Sigara Börek med Haydari dip

Fyldte ruller med fetaost og krydderurter med yoghurt dip

(Foto: © Jacob Snedevig, (C) DR)
1

Ingredienser

Sigara Börek

  • 200 g tyrkisk feta

  • 2-3 forårsløg, finthakkede

  • 2 spsk hakket mynte

  • 4 spsk hakket persille

  • 1 tsk paprika

  • 1 æg

  • 1 pakke filo dej (Eller Yufka-dej, hvis det kan skaffes?)

  • Neutral olie til stegning

Haydari dip

  • 3-4 dl 10 % yoghurt

  • 2-3 fed hvidløg

  • 2-3 spsk hakket dild

  • 1-2 spsk hakket mynte

  • Salt efter smag

2

Fremgangsmåde

Sigara Börek

Skær filodejen til i aflange trekanter. Læg en skefuld fyld på det brede stykke, fold snipperne indover fyldet og rul den derpå sammen til en cigar. Kom lidt vand på den sidste snip og læg din börek med sammenføjningen nedad. Gentag processen til fyldet er brugt op.

Steg dem i rigeligt olie på en pande og vend dem jævnligt til de er gyldne og sprøde. Sigara börek smager bedst når de er lune, evt. med lidt dip til.

Haydari dip

For en si med et par opsprættede kaffefiltre eller et lille stykke ostelærred og kom yoghurten i. Læg sien over en skål og sæt arrangementet i køleskabet i et par timer. Den drænede yoghurt blandes med knust hvidløg, hakket dild og mynte og smages til med salt.