Hvis du har gået på efterskole – eller kender nogle, der har – ved du også, at det kan være et helt fantastisk sted at lære sig selv bedre at kende.
Derudover er en efterskole det perfekte sted at få nye venner og måske endda at finde en kæreste.
Sådan har det også været for 18-årige Sophia Evald fra Harlev ved Aarhus.
Hun oplever meget af det samme som alle andre efterskoleelever. Hun har for eksempel fået masser af nye, tætte venskaber, har lært at spille håndbold, haft kærester og fået dyrket sin store interesse for musik og teater.
Kort sagt; helt almindelige ungdomsting.
Alligevel er Sophia ikke helt som de fleste andre efterskoleelever. Hun går nemlig på Kvie Sø Efterskole for unge med diagnoser og handicap – en skole, som du for tiden kan følge i DR1-dokumentarserien 'Helt i særklasse'.
Selv er Sophia mentalt retarderet og har desuden diagnosen ADHD, og derfor er det guld værd, at der bliver taget de nødvendige hensyn til hendes behov i skoletiden. Og at hun kan gå på en skole som denne, hvor hun accepteres, som den hun er.
- Det er godt, det ikke er normale skoler, jeg har gået på, for så var jeg nok blevet mobbet med mine briller, mit udseende og sådan. Det kan jeg ikke lide, for så bliver jeg meget ked af det, siger hun.
På efterskolen er hun derimod i gode hænder og trygge rammer – og det har givet hende ro.
- Jeg synes faktisk, at det går rigtig godt. Jeg har det meget bedre her og er ikke så ked af det mere, for nu føler jeg, at jeg har mine venner til at passe på mig, hvis noget går galt. De vil altid gerne hjælpe mig, for de kan ikke lide den Sophia, der er ked af det.
Har svært ved at møde nye mennesker
At komme på efterskole var ellers ikke noget, der stod øverst på Sophias ønskeliste, hvis du havde spurgt hende for lidt over et år siden. Nærmest tværtimod.
Men noget skulle der ske i hendes ungdomsliv, og derfor måtte hun sige farvel til sine kammerater på den specialskole, hun gik på hjemme i Aarhus-området.
- Jeg skulle videre i mit liv, men det gad jeg bare ikke dengang. For jeg gad ikke væk fra alle de søde mennesker, der var dér. Jeg elsker at kramme dem alle sammen – selvom man ikke må det i de her tider – og det er dejligt, at jeg ved, de også savner mig og mit gode humør, siger hun.
Egentlig havde hun lovet at komme tilbage og besøge sin gamle skole, men nu fylder efterskolen og de nye venner mere og mere.
I august tog hun da også hul på sit andet år som efterskoleelev, hvilket står i kontrast til den rolle, hun havde for et års tid siden – dengang var hun den nye pige i klassen, som man også kan se i 'Helt i særklasse'.
Nu er det derimod den snart 19-årige Sophia, der skal hjælpe de nye elever godt i gang.
- Det er anderledes at være én af de store elever allerede, for jeg føler mig egentlig ikke stor. Jeg føler mig bare ung og er glad for den, jeg er som person nu, siger hun.
Men selvom det går strygende på efterskolen, er Sophias udfordringer stadig de samme.
Derfor er skolestart også en svær tid for hende, fordi der altid er nye ansigter at forholde sig til.
- Jeg bliver nervøs, når jeg skal møde mennesker, som jeg ikke har snakket med før. Det er ikke for at være ond eller noget, men jeg skal vænne mig til at give hånd og hilse ordentlig på dem. Det er svært for mig at møde dem ansigt til ansigt, men jeg gør det så godt, jeg kan, siger hun.
'Jeg er nødt til at få ro, så jeg ikke bliver hidsig'
Og mens vi alle sammen kan trænge til pauser i løbet af en lang dag, er det direkte essentielt for Sophias velbefindende. Ellers kan hun ikke fungere i sin hverdag og kan risikere at brænde sammen.
- Ligesom biler får benzin, skal jeg også lige lade op indimellem, forklarer hun.
I løbet af en skoledag får Sophia derfor flere gange besked på at gå over på sit værelse et kvarters tid – enten for at lægge sig under dynen, lytte til noget stille musik eller at lægge et puslespil. Helt alene og uden forstyrrelser.
- Det bliver jeg nødt til, fordi jeg har ADHD. Desværre. Hvis jeg ikke gør det, bliver jeg stresset, fordi jeg snakker med så mange mennesker hver eneste dag. Ellers kan jeg nemt blive sur og gal og råbe, så jeg er nødt til at få ro, så jeg ikke bliver hidsig.
- Hvis min hjerne ikke får ro, kan jeg godt mærke, at jeg lige skal trække vejret dybt. Efter mine pauser bliver jeg heldigvis helt rolig igen og har det meget bedre. Og så kan jeg gå ud til de andre igen.
Oplev Sophia på slap line med vennerne og se, hvordan hun får de nødvendige pauser i dette klip fra 'Helt i særklasse':
Har udviklet sig på efterskolen
Hvis du har set Sophia i 'Helt i særklasse' er hidsighed og sure miner nok ikke lige det, du forbinder hende med.
Hver gang hun møder sine kammerater, er hun altid klar med en sjov kommentar eller en omsorgsfuld hilsen, og når hun spiller bold med lærerne, er hun ikke bange for at drille dem kærligt.
Forklaringen på det umiddelbare "overskud" skal findes i de positive mennesker, hun har omkring sig.
- Jeg bliver altid i godt humør, når andre møder mig med smil og nysgerrighed. Jeg elsker, når alle omkring mig er glade frem for sure – jeg gider ikke sure mennesker, for så kan jeg selv blive sur, fortæller hun.
På Kvie Sø Efterskole er der tydeligvis masser af glade mennesker, for Sophia har aldrig haft det bedre.
Selvom hun stadig kan savne sine forældre og søskende, kan Sophia også godt selv se, at efterskolen har gjort hende mere selvstændig på kort tid.
- Jeg har rykket mig og forandret mig. Og jeg synes, jeg får så meget ros her på efterskolen – det fik jeg faktisk også på min gamle skole. Jeg bliver altid så rørt, at jeg næsten er lige ved at græde, når de siger søde ting, siger hun.
Drømmer om at blive skuespiller
Men hvad venter så Sophia, når hendes andet år på efterskolen er slut næste år? Det ved hun endnu ikke.
Engang kunne hun for eksempel godt tænke sig at få et arbejde i en tøjbutik. Det kunne i hvert fald være sjovt, synes hun.
Den helt store drøm er dog at komme til at spille teater professionelt, synge på de store scener ligesom idolet Whitney Houston og at rejse rundt i verden.
- Jeg vil så gerne til Los Angeles, Florida og til Spanien. Alle mulige steder. Min største drøm er faktisk at komme ud at rejse, siger hun.
Og hvis Sophia gør alvor af at slide lidt på sit pas i fremtiden, vil hun uden tvivl komme til at møde mange nye mennesker. Noget, hun jo ellers ikke har nemt ved.
- Det er desværre svært for mig at kigge folk i øjnene, hvis jeg ikke kender dem, og så bliver jeg genert. Men jeg elsker stadig at møde nye mennesker, selvom det kan være svært.
Til gengæld har hun tillært sig et trick fra sit allerstørste idol, den jazzede popcrooner Michael Bublé. Et trick, som hun måske kan bruge på sine potentielle kommende rejser ud i verden:
- Når han skal charme damerne fra scenen, blinker han altid til dem. På det punkt minder han måske lidt om mig – bare ikke på en ADHD-måde – for jeg kan også godt lide at charme folk omkring mig, siger hun og griner.