Stuffat tal-Fenek (Kanin ragout)

4. Pers. Tid: 2 1/2 time.

Ingredienser:

  • 1 kanin

  • 2 løg

  • 5-6 fed hvidløg

  • 2-3 gulerødder

  • 3-4 stængler bladselleri

  • 8 mellemstore, faste kartofler

  • 3-4 laurbærblade

  • 10-12 peberkorn

  • 2-3 tørrede piri piri

  • 2-3 tsk røget paprika

  • 2-3 kviste timian

  • 1 dåse flåede, hakkede tomater

  • 1 1/2 l hønsefond

Fremgangsmåde:

  • Hak løg og hvidløg. Skær gulerødder og bladselleri i mundrette stykker. Kartofler i halve eller kvarte. Del kaninen i 6 stykker.

  • Brun kaninstykkerne af i olivenolie i en stegegryde. Tag dem op og sæt dem til side. Tilsæt evt. lidt mere olie og svits løg og hvidløg. Kom derpå gulerødder, bladselleri og kartofler ved samt rødvin, hakkede flåede tomater og oksefond.

  • Tilsæt laurbærblade, peberkorn, piri piri, røget paprika, timian og salt. Lad det koge op og kom kaninstykkerne tilbage i gryden. Kom evt. ekstra oksefond på til alt er dækket. Lad det simre roligt i 1 times tid.

  • Tag kaninstykkerne op og pil alt kødet af dem, når de er afkølet lidt. Skær kødet i mundrette stykker og kom det tilbage i gryden. Smag retten til med salt, peber og evt. lidt sukker. Pisk lidt maizena sammen med lidt af kogevæsken og jævn retten let. Saucen skal ikke være alt for tyk. Server med persilledrys og lidt godt brød.