Tidsmængde: 16 min Mængde: 4 pers.
Ingredienser
PASTA
- •
400 g tørret pasta (F.eks. spaghetti, fettucine eller linguini)
TOMATSAUCE
- •
600 g friske tomater
- •
1,5 dl olivenolie
- •
3 fed hvidløg
- •
1 knivspids sukker
- •
1 dl friske basilikumblade
- •
1/2 dl revet parmesanost
- •
1 tsk. salt (Efter smag)
- •
1 knivspids peber
Fremgangsmåde
Vask tomaterne og skær dem i halve. Varm olien på en pande og tilsæt hvidløg. Hvidløgsskiverne må endelig ikke tage farve, tilsæt tomaterne så snart de begynder at syde.
Lad tomaterne koge ved høj varme og pas på, at hvidløget ikke brænder på.
Tilsæt salt, peber og en lille smule sukker. Rusk lidt i panden. Når tomaterne begynder at skvatte sammen og afgive saft, tilsætter du basilikum.
Kog pastaen i en gryde med rigeligt saltet vand, til pastaen er kogt halvdelen af den tid der står på pakken, kom derefter pastaen med lidt af kogevandet over i tomatsaucen og kog den færdig i saucen, til den er al dente, tilsæt evt. mere kogevand undervejs hvis det bliver for tørt. TIP: Server din pasta al pomodoro med parmasan på sidelinjen. TIP: Gode råd, når du koger pasta:
Kog i RIGELIGT vand (forhindrer klistret pasta).
Kom lidt salt i vandet, men glem olie.
Kog gerne halvdelen af den tid der står på pakken.
Gem en del af kogevandet, når du sigter pastaen (eller tag pastaen op med en tang i stedet for at sigte den). Du kan nemlig bruge kogevandet til den sauce, der skal serveres med pastaen. Kogevandet gør saucen cremet, og stivelsen gør, at den "hænger" på pastaen
Kog pastaen færdig i den sauce, du vil servere den med (hvis den er færdigkogt i vandet, så bliver den overkogt sammen med saucen). Tilsæt kogevandet lidt efter lidt.
Laves pastaen med pesto eller bare parmesan, så koges pastaen færdig i en lille del af kogevandet sammen med ca 1/3 af osten eller af pestoen. Når pastaen er ved være færdig tilsættes resten af pestoen eller osten så smagen ikke er kogt ud.