Godt overblik er Elizabeths bedste våben i kamp mod 'dum gæld' - selv hunden har sin egen konto

- Når jeg sidder her i dag og tænker tilbage, kan jeg godt se, at jeg kunne have brugt mine penge anderledes dengang. Levet for færre af dem og sikkert have haft det lige så sjovt.

29-årige Elizabeth Frank Nebelong fra Virum er én af de unge, der stiftede gæld under studietiden, som hun stadig kæmper for at slippe af med - en situation, som mange nuværende studerende kan ende i.

Tal viser, at 24.000 studerende af forskellige årsager har søgt om ekstra SU-lån i marts og april under regeringens lockdown af landet, og muligheden er den 22. april forlænget til også at gælde for maj og juni.

Men lektien er ifølge Elizabeth dyr, hvis du låner meget mere, end du reelt har behov for.

Når hun logger ind på Udbetaling Danmarks selvbetjening i dag, bliver hun mødt af et sekscifret beløb i minus. Sorte tal på hvid baggrund, der ville have været røde i et virksomhedsregnskab.

Hun skylder stadig 133.000 kroner for det SU-lån, hun valgte at tage, dengang hun studerede.

Oven i det har hun sammen med kæresten Morten lånt 880.000 kroner til køb af en andelsbolig, som de nu bor i med deres to små børn.

Familien klarer sig fint på 72 kvadratmeter, men de drømmer om en dag at købe et hus, hvor der er bedre plads.

Derfor har Elizabeth og Morten givet hinanden hånd på, at den står på konstant sparemode og ingen dumme køb.

Gælden skal udryddes, så hurtigt det overhovedet er muligt, så de står bedre, den dag de eventuelt vil skifte lejligheden ud med et hus.

- Det er ikke, fordi jeg skammer mig over at have gæld. Det er jo ikke pinligt at have et lån til køb af en andelsbolig, og det med studiegælden er noget, mange andre på min alder også døjer med, siger hun.

Hun ærgrer sig bare over at have lånt så mange penge.

Elizabeth boede lidt dyrt, da hun uddannede sig.

1.000 kroner ekstra i SU-lån hver måned havde været nok til at få det hele til at løbe rundt, da hun også havde et fritidsjob, men hun valgte alligevel at få udbetalt det fulde lånebeløb, som dengang var cirka 2.900 kroner om måneden.

Sådan endte hun med en studiegæld på 177.000 som færdiguddannet.

Samtidig havde hun en følelse af, at hun intet fysisk havde af værdi for de mange penge, hun havde brændt af til højre og venstre.

De var blevet brugt på 'alt det sjove': Byture, restaurantbesøg, rejser med veninderne, en taxa hjem i stedet for bussen og især shoppingture.

Elizabeth var hele tiden opmærksom på og bevidst om, at studielånet ville indhente hende en dag, og det samme ville den kassekredit, hendes bank fik 'solgt' til hende, da hun fyldte 18 år.

Den startede på 5.000 kroner, men den voksede stille og roligt til 30.000.

- Jeg følte bare ikke, jeg gjorde noget forkert, og det gør jeg sådan set heller ikke i dag. Jeg havde et forbrug ligesom de fleste andre studerende. Jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til, for udsigten til at betale tilbage lå langt ude i fremtiden.

Når man er i starten af 20'erne uden så meget andet at forholde sig til end sit eget forbrug, er det nemt bare at lade tingene passe sig selv. Undgå at logge ind i netbank eller vente med at forholde sig til økonomien, til man er presset ud i det.

- Jeg tænkte ikke på at begrænse mit forbrug, for jeg kunne jo bare betale det hele tilbage, når jeg engang begyndte at arbejde og tjene rigtige penge. Først i januar 2019 gik det rigtigt op for mig, at det var dumme penge, for da begyndte jeg at betale tilbage.

Knap et år senere havde hun allerede afdraget de første 44.000.

Selv om Elizabeth ikke skammer sig over det forbrug, hun havde engang, kan hun godt ærgre sig over de begrænsninger, det har medført i familiens økonomi og dens mulighed for at realisere drømmen om et huskøb, som er det store mål i sidste ende.

I bankens øjne er et studielån det samme som et forbrugslån - uanset hvordan pengene er blevet brugt. I Elizabeths tilfælde betyder det, at hun har 133.000 kroner mindre at købe hus for, som det ser ud lige nu.

Men hun har lært noget om sig selv.

Siden hun og kæresten aftalte at gå all-in og bruge så få penge som muligt, har hun været ekstremt opmærksom på, hvad deres penge bliver brugt på.

Det har blandt andet betydet, at Morten har strøget sin studiegæld. Elizabeths kassekredit er lagt ned. Og 50.000 kroner, som de lånte af Mortens forældre i forbindelse med boligkøbet, er betalt tilbage på kun fire måneder.

De 50.000 var det billigste lån, for der var ingen renter, ingen aftale om, hvornår de skulle betales tilbage, og ingen udsigt til rykkere og gebyrer.

Men følelsesmæssigt var den tungere end alle de andre, fordi Elizabeth ikke havde lyst til at stå i gæld til sine svigerforældre.

- Det blev aldrig nævnt, når vi var sammen, men det hang over hovedet på mig. De havde jo på en måde investeret i vores økonomi, og jeg følte mig begrænset i forhold til, hvad vi kunne tillade os at bruge penge på. Kunne vi købe en ny sofa, når vi havde lånt pengene specifikt til renovering af lejligheden?

Elizabeth og Morten besluttede derfor, at familielånet skulle betales tilbage som det første, og hans forældre spærrede øjnene op, da de lavede en overførsel på 25.000 kroner, som de havde sparet sammen ved at arbejde ekstra og følge et nøje tilrettelagt budget.

Det er et budget, som parret lever efter stadigvæk, for det fungerer for dem at have det totale overblik hele tiden og en klar aftale om ikke at handle impulsivt.

Skal der købes noget ud over dagligdagens nødvendigheder for en familie på fire, skal det først cleares med partneren.

- Det er ikke så slemt, som det måske lyder i nogles ører. Vi kan sagtens købe et spil til Nintendoen eller et brætspil, for den slags er der råd til på diverse-posten, siger Elizabeth.

- Vi overvejer bare alting en ekstra gang, og vi mærker efter, før vi svinger dankortet. Det er meget sjældent, vi laver impulsive køb.

Elizabeth kan slet ikke lide shoppingture længere. Hun kan føle sig decideret utilpas i et storcenter omgivet af mannequinner og gule tilbudsskilte.

Af samme grund køber hun det meste tøj til både sig selv og børnene i genbrugsbutikker, ligesom de arver en del fra familie og venner.

- Jeg kan da godt lide nye, flotte ting. De giver mig bare ikke højere livskvalitet end noget, andre har brugt.

- Og så motiverer det mig at vide, at jeg sparer penge ved at undgå butikkerne inde i byen og i stedet købe brugt i eksempelvis Mødrehjælpen nede på hjørnet.

Hun tager gerne diskussionen, hvis nogen synes, der er noget galt med at gå i andres aflagte kluns.

- Jeg føler mig ikke som en mindre god mor af den grund, men måske sidder børnene om 15-20 år, og synes, jeg skulle have klædt dem bedre på. Det har jeg det ret afslappet med.

Elizabeth bragte emnet op i sin mødregruppe, hvor de andre fortalte uden at blinke, at de havde brugt op imod 50.000 kroner på tøj og udstyr allerede inden fødslen.

Elizabeth og Morten havde til sammenligning brugt omkring 10.000.

Elizabeth besluttede i september 2019 at lægge et ekstra pres på sig selv og samtidig dele ud af sine erfaringer med at betale af på gælden.

Måske kunne andre lade sig inspirere.

Derfor oprettede hun Instagram-profilen 'Budgetnoerden', hvor hun startede med at stille spørgsmålet 'Vil du følge vores pengerejse?'.

- 'Budgetnoerden' er en måde at holde mig selv op på det her. Når andre følger med, føler jeg mig endnu mere forpligtet til at leve op til mine mål og være økonomisk ansvarlig, siger hun.

- Og så synes jeg, det er vigtigt, at man tør snakke åbent og ærligt om sin økonomi. Hvor mange gør det med selv de allernærmeste venner? Hvorfor er det tabu at diskutere sin økonomi?

Elizabeth og Morten har skruet et budget sammen, som betyder, at de kun er afhængige af hans løn for at klare sig.

Hendes indkomst, som lige nu er barselsdagpenge, går udelukkende til afdrag på studiegælden.

En mindre del går til opsparing og til en konto til uventede udgifter.

De føler sig privilegerede over at have det sådan, for de er godt klar over, at mange andre har svært ved at gøre det samme. Og at mange andre ikke har forældre, der kan låne dem penge til huskøb.

Men det er i sidste ende deres egen indsats i hverdagen, der gør, at det hele lykkes.

De har eksempelvis helt droppet at købe fastfood og spise ude, og alene her sparer de et sted mellem 1.200 og 1.500 kroner hver måned.

Morten kan arbejde ekstra ved siden af sit faste job som tonemester på et københavnsk teater, men det er styringen og overblikket, der gør, at budgettet bliver holdt.

Helt konkret har de oprettet en konto til hver form for udgift, så de hedder mad/forbrug, budget, ting til børnene, tøj til de voksne, gaver, kæresteting, ferie, transport og opsparing. Selv hunden har sin egen konto.

Søndag aften, når ugen slutter, kan de gøre status. Alt, hvad der står tilbage på forbrugskontoen, bliver overført til opsparingen eller brugt på afdrag.

På den måde går der sport i at spare lidt mere i april end i marts. Og endnu mere i maj.

Det gør det hele nemmere at undvære de fristelser, der popper op i reklamer, på sociale medier og i butikkerne.

Kunsten er at lade være med at tænke på alle de ting, man kunne have brugt penge på i stedet for at afdrage. Gør man det, risikerer man at blive modløs.

Elizabeth er sikker på, at de vil leve på samme måde, den dag gælden er ude af verden. At der ikke skal skrues op for forbruget og brændes penge af på ting, der dybest set er unødvendige.

- Jeg drømmer da også om fede køkkenmaskiner og nye møbler. Og hverdagen ville sikkert være nemmere, hvis vi havde en bil. Vi har bare prioriteret anderledes, og jeg savner ingenting.

- Vi gør det her for at skabe en bedre situation for os selv, den dag vi vil købe hus, og for at være mindre afhængige af vores indtægter. Det virker helt rigtigt.