Tidsmængde: 20 min Mængde: 10 pers. Sværhedsgrad: Nem
Ingredienser
- •
6 cm peberrod
- •
3 stk. usprøjtede citroner
- •
1 stk. æble
- •
70 cl vodka eller Brøndums Snaps Klar
Fremgangsmåde
Skræl peberroden og skær den i tynde skiver med en tyndskræller eller en skarp kniv. Skræl citronerne med en tyndskræller, uden at den hvide membran kommer med. Skær æblet i halve skiver.
Kom peberrod, æble og citronskræl i en flaske og hæld vodka eller snaps over. Stil flasken mørkt og køligt i 7-8 dage og filtrer derefter snapsen. Server ved stuetemperatur.
Hvis den opbevares køligt, kan den holde sig i op til 6 måneder, herefter vil peberrodssmagen aftage. Husk, at jo længere den trækker med peberroden, des kraftigere og stærkere bliver peberrodssmagen, og dette får alkoholen til at virke langt stærkere. Fortynd evt. med mere snaps.