Noah Thilemann græder lettelsens tårer.
Han går i 6. klasse og sidder på skolelederens kontor sammen med sine forældre.
Testresultaterne er lige kommet tilbage, og de bekræfter familiens antagelser: Noah Thilemann har dysleksi, i daglig tale kendt som ordblindhed.
Set udefra kan det måske lyde nedslående at blive diagnosticeret med et handicap, men for Noah Thilemann var det befriende.
Pludselig gav det mening, hvorfor synet af bogstaver kunne give ham høj puls og åndenød.
Og hvorfor det nærmest kunne føles som en bjergbestigning at skulle læse et par siders lektier.
- Der var en masse brikker, der faldt på plads. I starten synes jeg, det var rart at få stemplet, siger Noah Thilemann, der i dag er 19 år gammel.
Men lettelsen bliver kortvarig.
For godt nok er det rart at have fået et begreb for, hvorfor han aldrig er blevet helt gode venner med det skrevne ord. Men diagnosen begynder også at fodre en forkerthedsfølelse hos den unge folkeskoleelev.
Han føler i forvejen, at klassekammeraterne fravælger ham, særligt i gruppearbejde. Og diagnosen gør ham ekstra bange for, at de andre vil se ham som dødvægt.
Men han har ikke lyst til at sige det til sine lærere, for han vil hellere være alene end med i en gruppe, hvor han i virkeligheden er uønsket.
Og at inddrage lærerene vil sikkert også kun gøre ondt værre i frikvartererne, hvor han i forvejen føler sig som et let offer.
- Fordi min ordblindhed tog så meget kraft i hovedet, havde jeg nemt ved at blive sur. Så prikkede de andre til mig, fordi de syntes, det var sjovt, siger Noah Thilemann.
Overlevelse
I ottende klasse spidser det til.
Eksaminerne truer i horisonten, og lærerne taler om gennemsnit og ungdomsuddannelser.
Lærerne siger til Noah Thilemann, at han nok ikke skal regne med at kunne tage en gymnasial uddannelse. Hans karakterer er ikke gode nok, pointerer de.
Og da han er blevet fritaget for tysk, siger hans klassekammerater, at så kan han godt glemme at komme på gymnasiet.
- Jeg kom grædende hjem hver anden dag. Det var et forfærdeligt år. Der var intet, der gav mening, siger Noah Thilemann.
I skolen finder Noah Thilemann et frirum på toilettet, hvor han tit flygter ud for at høre musik.
- Jeg hørte rigtig meget Ukendt Kunstner. På en måde gjorde jeg dem til mine egne sange, selvom de handlede om noget helt andet. For eksempel hørte jeg rigtig meget det nummer, der hedder 'Overleve', for jeg følte, at hver dag bare var endnu en dag, der skulle overleves. Den sang fandt jeg virkelig meget ro i, siger Noah Thilemann.
Lyt til Ukendt Kunstners 'Overleve' her:
Opklaring
Men i niende klasse kommer Noah Thilemann på efterskolen Solbakken i Skælskør, hvor undervisningen er indrettet til personer med ordblindhed. Og så sker der ting og sager.
For eksempel skal eleverne analysere tekster fra den musikgenre, Noah Thilemann elsker: rapmusikken.
- Før tænkte jeg, at det var for svært, og at det kunne jeg ikke finde ud af, for det havde jeg fået at vide. Men her var der en lærer, der gav mig nogle teknikker, der virkede for mig.
- Det åbnede mine øjne for, hvad danskfaget kan. Pludselig tænkte jeg, at det var spændende, siger Noah Thilemann.
Efterskolen bliver et vendepunkt for Noah Thilemann. Og det går endda så godt, at hans lærer anbefaler ham at tage en HF.
Men de dårlige oplevelser fra folkeskolen tynger stadig Noah Thilemann, så han tror ikke selv på, at han vil kunne klare det.
Derfor starter han i stedet på fotografuddannelsen på teknisk skole. For han har fotograferet i mange år og er særligt stærk til sportsfotografi.
Så her har han en hjemmebane, og det virker som den mest sikre vej at gå.
Men det er alligevel, som om det aldrig helt slår klik på fotografuddannelsen.
Befrielse
Så Noah Thilemann dropper ud fra teknisk skole, og nu er han i stedet startet på HF.
Han er ikke sikker på, hvad han skal bruge den til. Men han er sikker på, at han skal have den.
- Jeg vil gerne bevise over for mig selv, at jeg er dygtig nok. At komme ud på den anden side og sige: "Se mig, jeg gjorde det sgu!".
Han startede i år, så det er kun et par måneder siden, han for første gang satte sine ben på sin nye uddannelse. Første dag følte han sig lidt malplaceret, men nu er han ved at falde på plads.
Den HF-uddannelse, han tager, er treårig og er tilrettelagt, så den tilgodeser de behov, man har som person med ordblindhed.
Det betyder blandt andet, at der er særlig ordblinde-undervisning indlagt, og at der er ekstra meget struktur. Og det passer Noah Thilemann godt.
- Det er helt vildt befriende. Der er bare styr på tingene, siger han.
Så næste gang, Noah Thilemann græder lettelsens tårer, kan det være, at de drypper ned på et uddannelsesbevis.