Tidsforbrug: 25 min. Mængde: 4 pers.
Ingredienser
Suppe
- •
1 løg
- •
2 fed hvidløg
- •
2 tsk. sød paprika
- •
1 lille hokkaidogræskar
- •
2 røde peberfrugter
- •
3-4 tomater
- •
2 spsk. soltørrede tomater (tørre eller i olie)
- •
5 dl grøntsagsfond eller 5 dl vand og 2 tsk. bouillonpulver
- •
2 dl kokosmælk eller vegetabilsk madlavningsfløde
- •
Salt og peber
Topping
- •
250 g champignon
- •
240 g kogte kikærter (svarer til en dåse drænede kikærter)
- •
Olivenolie til stegning
- •
1 tsk. sød paprika
- •
1 tsk. chilipulver
- •
Salt efter smag
- •
100 g frisk spinat
- •
Neutral yoghurt
Fremgangsmåde
Pil og hak løg og hvidløg groft. Varm en gryde med lidt olie og steg løg og hvidløg sammen med sød paprika.
Flæk græskaret og skrab kernerne ud med en ske. Lad skrællen sidde på, hvis det er økologisk. Skær græskaret i grove stykker. Fjern kernehus fra peberfrugterne og skær også dem og tomaterne i grove stykker.
Hæld alle resterende grøntsager i en gryde og tilsæt grøntsagsfond eller vand og bouillon, så væsken lige dækker grøntsagerne. Kog grøntsagerne i ca. 20 minutter, til de er møre. Imens suppen koger, kan du gå i gang med at lave din topping.
Tilsæt soltørrede tomater, kokosmælk, salt og rigeligt peber. Blend suppen, enten direkte i gryden med en stavblender eller hæld grydens indhold i en blender og blend indtil suppen er helt cremet. Tilpas konsistensen med lidt mere grøntsfond eller kokosmælk, men sørg for at den ikke bliver for tynd.
Smag suppen til med salt og peber og anret med topping.
Topping:
Rens og skær champignon i skiver. Varm en pande med lidt olie og steg champignonskiverne, til de er gyldne. Tag de stegte svampe af panden.
Tilsæt igen lidt olie på panden og steg kikærterne med paprika, chilipulver og lidt salt, til de har fået en flot gylden farve.
Hak spinat fint.
Anret din suppe med lidt yoghurt, stegte champignon, ristede kikærter og finthakket spinat. Server med ekstra friskkværnet peber.