Kan du forestille dig en fremtid, hvor du lever af laboratoriekød, græshopper og tangsalat?
Jeg kan egentlig ikke.
Det er ikke fordi, jeg har noget imod insekter og vilde planter, men jeg er bare rigtig glad for burgere, lasagne og simreretter.
Mit problem er dog, at jeg plages af massiv klimaskam, når jeg høvler en pakke hakket oksekød ned i indkøbskurven. Og selvom jeg godt ved, at det næppe er min ene portion spaghetti-kødsovs, der får planeten til at gå under, tænker jeg, at jeg som forbruger vel godt kan gøre en større indsats end i dag.
Velvidende, at der kommer til at gå en rum tid, før tang og melbillelarver bliver en fast bestanddel af min diæt, er jeg i stedet klar over en ting: Jeg bliver nødt til at opfinde en række nye go-to-retter.
Altså retter uden kød, som jeg kan lave på automatpilot, og som kan måle sig med de hverdagsklassikere, jeg så ofte tyer til. Retter med masser af lokale danske grøntsager, som jeg ikke skal skamme mig over at lave igen og igen, men som bare smager godt.
Kort sagt: Mine nye livretter – og det er dem, jeg nu er gået i køkkenet for at lave. Jeg tager dig med.
Lasagnen
Den første kode, der skal knækkes, er lasagnen – pastaretternes svar på lagkage.
Jeg bliver ofte så udmattet af at lave den, at jeg ikke kan overskue at bikse en salat sammen. Derfor ender jeg med at spise virkelig meget kød, når menuen står på lasagne.
Jeg ved, at min vegetarlasagne skal bygges op af to slags fyld, og den ene skal være en god kraftig tomatsovs. Spørgsmålet er, hvad den anden skal være. Brødrene Price har engang lavet en lasagne med svampe, der skulle være mega lækker, men ingredienslisten rummer tørrede Karl Johan-svampe, og dem kan jeg ikke finde i min lokale Netto.
Til gengæld kan jeg finde frossen spinat, og jeg vælger at supplere min tomatsovs med en blanding af spinat og ost. Jeg ville foretrække ricotta, som italienerne har det for vane med at bruge i deres pastaretter, men det har mit lokale supermarked heller ikke, så jeg går med hytteost og almindelig mozzarella til toppen.
Resultat: Den egentlige opskrift kan du finde nedenunder, men min lasagne ender med at blive en ret fyldig og mættende sag på grund af den store mængde spinat. Helt klart en opskrift jeg kan anbefale.
Frikadeller
Engang lavede jeg ikke frikadeller, fordi de aldrig blev gode. Det var dengang, jeg ikke havde fattet, at løgene skal rives og ikke hakkes. Mine frikadeller blev altid til løgboller. Nu går det bedre, og jeg laver dem relativt tit, fordi jeg har små børn.
Jeg googler lidt omkring på diverse madblogs. Flere steder støder jeg ind i linsefrikadeller, men i min verden lyder det lidt tørt.
Rødbedefrikadeller er også en ting, men umiddelbart virker squashfrikadeller lidt mere overskuelige, da jeg ofte har puttet squash i en almindelig frikadellefars. Problemet er bare lige, at squash ikke smager af en dyt.
Jeg ender derfor med at blande min egen vegetariske fars af revet løg, revet squash og revet gulerod. Gulerødder har trods alt mere smag og mere bid. Jeg tilfører æg og rasp for at samle det, som var det en almindelig frikadellefars. Og så lidt parmesan for at give farsen ekstra umami-smag.
Resultat: Frikadellerne er overraskende nemme at stege. Jeg sparer ikke på olien, så de får en sprød overflade. De ender faktisk med at blive virkelig gode. Strukturen er anderledes end almindelige frikadeller, men mine grønsagsbomber er bestemt værd at sætte tænderne i. Det er helt sikkert en ret, jeg vil vende tilbage til. Her får du min opskrift:
Salat, der mætter
Hvis man kigger på danskernes ti mest foretrukne aftensmadretter, er salat ikke en del af dem. Selvfølgelig spiser vi salat til aftensmad, men sjældent som hovedret. Jeg spiser faktisk okay tit salat til hovedret, men ret ofte sniger der sig kød ind. Måske laver jeg en vietnamesisk oksekødsalat, måske en cæsar-agtig ting med kylling og brødcroutoner. Kødet bliver min garanti for, at salaten er mættende nok.
Derfor har jeg sat mig for at lave en ultramættende salat uden kød. Sådan én, der ikke skal føre til snacking og ostemadder resten af aftenen. Når man googler mættende grøntsager, dukker grønkål op som noget af det første. Det er rigt på fiber, og så er den i øvrigt oplagt at dyrke i Danmark.
En anden grøntsag, der er genial i det danske klima, er græskar. Jeg skærer derfor et hokkaido-græskar i skiver, drypper dem med olie og bager det i ovnen sammen med min grønkål. For at skabe endnu mere fylde, koger jeg et par deciliter quinoa.
Resultat: Jeg har optur over, hvor instagrammable min salat bliver. Det grønne kål og det orange græskar er som skabt for hinanden. Jeg topper den med hakkede mandler og feta og spiser salaten til aftensmad uden at savne kød. Salaten tog en del tid at lave, men den er det værd. Det bagte græskar føles næsten som en erstatning for et stykke kød. Jeg tror, jeg har fundet min nye go to-salat.
Burger
Nu gælder det burger. Burgeren er ligesom frikadellerne også en af danskernes foretrukne aftensmadsretter. Det er nutidens svar på pitabrød. Jeg har førhen forsøgt mig med at lave burgerbøffer på plantefars fra supermarkedet, men jeg syntes ikke, at smagen slog bøffer lavet på hakket oksekød.
Men hvad nu, hvis jeg laver mine egne plantebaserede burgerbøffer? Jeg trevler et par amerikanske madblogs igennem. Hurtigt finder jeg ud af, at sorte bønner er vejen frem. De kan købes på dåse, og når de blandes med løg, æg og lidt krydderier, forvandles de til en smagfuld fars, der burde være lige til at stege.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg har en indgroet forestilling om, at en hjemmelavet plante- eller bønnefars er bøvlet at lave, men jeg finder hurtigt ud af, at det er en myte i mit eget hoved. Farsen tager et par minutter at lave, og efter den har hvilet lidt, kan jeg gå i gang med at forme mine bøffer og stege dem.
Resultat: Jeg er overrasket over, hvor nemt det er at lave burgerbøffer på sorte bønner. Mine vegetariske bøffer smager af helt utrolig meget takket være bønnerne og de krydderier, jeg fyldte i farsen. Konsistensen er dog ikke lige så god som i en traditionel burgerbøf. Tilføjer man lidt halloumiost, tror jeg nu ikke, jeg ville savne en bøf af kød.
Er du klar på flere eksperimenter i det grønne køkken?