Forestil dig, at du aldrig i dit liv har smagt kød. Ikke engang en sølle, orange fiskepind fra fryseren er det blevet til.
At lugten af særligt bacon kan få din mave til at vende sig.
Når man er opvokset i et land, hvor trestjernet salami og den grovhakkede fra Stryhns er stamgæster i manges madpakker, så lyder det mest af alt eksotisk.
Det er ikke desto mindre normalt for den i dag 38-årige Rune-Christoffer Dragsdahl, der har levet vegetarisk hele sit liv.
- Jeg har aldrig fået at vide, at jeg ikke måtte spise kød. Men mine forældre traf et valg om at leve vegetarisk, før jeg blev født, så det har været helt naturligt for mig at leve sådan.
En verden af grøntsager
Rune-Christoffer Dragsdahl voksede op på højskolen Søtoftegård uden for Ringsted. Det var hans far, teologen Johannes Dragsdahl, der grundlagde højskolen i årene efter Anden Verdenskrig.
Johannes Dragsdahl havde været redaktør for et illegalt tidsskrift i modstandsbevægelsen og drømte om at skabe et sted, hvor man kunne tænke nye tanker og bryde med fastgroede ideologier og traditioner.
- Dengang var der en, der sagde til min far, at "hvis du vil udfordre folk, skal I servere vegetarisk mad". Hvis de tør spise noget nyt, er de klar på at se verden på en ny måde. Det var teorien. Og det virkede, fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl.
Maden blev faktisk med tiden et af trækplastrene for den alternative højskole på Midtsjælland.
Men næsten endnu vigtigere var det, for Rune-Christoffer Dragsdahls livshistorie i hvert fald, at en kvinde ved navn Tove Bech blev ansat til at styre det nyskabende køkken nogle år senere. For ja, du har måske gættet det: Johannes og Tove er Rune-Christoffer Dragsdahls forældre.
Tove Bech blev selv vegetar, da hun var 24 år. For hende var det en blærebetændelse, der startede kærligheden til grøntsagerne.
- Hun læste et sted, at råkost kunne afhjælpe betændelsen. Da råkostkuren virkede, besluttede hun sig for at leve vegetarisk fremadrettet, forklarer Rune-Christoffer Dragsdahl.
Selvom der ikke er videnskabeligt belæg for kuren, så blev den altså ikke desto mindre startskuddet til en grøn livsstil.
Derfor har der aldrig været flæskesteg, spaghetti og kødsovs eller hakkebøffer på menuen i Rune-Christoffers barndomshjem.
Teenageforvirring og drillerier
Det var faktisk kun hans halvbrødre på faderens side, der kunne finde på at drille ham, når de mødtes nogle gange om året. Måske fordi han ikke rigtigt kunne argumentere for, hvorfor han ikke spiste kød.
- Når jeg som teenager blev spurgt, hvorfor jeg var vegetar, havde jeg ikke rigtigt et godt svar. Jeg endte altid med at sige, at det var for dyrenes skyld.
- Men i dag ved jeg godt, at det slet ikke er det rigtige svar. Jeg er grundlæggende vegetar, fordi jeg er født ind i det. Mine forældre tog beslutningen for mig. En beslutning jeg er glad for, forklarer Rune-Christoffer Dragsdahl.
For hans mor var det de sundhedsmæssige aspekter, og for faderen var det de filosofiske aspekter, der førte dem til en grøn livsstil.
- I dag, som voksen, er særligt bæredygtighed og klimaet min begrundelse for at spise vegetarisk. Det er en del af det holistiske livssyn, som jeg er vokset op med.
Men har du aldrig haft lyst til at smage kød? Ikke engang en fransk hotdog eller kebab i en brandert en sen nattetime?
- Nej, det har jeg helt ærligt aldrig. Jeg ser ikke kød, som noget der er 'mad for mig'. Sat på spidsen, så er det lidt ligesom, hvis du så en, der spiste kat. Det ville du højst sandsynligt heller ikke have lyst til at prøve, griner han.
Fra barndom til en utopisk vision
I dag fylder grøntsagerne stadig meget hos Rune-Christoffer Dragsdahl. Og ikke kun i grøntsagsskuffen i køleskabet. Han er også generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, hvor visionen er at få danskerne til at spise vegetarisk. Et måltid ad gangen.
- Altså, visionen er jo smuk. Men man opnår ikke visionen, hvis ikke man går lidt pragmatisk til værks. For mig er hvert et kødfrit måltid en sejr. Det er et skridt på vejen.
- Den smukke utopi om, at alle spiser kødfrit, kan godt blive til virkelighed mange år ude i fremtiden, men vi må forholde os pragmatisk til, hvor mennesker er i dag.
Og i dag er initiativer som ugentlige kødfrie dage et skridt på vejen, mener han.
En skinger stereotyp
Selvom de vegetariske alternativer efterhånden fylder mere på hylderne i supermarkederne, så er der stadig fordomme forbundet med det at være vegetar eller veganer.
Kan du forstå, hvorfor der er fordomme om, at veganere og vegetarer virker frelste og skingre?
- Ja. Men det er vigtigt at slå fast, at 99 procent af veganere og vegetarer er fredelige folk, der for det meste passer sig selv og blot ønsker en bedre verden. Den sidste procent råber højt og kan nogle gange gå lidt for aktivistisk til værks.
- Det er ikke så produktivt for visionen. Det at leve grønt er stadig så nyt for mange, så skal man skabe forandring, hjælper det ikke nogen, at der graves grøfter mellem kødspisere og ikke-kødspisere.
Hvis du selv overvejer at tage et skridt i en grønnere retning, så har Rune-Christoffer Dragsdahl masser af gode råd til dig:
- 1
Det er først og fremmest vigtigt, at det ikke bliver en enten/eller-situation. Hvis du gerne vil spise vegetarisk, så gør det gradvist. Det er ikke en slankekur, hvor man skal piske sig selv med skorpioner. Det kommer man ingen vegne med. Så er det bare trist og fyldt med afsavn.
- 2
Bliv venner med bælgfrugterne! Bælgfrugter indeholder protein, jern, kalcium og en række mineraler. Altså stort set alt det, du plejer at få i kød og mælk. Og så viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at mæthedsfornemmelsen er større ved bælgfrugter end ved kød.
- 3
Røde linser kan du putte i hvad som helst. Og når du har lært at komme tørrede bønner i en skål med vand dagen før, så har du en lækker, billig kilde til mange retter.
- 4
Gå på inspiration i verdenskøkkenerne. Der findes masser af lækre vegetariske retter fra eksempelvis Mellemamerika og Indien.
- 5
Skal det være nemt, så udskift den almindelige pasta med bønne- eller linsepasta.