Mængde: 4 pers.
Krustadedej:
- •
250 g hvedemel
- •
1 stort nip salt
- •
2 dl mælk
- •
2 dl øl
- •
2 æg
- •
2 l fritureolie
Bland hvedemel og salt i en skål.
Pisk mælk, øl og æg sammen og bland det i med let hånd og rør, til dej en er ensartet.
Rør ikke mere end højst nødvendigt, luftbobler i dejen kan give huller i de færdige krustader.
Lad dejen hvile 20 min.
Varm fedtstoffet i en mellemstor frituregryde til 180 grader.
Hæld noget af dejen i en kop eller lille skål.
Varm krustadejernet godt igennem i fedtstoffet, lad det dryppe af på fedtsugende papir og dyp det i koppen med dej.
Dejen må ikke gå helt op om krustadejernet, men skal holdes ca 1 cm fra kanten, ellers kan krustaderne ikke skubbes af.
Kog hver krustade i det varme fedtstof til den har sat sig. Tag jernet op og skub forsigtigt krustaden af med en gaffel. Kog krustaden færdig, til den er gylden og sprød.
Tag krustaderne op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir med bunden opad.
Kolde krustader kan varmes i ovnen få min ved 225 °C. Varm dem med bunden i vejret. Beregn 3 crustader pro pers.
Skaldyrsstuvning:
- •
24 jomfruhummer
- •
2 løg
- •
2 gulerødder
- •
3 stængler bladselleri
- •
1 spsk koncentreret tomatpuré
- •
3 dl hvidvin
- •
1 l fiskefond
- •
12-14 peberkorn
- •
2 kviste timian
- •
3-4 laurbærblade
- •
2 1/2 dl fløde
- •
2-3 cl pernod
- •
2 flotte porrer
- •
2 fennikel
- •
Smør og olivenolie
- •
Maizena
- •
Salt og peber
- •
Kørvel
Befri halerne fra skallerne og sæt dem til side.
Skallerne brunes i rygende varm olie i 4-5 minutter. Så tilsættes løg, gulerødder og bladselleri og de brunes med til de falder sammen.
Tilsæt en stor spsk tomatpure og brun den igennem. Kom hvidvinen på samt peberkorn, timian og laurbærblade. Top op med fiskefond til alt er dækket.
Kog fonden i ca. 25 minutter. Si den og indkog den til den smager godt og kraftigt. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber og et lille stænk Pernod.
I en pande sauteres porre og fennikel i smør og lidt olie til begge dele er bløde. Skær jomfruhummerhalerne i mindre stykker og kom dem ned til grøntsagerne i et minut. Kom grøntsagerne og jomfruhummerhalerne i saucen. Jævn den med lidt maizena rørt ud i vand til den har konsistens som en stuvning.
Kom skaldyrsstuvningen i de lune krustader og pynt af med kørvel.