Knaser din stemme, når du taler? Eller taler du ud gennem næsen?
Stemmen er et instrument, og hvordan du bruger den har lige så meget indflydelse på, hvordan andre opfatter dig som det tøj, du har på eller den musik, du hører.
DR har herunder samlet en lille håndfuld kendte stemmer, som måske minder om din, dine venners eller din kærestes.
Talepædagog Hans Toft-Olsen fra Stemmedoktor.dk har over ti års erfaring med stemmetræning af blandt andet erhvervsfolk og skuespillere.
Vi bad ham fortælle, hvordan vi typisk opfatter forskellige stemmer.
Julie Zangenberg, skuespiller
Det her er et eksempel på en meget energisk stemme, der er ungdommelig og ’lillepigeagtig’ i sin artikulation. Specielt er der ændret på ’d’-lyden, som mange unge gør. Det gode ved den ungdommelige stemme er, at den signalerer høj indlevelse, og at man har et vigtigt budskab. Risikoen er, at det kan blive opfattet som utroværdigt og lidt påtaget, når voksne taler med lillepigestemme.
Det sker, når vi ikke trækker vejret helt nede fra maven, og det gør, at stemmen ikke får så meget bund og gennemslagskraft. Vil man gerne have mere gennemslagskraft, er det vigtigt, at maven ’går ud’, når vi trækker vejret, og ikke kun brystkassen. Det er også det, der giver os vores helt personlige klang.
Jørgen Leth, journalist og forfatter
I sproget har vi nogle lyde, der skal igennem næsen. De hedder nasaler, og det er ’m’, ’n’ og ’ng’-lydene. Alle de andre vokaler og konsonanter skal kun klinge ud af munden. Jørgen Leth er et eksempel på en stemme, der klinger mere end normalt ud gennem både mund og næse, og det giver en lettere nasal klang.
Klangen kan opfattes som lavere status og er – ligesom for eksempel læspen eller meget lyse stemmer – let at efterligne og gøre grin med. Men den del af klangen, der kommer ud af munden lyder rigtig godt og er uden støj. Hans sprog er poetisk, godt artikuleret - og der er ingen tvivl om, at han elsker at kærtegne sprogets nuancer med sin stemme. Det langsomme tempo giver os god mulighed for at reflektere over det, han siger, og det er en stemme, man lytter til.
Christian Eriksen, professionel fodboldspiller
Der er meget lidt melodi i hans tale i klippet her. Det gør stemmen en smule monoton at høre på, og det kan vi opfatte som mekanisk, uengageret og uden følelser.
Jeg tror, han har et mere levende sprog, når han taler som privatperson. Her lyder han forberedt, og stemmen fremstår derfor monoton. Vil man gerne have en mere levende stemme, gælder det om at tale frit, være til stede i nuet og reagere på det, der bliver spurgt om lige nu.
I sidste halvdel af klippet har han meget ’knas’ på stemmen. Det er moderne blandt unge at tale sådan, da ungdommen mener, en ’knasende’ stemme er sexet. Knas opstår, når man ikke lægger tilstrækkelig energi og lufttryk i stemmen. Gør man ikke det, slår stemmelæberne hårdere mod hinanden og ’støjer’. Hvis man taler sådan konstant, slider det langsomt på stemmen.
Julie R. Ølgaard, skuespiller
Det er en typisk ’københavnerstemme’, der har meget melodi. Der bliver talt så hurtigt, at noget af sproget kappes af. Fordelene ved en stemme med meget melodi er, at den kan opfattes som livlig, ungdommelig og engageret. Det opfatter vi positivt, og vi kan blive grebet af stemmen, historien og stemmens ejer.
Hvis man laver for meget melodi med sin stemme, risikerer man at understøtte sit budskab på en negativ måde, fordi lytteren kommer til at flytte fokus fra indhold til form. Samtidig risikerer man at fremstå 'smart i en fart’.