Souvlaki m. salat og fladbrød

4-6 pers. Tid: 3 timer.

Ingredienser:

  • 1 kg lammekød fra kølle

  • 1 dl olivenolie

  • 3-4 fed knust hvidløg

  • Saft af 1 citron

  • 2 rødløg, hakkede

  • 2-3 spsk frisk oregano

  • 1-2 spsk frisk timian

  • 2 tsk salt

  • Friskkværnet peber

  • 1 tsk mild paprika

  • 1 tsk stødt spidskommen

Tzatziki:

  • 4 dl græsk yoghurt

  • 1 agurk

  • 3-4 fed knust hvidløg

  • 2-3 spsk. olivenolie

  • 1-2 spsk. hvidvinseddike

  • 2 tsk. hakket, frisk dild

  • salt og peber (efter smag)

Fladbrød (Pita):

  • 600 g. mel

  • 1 tsk salt

  • 20 g gær

  • 250 ml varmt vand

  • 1/2 dl. olivenolie, plus mere til pensling

  • 4 fed hvidløg, hakket (kan undværes eller erstattes med oliven)

  • En stor kvist rosmarin og persille, hakket

  • Flagesalt til at drysse med

Fremgangsmåde:

Skær kødet i passende stykker. Bland de øvrige ingredienser til en marinade og vend kødstykkerne i. Lad kødet marinere på køl i 4 timer. Sæt kødstykkerne på metalspid og grill dem over trækul.

Server med fladbrød, tzatziki, strimlet salat og tomater.

    Tzatziki

    Den græske yoghurt er så tilpas fed, at den ikke behøver at blive drænet.

    Riv agurken med skræl og læg det revne i et rent viskestykke. Vrid så meget væde som muligt ud. Bland alle ingredienser og smag til med salt og peber.

    Fladbrød (Pita) på grill

    I en stor skål blandes mel og salt sammen. Opløs gæren i det varme vand og tilsæt olie. Bland dernæst med melblandingen.

    Ælt godt sammen, på en let melet overflade, indtil dejen er blød og glat.

    Tager ca. 6-8 min. Drys med mel hvis det er klæbrigt.

    Placer den æltede dej til en let olieret skål. Dæk skålen til med et rent håndklæde eller viskestykke, og lad den hvile i 30-60 minutter.

    Del dejen i 4 lige store stykker med olierede hænder.

    Smør/pensel hvert dejstykke med olie og placer dejstykkerne på en ren grillrist. Grill hver side i 3-4 minutter. Vær opmærksom på at bunden er gylden, og ikke brænder på.