Tidsforbrug: 30 min Mængde: 2 pers.
Ingredienser
ALOO GOBI
- •
300 g kartofler
- •
1 blomkål
- •
2 stk. løg
- •
3 fed hvidløg
- •
1 spsk. fintrevet frisk ingefær
- •
1 spsk. spidskommen
- •
1 spsk. garam masala
- •
1 tsk. tørret stødt koriander
- •
½ tsk. gurkemeje
- •
½ tsk. chilipulver eller chiliflager (eventuelt)
- •
1 dåse hakkede tomater
- •
5 dl vand
- •
salt efter behov
- •
1 lime - saften herfra
TILBEHØR
- •
Jasminris eventuelt lidt creme fraiche og frisk koriander
Fremgangsmåde
Skær kartoflerne i tern og put dem i en gryde med vand og salt. Kog kartoflerne i cirka ti minutter. De skal ikke være udsplattede!
Skær blomtkålet ud i små buketter eller i mindre stykker afhængig af, hvor grov i strukturen din aloo gobi skal være.
Hak løg og hvidløg rimelig fint og riv derefter ingefæren på et rivejern. Kom lidt olie på en pande og steg løg, hvidløg og ingefær imens du rører i det. Løgene skal ikke brunes.
Efter to minutter tilsætter du spidskommen, garam masala, koriander, gurkemeje og evt chili. Steg krydderierne et øjeblik på høj varme. Det må gerne ryge lidt.
Nu tilsætter du de hakkede tomater og vandet.
Når kartoflerne har kogt sig nogenlunde møre, kommer du dem i din sovs. Lad dem koge med et øjeblik, før du tilsætter blomkålen.
Kog blandingen et par minutter indtil både kartofler og blomkål er møre – blomkålet skal ikke være udkogt, så stik lidt i det undervejs.
Til sidst smager du til med limesaft, salt og peber.
Server retten med ris og eventuelt lidt hakket, frisk koriander på toppen.