlighed eller i det mindste et værelse, hvor hun kan lukke døren.

Hun drømmer også om at blive kok, da hun altid har elsket at lave mad. For et par år siden var hun i fuld gang med en uddannelse, havde fået en lejlighed og var i lære hos brødrene Prices restauranter, men flere ting gik galt, og så endte hun på gaden igen.

Pernille Gerner Simiglai begyndte at tage stoffer som 14-årig, og siden har hun både røget hash, taget amfetamin og kokain. Det var det, der fik hendes hverdag til at hænge sammen, da hun led af angst.

- Det gjorde, at jeg blev lidt mere ligeglad med, hvordan folk så på mig, og hvad de tænkte om mig. Jeg følte, at stofferne hjalp mig, siger hun.

Hun blev clean for halvandet år siden og prøver nu at få dagene til at gå med at sælge avisen Hus Forbi.

Det sværeste for Pernille Gerner Simiglai er, hvordan hun bliver set af andre mennesker.

- Jeg er rigtig flov, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Det er flovt at blive set i bybilledet. Det er derfor, der er så mange, som drikker. Man skal huske på, at der er rigtig mange af os, der har nogle grumme historier, som gør, at vi har det svært i forvejen. Og så tager vi ofte ting værre, end de egentlig er, men det er fordi, vi altid har været vant til ikke at være gode nok.

I anledning af DR-serien 'Når støvet har lagt sig', hvor vi blandt andet følger den hjemløse kvinde Ginger, har vi mødt Pernille Gerner Simiglai på gaderne i København for at få et indblik i, hvordan det er at være hjemløs i Danmark.

  • En typisk dag for Pernille Gerner Simiglai begynder med en cafe latte hos 7-Eleven og efterfølgende frokost på Hus Forbi-kontoret i Vanløse. Ellers går hun rundt i Indre By resten af dagen og sælger Hus Forbi. - I januar og februar sælger man ikke så mange aviser, der er folk stadig lidt stressede efter julen og skal bytte gaver. Hvis jeg er heldig, kan jeg lave cirka 200 kroner på et par timer. Der skal være til en kop kaffe, en pizza til aftensmad, smøger og en sodavand, siger Pernille Gerner Simiglai. For hver avis, hun sælger, tjener hun ti kroner. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    1 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai møder en af sine venner på Kultorvet. Han låner hende en cigaret, og de snakker om gamle dage. Mange af hendes venner er folk, hun kender gennem Hus Forbi, som hun har været en del af de sidste ti år. Det var hendes mor, der introducerede hende for dem. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    2 / 10
  • - Tager du MobilePay?, bliver Pernille Gerner Simiglai spurgt. - Ja, selvfølgelig, det hele er jo så højteknologisk nu om dage, siger hun til kvinden, der hurtigt overfører 20 kroner til hende. I starten turde Pernille Gerner Simiglai slet ikke at gå ud på gaden alene. - Der er mange, der ikke tør at gå ud i samfundet uden at have drukket eller taget noget. Det kræver meget styrke. Vi bruger meget energi på bare at komme ud og få solgt vores aviser. Jeg lider af stærk social angst og paranoid skizofreni, som gør, at jeg føler mig forfulgt. Jeg står aldrig mere end en time det samme sted. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    3 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai hænger for det meste ud omkring Nørreport Station. Hun giver sin kæreste, Kasper Oemann, et farvelkys, inden hun fortsætter med at sælge aviser. De har været sammen i lidt under et år. I weekenden havde de en ubehagelig oplevelse sammen, da de var ude for at sælge aviser i nattelivet. En mand kom hen til dem og sagde, at de skulle hoppe i havnen eller hænge sig selv, fordi de ikke er noget værd for systemet. - Han mente ikke, at vi er mennesker. Jeg har det sådan lidt, at jeg hellere vil have en på skallen, end køres på psykiatrisk. Det rammer rigtig hårdt, når folk kommer og siger sådan noget. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    4 / 10
  • Efter Pernille Gerner Simiglai begyndte sit liv på gaden, blev hun afhængig af stoffer, som har haft store konsekvenser for hende. Hun har fået domme for narkosalg, væbnet tyveri, afpresning, vold, chikane og trusler, som gjorde, at hun endte i fængsel, fra hun var 16 til 18 år. - Jeg må indrømme, at i vinterdagene, så er sådan en enmandscelle dejlig. Der er både morgenmad, frokost og aftensmad. Jeg skulle ikke forholde mig til så mange ting, men skulle bare igennem dagen uden at lave særlig meget. Det var jo rart. Man kan så sige, at på de to år kunne jeg have taget en uddannelse eller en folkeskole i stedet for. Det havde nok været lidt bedre, og så havde jeg nok ikke stået her i dag. Men det var jo mit eget valg, siger hun. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    5 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai tager sig ofte et lille hvil midt på dagen, hvor det kan lade sig gøre. I kirken ved Rundetårn kan man ligge på de bageste rækker. - Når man går på gaden hver dag, er det let at glemme, hvilken dag det er, siger hun. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    6 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai ringer til sin kæreste, da de havde aftalt at mødes på Nørreport Bodega, men han er taget hjem til en af deres venner. Pernille tager på druk tre til fire gange om måneden, hvor hun virkelig drikker igennem. - Der er mange, der drikker for at glemme. Det gør det hele lidt nemmere. Det kan jeg da også mærke på mig selv, når jeg tager en enkelt dag eller to på druk. Det er vel lidt sjovere, men ikke holdbart i længden. Når jeg virkelig drikker igennem, så er jeg også død ugen efter. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    7 / 10
  • Indtil for nylig boede Pernille Gerner Simiglai på herbergscentret Sundholm, hvor et værelse koster cirka 2.700 kroner om måneden. Hun blev smidt ud, efter at hun overfaldt en narkoman, de tog på fersk gerning i at stjæle hendes ADHD-medicin, hvilket betød, at hun har to måneders karantæne fra stedet. Oftest sover hun derfor i en overdækket passage over for Rundetårn eller et andet sted, hvor der er læ. Men i nat har hun fået lov til at låne et værelse hos sin gadefar, Gammesmølf, der bor i en lejlighed i Sydhavnen. Det er dog ikke noget, hun kan lide at spørge om hele tiden. - Det er det der med ens stolthed. Man vil ikke være til besvær. Jeg savner det med at kunne lukke døren og ikke skulle tænke over, hvad andre mener eller tænker om mig. Om det så bare er et værelse. Bare man kan lukke døren og være sig selv. Det mangler jeg meget. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    8 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai sælger ofte aviser i s-togene. Hun har ikke råd til billetten, så hun kører altid på røven, hvilket betyder, at hun har fået bøder for 450.000 kroner. - Det er vildt mange penge. Jeg har det sådan lidt, at hvis de sætter mig i fængsel for det, så får jeg da mad og drikke hver dag og et sted at sove. Det tænker jeg ret tit og ofte. Det er lidt sørgeligt, at man tænker sådan. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    9 / 10
  • Pernille Gerner Simiglai drømmer stadig om at uddanne sig til kok. Og om ikke at bo på gaden. - Jeg ville ønske, at jeg ikke havde fået sat mig selv i de situationer, som jeg har gjort. At jeg havde været bedre til at styre mit temperament, og at jeg lyttede til folk, da de sagde, at jeg ikke skulle begynde på stoffer. De sagde, det blev en ond cirkel, og de havde jo ret. Heldigvis har jeg lært at holde mig fra stofferne. Det er ikke det værd. (Foto: © Betina Garcia, DR)
    10 / 10