Tidsforbrug: 1 time Mængde: 4 pers
Ingredienser
ALBONDIGAS
- •
400 g hakket oksekød
- •
1/2 stærk chorizopølse
- •
1 stort løg
- •
4-5 fed hvidløg
- •
4-5 spsk. hakket persille
- •
1 æg2-3 tsk. røget paprika
- •
salt og peber
- •
olivenolie til stegning
TOMATSAUCE
- •
2 dåser flåede, hakkede tomater
- •
1 løg
- •
4-5 fed hvidløg
- •
1 rød chili
- •
2 tsk. rosenpaprika
- •
1 lille glas hvidvin
- •
lidt olivenolie
- •
salt, peber og sukker
Fremgangsmåde
Begynd med tomatsaucen. Hak løg, chili og hvidløg fint og sautér det i rigeligt olie i en gryde. Tilsæt rosenpaprika og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt hvidvin og tomater. Skru ned for varmen og lad saucen koge igennem til den begynder at tykne lidt. Kør den jævn med en stavblender og smag til med salt, peber og sukker.
Til albondigas hakkes chorizopølsen ganske fint. Løg og hvidløg rives og persillen hakkes fint. Bland det hakkede oksekød med chorizo, løg, hvidløg, hakket persille, æg, røget paprika og salt og peber. Farsen æltes godt igennem og hviler gerne i køleskabet i en times tid, før den formes til kødboller på størrelse med en lille golfbold. Kødbollerne steges på en pande i olivenolie. Ryst panden jævnligt, så kødbollerne bliver jævnt brune. Hæld evt. lidt af olien fra og kom tomatsaucen over kødbollerne. Lad dem boble for ganske svag varme i 10 minutter. Kom dem i et fad og server. Albondigas behøver ikke at være rygende varme - det klæder dem bedst at være lune.