Lækker lørdags-treat: Sprøde sweet potato fries

Få opskriften på hjemmelavede pommes frites af søde kartofler.

Søde kartoffel-fritter er den perfekte weekend-snack.

Du kender de klassiske pommes frites lavet af kartofler.

Men vidste du, at du kan lave mindst lige så lækre fritter af søde kartofler? Sprøde sweet potato fries.

Den søde kartoffel indeholder mange gode vitaminer som for eksempel A- og C-vitamin, som er vigtige for vores immunforsvar.

Samtidig smager den, som navnet antyder, dejligt sødt, og det kan derfor føles som en lidt syndig snack uden rent faktisk at være det.

De søde kartoffel-fritter skæres i tynde skiver, vendes i olivenolie, salt og peber og drysses med rosmarin.

Vær opmærksom på, at skiverne ikke rører ved hinanden på bagepladen, så er sandsynligheden for, at de bliver rigtig sprøde større.

Efter cirka 20 minutter i ovnen er de klar til servering.

Fritterne kan spises som snack, gerne sammen med en hjemmerørt mayonnaise som denne af Brødrene Price, eller som en del af et måltid.

Se opskriften på fritterne nedenfor eller klik play på videoen øverst i artiklen.

https://www.dr.dk/mad/opskrift/sweet-potato-fries