100 aalborgensere blev forstyrret af en 29-årig mand: ’Hvad er det lige, han er ude på?’

Flere af dem troede, han havde skjulte hensigter – men han ville bare snakke.

Forestil dig, at en fremmed pludselig taler til dig. Han vil ikke sælge noget, og det er heller ikke en vildfaren turist, der spørger om vej.

Men hvad vil han så? Og hvem er han? Er det en lommetyv eller et virkelig dårligt scoretrick?

Folk i Aalborg har haft hver deres tanke, når de siden oktober er blevet forstyrret af den unge mand Mads Søndergaard Thomsen. Men missionen var helt uskyldig. Han ville bare gerne tale med 100 fremmede på 100 dage.

Vi har talt med Mads – og med tre af dem, han afbrød. Mød først 80-årige Niels Regner Nielsen.

Måske kan du godt forstå Niels. For hvad er den her fyr egentlig ude på? Vi spurgte ham selv.

- Vi danskere er meget optaget af os selv. Vi tager hørebøfferne på, skruer op og undgår øjenkontakt, når vi er ude i det offentlige rum. Hvorfor taler vi ikke sammen? Det ville jeg gerne ændre.

Når Mads har nærmet sig, har folk reageret med et undrende blik eller et fast greb i tasken:

- Det er jo ikke normalt, at folk, du ikke kender, henvender sig på den måde, jeg har gjort. Flere ældre har troet, at jeg ville lave numre med dem, og så er der piger, der troede, at jeg lagde an på dem. Men jeg har altså en kæreste.

Den sidste tanke sneg sig også lynhurtigt ind hos Frida Stiil Vium på 22 år.

Mads har kaldt projektet #sighejtil100, og hver dag har han postet selfies og skrevet om de forskellige møder på sin Instagram-profil @soendergaard89.

- Jeg tror, vi kan lære noget af hinanden. Jeg mødte for eksempel en, der var vild med krybdyr. Krybdyr siger ikke mig noget, men den ild, han havde i øjnene, mindede mig om, at jeg skulle dyrke min passion endnu mere, fortæller Mads.

Men det er ikke kun Mads, der har lært noget af møderne. 22-årige Victor Bruun er en af de ufrivillige ofre i Mads' projekt, som også lærte noget.

Så er Aalborg så blevet en by, hvor alle render rundt og taler med hinanden - i gågaden, i shoppingcentret, til fitness og i busskuret? Nej, ikke helt.

- Det kunne være fedt. Men nej, og det har heller ikke været målet. Man behøver ikke at være lige så skør som mig, men jeg håber, jeg har gjort folk mere bevidste om at kigge op, få øjenkontakt og smile til dem, de går forbi. Måske får de en dag lyst til at tale med en af dem, de passerer, fortæller Mads.

Og her til sidst kommer en lille advarsel: For selvom projektet er slut, kan du ikke være sikker på at undgå en snak med Mads.

- Jeg har fået så meget med fra møderne, at jeg har opsøgt et par fremmede ude på gaden, siden projektet stoppede for en uge siden. Det gør mig bare glad, og jeg får et skud energi efter en arbejdsdag ved at snakke med et nyt menneske.