Pillola (Isicia Omentata - Romerske frikadeller)

Tid: 2-2 1/2 time

Ingredienser:

  • 400 g hakket kalv

  • 400 g hakket svin

  • 4-5 skiver lyst brød

  • 2 dl rødvin

  • 2-3 spsk Garum (Fish sauce)

  • 100 g pinjekerner

  • 2 tsk hel sort peber

  • 1 tsk allehånde

  • 1 tsk enebær

  • Evt. salt

  • Fedtnet

  • Olivenolie

  • Endvidere: 1 kg grønne vindruer

Fremgangsmåde:

  • Knus vindruerne og pres saften af dem. Kom druesaften i en lille gryde og kog den ind.

  • Stød peber, allehånde og enebær sammen i en morter.

  • Skær skorperne af brødskiverne og opblød krummen i rødvin.

  • Bland det hakkede kød med de opblødte krummer, garum og pinjekerner til en fars. Tril kødboller på størrelse med en golfbold og pak dem i fedtnet. Steg kødbollerne i olivenolie til de er gyldne på alle sider. Hæld den indkogte druesaft over dem og kog den ind til den glaserer kødbollerne. Server med linser.

Grønne linser fra det gamle Rom:

  • 300 g grønne linser

  • 2 skalotteløg

  • 2 fed hvidløg

  • 2-3 spsk olivenolie

  • et nip natron

  • 5-6 dl grøntsagsbouillon

  • 1 dl marsala

  • 2 laurbærblade

  • 2 spsk hakket mynte

  • 1 spsk hakket citronmelisse

  • 1/2 tsk stødt peber

  • 1/2 tsk stødt spidskommen

  • 1 tsk stødt koriander

  • 2 spsk balsamico

Fremgangsmåde:

  • Hak løg og hvidløg og sauter i olivenolie til de bliver klare. Tilsæt grøntsagsbouillon og natron og bring det i kog.

  • Skyl linserne og kom dem i gryden sammen med laurbærblade. Lad dem simre roligt i 30 minutter under låg.

  • Kom krydderurter og krydderier i gryden. Lad retten simre yderligere i 5 minutter og server så.