Indbagt mørbrad

Indbagt mørbrad var en klassisk ret i 1980'erne og 1990'erne, og retten holder stadig i dag. Denne opskrift på mørbrad er relativt hurtig at lave, og det er en flot ret at sætte på bordet til både hverdag og fest.

Mørbrad indbagt i sprød butterdej er både hyggelig og velsmagende mad. (Foto: © Maria Warnke Nørregaard, DR)

Tidsforbrug: 1 time 15 min. Mængde: 4 pers.

Ingredienser

Mørbrad

  • 1 stk. svinemørbrad

  • 10 g smør

  • 0,5 tsk. salt

  • 1 knivspids peber

Fars

  • 250 g hakket svin og kalv

  • 1 stk. æggehvide

  • 0,5 tsk. salt

  • 1 knivspids peber

  • 0,5 stk. løg

  • 3 spsk. fløde 13%

  • 250 g champignon

Dej

  • 4 stk. plader butterdej (optøet)

  • 1 stk. æggeblomme

Fremgangsmåde

Fjern hinderne fra mørbraden, og brun den i smør i et helt stykke på stegepanden. Krydr med salt og peber - og lad den køle af. Forvarm ovnen til 200 grader.

Riv løget og rør farsen sammen med revet løg, salt, peber og æggehviden. Saml farsen med fløde, og lad den trække i 15 minutter i køleskabet. Rens champignons, skær dem i skiver, og bland dem i farsen.

Tag to butterdejsplader, og saml dem til en firkant. Rul dem tyndt ud til en firkant på 35 x 25 cm. Gør det samme med de to sidste butterdejsplader.

Fordel halvdelen af farsen på butterdejsfirkanten - men endelig ikke helt ud til kanten. Læg mørbraden på midten og fordel resten af fyldet ovenpå. Luk kanterne godt sammen og stil den på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl butterdejspakken med pisket æggeblomme og bag den midt i ovnen i ca 45 minutter. Kan serveres med en god salat til eller med kartofler og bearnaise.

TIP: Er der rester, så spis det koldt til frokost med lidt salat til.