Er du træt af Netflix, og har du for længst nået bunden af dit Facebook-feed?
Måske skal du så i stedet bruge de næste par uger på at udforske et ret så populært og fænomen: Gendyrkning.
Når man gendyrker, så planter man sine grøntsager og ikke mindst grøntsagsstumper igen, så de kan vokse og få et nyt liv. Og ja, det lyder lidt som magi, men du kan sagtens plante en stump af dit forårsløg og få det til at gro ud igen.
Det er hyggeligt, bæredygtigt og ekstremt billigt, for alt, hvad du behøver til gendyrkning, er en gammel urtepotte, rester fra grøntsagsskuffen og lidt pottemuld (det kan købes for 15 kroner i de fleste supermarkeder).
DR Mad har listet et par tricks ud af Danmarks førende gendyrkningsekspert. Hun hedder Persille Ingerslev, og i disse dage oversvømmes hun med spørgsmål på de sociale medier af ivrige danskere, der bruger coronakrisen til at gendyrke.
- Siden statsministerens pressemøde onsdag i sidste uge har interessen været massiv. Jeg får omkring 100 henvendelser om dagen. Folk er virkelig klar på at gendyrke. Det er som om, at de har brug for at fjerne fokus fra alt det farlige til noget roligt, hyggeligt og livgivende, siger Persille Ingerslev, som lige nu har gang i 40 forskellige planteprojekter sin lille østvendte vindueskarm.
Her kommer et udpluk af grønt, du kan dyrke derhjemme.
Forårsløg og porre
- Det nemmeste og hurtigste, man kan gendyrke, er forårsløg, så det er et virkelig godt sted at begynde, siger Persille Ingerslev, som altid har forårsløg stående i sin vindueskarm.
Forårsløg er de lange tynde løg, som blandt andet egner sig godt i asiatisk mad.
Når man har skåret sine forårsløg ud, gendyrker man dem ved at gemme rødderne. De skal så bare proppes ned i en urtepotte med lidt fugtig pottemuld, og så vil de vokse op igen, fortæller Persille Ingerslev, som anbefaler, at man altid gendyrker økologiske grøntsager.
- Det er drøn-nemt. Hvis du holder jorden fugtig, er de vokset op igen på ti dage, og så har du nye løg til din wokret, salat eller pizzatopping.
Med porre gælder det samme princip som med forårsløgene. Forskellen er blot, at porrene skal have en vis størrelse, når du gendyrker dem, fortæller Persille Ingerslev.
- Gem gerne en tredjedel af den porre, du vil gendyrke. Stik den så ned i en potte med fugtig jord og vupti, så har du gratis mad i løbet af et par uger.
Spidskål
Kålhoveder kan man også gendyrke. Persille Ingerslev har for eksempel et spidskål stående i sit køkken på tredje år, som hun kan blive ved at spise af.
- Vil du prøve kræfter med et spidskål, så gem den hårde og træagtige stub, når du har spist alle bladene. Sæt stubben i et urtepotte, og hvis du er heldig, vil den skyde på ny, siger Persille Ingerslev.
Kål er dog langsom at gendyrke, så du skal have lidt tålmodighed, råder hun.
Chiafrø og andre ting fra køkkenskuffen
En anden sjov ting, du kan dyrke, er gamle frø, linser og bønner, som måske alligevel står og hober sig op bagerst i køkkenskabet.
- Det er ret fantastisk, hvad man kan skabe af mirakler med små frø. Du kan for eksempel sagtens så solsikkekerner, når bare de er økologiske. De afskallede af slagsen kan også sagtens spire, fortæller Persille Ingerslev.
Chiafrø kan du også dyrke. Strø dem på fugtigt vat, og der vil vokse chiakarse op efter nogle dage.
Og selvom udløbsdatoen er overskredet med flere år, er der masser af potentiale i køkkenskabenes rester. Kikærter, der er otte år for gamle, kan sagtens spire og blive til friske kikærtespirer eller planter.
Ingefær
Ingefær er ofte en rod, man finder i bunden af sin grøntsagsskuffe i en lidt rynket tilstand. Men det betyder ikke, at den er ubrugelig. Hvis du lægger ingefærroden på langs i en urtepotte med lidt jord på, vil den vokse. Og med tiden vil der vokse stængler op af jorden, som du kan spise.
- Stænglerne er søde, og de går godt i asiatiske supper, te og amerikanske gingercookies, fortæller Persille Ingerslev og tilføjer:
- Og så er det bare lidt fedt, at man kan gro en stueplante, der kan blive halvanden meter høj. Jeg plejer at sige, at den trives godt hos den dovne gartner, for du skal ikke vande jorden så ofte.
Jordskokker
Hele Persille Ingerslevs interesse for gendyrkning startede med jordskokker.
Hun havde skraldet en pose med de smagfulde knolde, og fik idéen at plante nogle af dem i lidt jord i sin baggård. Uden stort besvær så hun, hvordan jordskokkerne spirede, og i mange år kunne hun forsyne sig selv med jordskokker, som stammede fra den ene pakke, hun skraldede i containeren.
- Jordskokker er ekstremt nemme at dyrke, men de er også invasive, så du skal omgrænse det område, hvor du planter dem. Jeg vil ikke heller ikke anbefale at plante dem inden døre, for de er i familie med solsikken og bliver enorme.
I stedet råder Persille Ingerslev til, at man putter et par jordskokker ned i et højbed. Her i foråret vil de spire, og henover sommeren vil der komme høje flotte planter. Nogle af dem vil være med blomster, alt efter hvilken sort jordskok man har plantet. Når planterne visner ned til efteråret, vil man kunne høste jordskokkerne, som gemmer sig nede i jorden på samme måde som kartofler.
Radiser
- Når man køber radiser, er der tit et par stykker i overskud. Så prøver man at gemme dem i vand, og det går som regel ad helvede til, mener Persille Ingerslev.
I stedet anbefaler hun, at man planter dem i lidt fugtig jord. Radiserne skal vende 'opad', så den grønne stilk stikker op af jorden.
- Efter lidt tid vil du se radiserne spire på ny og med tiden danne blomster, som er spiselige. Når de afblomstrer, laver de frøkapsler, som du også kan spise. De egner sig for eksempel rigtig godt i en kartoffelsalat.
- Du kan selvfølgelig også bruge dem til at så nye radiser. En enkelt radise kan sagtens lave 50 knasende sprøde og spiselige frøkapsler, så der er penge at spare og masser af mad.