Når det gælder grøntsager, har vi i Danmark et kæmpestort uudnyttet potentiale.
Jeg ser det lidt, som om at vi har den dejligste strand, som vi hver sommer glemmer at besøge, imens vi i stedet flyver sydpå.
Her tænker jeg især på vores vintergrøntsager. I Danmark dyrker vi nemlig nogle er verdens bedste rodfrugter og noget af det fineste kål.
Alligevel insisterer mange af os på - uanset årstiden - at lave vores salater med tomater, agurker og bladgrønt, der ofte er fragtet til landet langvejs fra.
Det er et mysterium. Eller, det er det jo ikke, for en frisk grøn salat kan jo smage rigtig godt.
Men for mange er det jo en vanesag, for man begynder ikke bare fra den ene dag til den anden at eksperimentere med obskure kåltyper og rodfrugter, man dårligt ved, hvad hedder.
Men hold nu op, hvor burde vi bare give vores grove danske grøntsager en større chance i aftenens salat, for når grøntsager er helt friske og ikke har været lang tid undervejs, så følger den gode smag med.
Her kan du læse om nogle af februars absolut bedste grønne sæsonvarer og få inspiration til, hvordan du får dem proppet ind i din aftensmad.
Gulerødder: I en liga for sig
Guleroden er grøntsagernes svar på bananen: Den er nem at håndtere, og den kan spises rå. Derfor køber vi den i stor stil – og ligesom bananen er den frugt, vi køber mest af i Danmark, så er guleroden en af vores mest eftertragtede grøntsager.
Men guleroden er ikke bare genial, fordi den er så nem at spise. Den har ligesom så mange andre rodfrugter et højt fiberindhold, der gør den megamættende. Men når gulerødderne er faste beboere i mit køleskab, så skyldes det først og fremmest, at jeg ikke kan undvære dem i madlavningen.
Jeg river dem ofte i mine gryderetter og putter dem gerne i en suppe. Prøv for eksempel denne mættende linsesuppe med gulerødder og krydderier.
Bruger jeg gulerødder i mine salater, anretter jeg dem for det meste i lange tynde flager, som jeg laver med en gulerods- eller kartoffelskræller. Det ser meget pænere ud, end når man fylder en omgang hakkede gulerødder i sin salat. I denne opskrift på gulerodssalat med quinoa kan du se, hvad jeg mener.
Og så er der er jo den klassiske råkost, som lugter lidt af barndom og børnehave, men som ikke desto mindre er hurtigt, billigt og sundt tilbehør til hovedretten.
Jeg foretrækker at lave min råkost på fintrevne gulerødder og fintrevne æbler. Råkosten skal helst marineres i masser af citronsaft, og hvis jeg orker, topper jeg den med ristede nødder, solsikkefrø eller sesamfrø.
Pastinakker: Prøv hasselbach-tricket
Pastinakken ser ualmindelig kedelig ud. Den ligner bare en bleg, jordet kæmpegulerod. Men smagen kan altså noget. Den er sådan lidt sød og krydret.
Du kan godt nok ikke spise pastinak i rå form, men til gengæld kan den koges, bages, dampes eller steges.
Det er selvfølgelig oplagt at trylle dem om til rodfrugtfritter i ovnen, men for mig var den nærmest en åbenbaring, da jeg opdagede, at man kan tilberede pastinakker, lige som man tilbereder hasselbackkartofler – du ved, den der metode, hvor man skærer en masse små riller i ned i rodfrugten, som så pensles med olivenolie og salt.
Jordskokker: Muldens uslebne diamanter
Der går sjældent en februar måned, hvor jeg ikke laver en omgang kartoffel-porresuppe. Men der er en suppe, der slår den: jordskokkesuppe med porre. Lige som porre-kartoffelsuppen kan den toppes med ristet bacon. Men du kan også servere den med et stykke hvid fisk, for eksempel torsk.
Lige nu kan du få masser af danske jordskokker i supermarkederne. De ligner små knoldede kartofler, og de er altså som små uslebne diamanter – bag det kedelige ydre gemmer der sig en interessant nøddeagtig smag.
Jordskokker er for øvrigt også nemme at gendyrke: Hvis du har en rest jordskokker i køleskabet, så gem dem et par måneder endnu, så vil de spire ligesom gamle kartofler, og så kan du lægge dem i lidt jord, når foråret kommer.
Savoykål: Overset og megasundt
Savoykål og palmekål er de der to smukke piger i kålklassen, som ingen helt kan overskue at hænge ud med, fordi det bare virker, som om de har deres egen klike kørende. Det skal vi altså sætte en stopper for!
Jeg har før hyldet palmekålen, og nu er det tid til at rose savoykålen for dets fine egenskaber. Det er nemlig fremragende i wokretter, supper, som fintsnittet i salater og i gryderetter. Prøv for eksempel at tjekke den her opskrift på kyllingegryde med savoykål.
I de nye kostråd, som udkom i januar, lægger man vægt på, at netop de mørkegrønne grøntsager er gode for os, og ligesom grønkål og broccoli er særligt sunde, så tæller savoykålet også med på den liste, så giv det lige en chance, næste gang du handler ind.
Torskerogn: Meget bedre end dåseudgaven
Det er ikke kun grøntsager, der er i sæson. Fisk og skaldyr følger også et årshjul, og lige nu er det tid til torskerogn.
Engang troede jeg, at remoulade var den eneste måde at få en torskerognsmad til at glide ned på. Men det var fordi, jeg kun havde smagt torskerogn på dåse. Frisk torskerogn er the real deal.
Okay, det ser lidt specielt ud, når det ligger der på disken hos fiskehandleren – sådan lidt indvoldsagtigt. Men lad dig ikke skræmme. Det smager vildt godt, og det er nu, du skal købe det. For en måned siden var det prismæssigt en temmelig pebret affære, men nu er torskerognen til at betale.
Hvis du aldrig har købt frisk torskerogn før, vil jeg anbefale, at du køber det kogt og steger det på en pande i rigeligt smør. Begynd med at købe et par hundrede gram, for så kan du lige se, om smagen er noget for dig.
Server det på rugbrød med masser af citron. Hold igen med remouladen – der er ingen grund til at drukne den gode smag. Jeg ville hellere gå med salt, peber, citron, cremefraiche eller mayonnaise.