Syltede pærer

Nemme syltede pærer, der kan bruges til alverdensting, præcis som mormor lavede det.

Syltede pærer smager fantastisk sammen med en portion is eller lidt flødeskum! (© DR)

Tidsforbrug: 1 time. Mængde: 10 pers. Sværhedsgrad: Nem

Ingredienser

  • 1 kg pærer

  • 500 g sukker

  • 2 dl vand

  • 0,5 dl eddike

  • 1 tsk. flydende atamon

Fremgangsmåde

Pærerne vaskes, skrælles og halveres. Fjern stilk og kernehus.

Sukker, vand og eddike koges ind til en lage, hvorefter pærerne kommes i og koger med indtil de er møre. De skal ikke bulderkoge!

Tag pærerne op og læg dem i varme, atamonskyllede glas.

Lagen koges videre i ca 5 minutter indtil den er kogt ind, tilsæt Atamon og hæld det over pærerne. Glassene lukkes til med det samme!