Ketchup

I fjerde program af Smagen af Danmark gik Morten i lære som en ægte syltemager, og lavede denne hjemmelavede ketchup. Prøv selv derhjemme og server en smagfuld ketchup til eksempelvis pølser eller en god burger.

Lav din egen ketchup fuld af smag og server til grillpølser eller burgere. (© DR)

Tidsforbrug: 40 min. Mængde: 6 pers.

Ingredienser

  • 500 g modne tomater

  • 1 æble

  • 1/2 stang bladselleri

  • 1/4 rød peber

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 tsk. hel allehånde i tepose

  • 45 g sukker

  • 1/2 stang kanel

  • 1 1/4 dl lagereddike

  • 3/4 tsk. salt

  • 1 knivspids peber

Fremgangsmåde

Skær tomater i kvarte og æblet i grove stykker.

Skær bladselleri og rød peber i mindre stykker.

Skær løget i grove tern og hak hvidløget fint.

Bland med alle de andre ingredienser i en gryde og kog i 20-30 minutter.

Tag kanelstangen og teposen med allehånde op. 6. Blend alt andet.

Si massen igennem en sigte, og smid det ud som ikke kan komme igennem.

Hæld ketchuppen tilbage i gryden og kog langsomt op. Smag til og juster med eddike og evt. sukker. Ketchuppen skal være flydende men ikke sjasket.

Hæld ketchuppen fra gryden op i en steriliseret kande og hæld derefter på steriliserede glasflasker med en bred åbning.