Kolokythokeftedes – Courgette fritters

(© (c) DR)

Ingredienser:

  • 1/2 kg courgetter

  • 1 stort løg

  • En stor håndfuld blandede, hakkede krydderurter: persille, mynte og dild.

  • 1 spsk revet citronskal

  • 2 æg

  • 1 tsk stødt spidskommen

  • 2 tsk mild paprika

  • 200 g feta

  • Ca. 100 g mel

  • 1 spsk bagepulver

  • Salt og peber

  • Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde:

Riv gourgetterne på et råkostjern, drys dem med salt og lad dem trække en halv times tid. Vrid derpå så meget væde ud af dem som muligt.

Kom dem i en skål med de øvrige ingredienser og bland godt. Lad blandingen sætte sig på køl i en halv time.

Form derpå små “frikadeller” af farsen og steg dem gyldne i olivenolie.

Lad dem dryppe af på køkken rulle og server dem varme.