Kartoffel- og porresuppe med bacon

Kartoffel- og porresuppe er en nem og hurtig hverdagsret i vintermånederne. Denne kartoffelporresuppe er en anderledes udgave, hvor ingredienserne ikke er blendet, og det er derfor en grov og lækker chunky udgave af kartoffelporresuppe.

Især om vinteren er kartoffel- porresuppe et hit. (© SCANPiX)

Tidsmængde: 30 min Mængde: 8 pers. Sværhedsgrad: Nem

Ingredienser

SUPPE

  • 1 stk. pakke bacon

  • 1 kg kartofler

  • 4 stk. løg

  • 3 stk. porrer

  • 2 l vand

  • 2 stk. hønsebouillonterninger

  • 1 dl frisk persille

TILBEHØR

  • 8 skiver brieost (kan udelades)

  • 8 skiver godt brød

Fremgangsmåde

Finhak løgene og skær porrerne i skiver. Klip bacon i stykker. Skræl kartofler og skær dem i grove stykker.

Svits bacon sammen med løg og porrer. Kom kartoflerne ved sammen med vand og boullionterninger. Lad det småkoge i 20 minutter, til kartoflerne er møre. Smag til med salt og peber.

Kom den frosne persille i kort før servering. Læg evt. et stort stykke brie i en dyb tallerken og hæld suppen over. Server med en skive brød.