En brændt brownie. En tør chokoladekage. En æbletærte, der sidder fast i formen.
Efterårsferien er oplagt til at prøve nye bageprojekter af, men er du ikke erfaren på den der bagedystvinder-agtige-måde, er der altid en risiko for, at din kage bare ikke bliver lige så perfekt, som du havde regnet med.
I bagningens verden kan man nemlig begå en række klassiske, små fejl, der kan resultere i få, store konsekvenser for den kage, der ellers virkede så pæn og overskuelig i opskriften.
Heldigvis er fejlene nemme at undgå, når først du er opmærksom på dem.
Derfor har vi samlet syv typiske bagefejl her.
"Jeg læser da bare opskriften løbende"
Er du kagesulten og fuldstændig klar på et kreativt køkkenprojekt, er det nemt at glemme at læse opskriften til ende fra begyndelse. Og det er faktisk synd.
Du har sikkert gennemgået ingredienslisten, men gør dig selv den kæmpe tjeneste at nærlæse hele opskriften grundigt, inden du går i gang. På den måde får du nemlig et mere præcist overblik over det kageprojekt, der venter dig.
Læser du i stedet opskriften løbende, imens du bager, er det nemt at misse vigtige pointer, fordi bagningen kræver så meget af din koncentration.
"Nu sjusser jeg mig lige lidt frem"
Bagning er kemi. Det går ikke at sjusse sig frem – medmindre du har det sorte bælte i opskrifter og nemt kan gennemskue, hvad en lille justering vil medføre af konsekvenser.
Derfor skal du være nøjagtig, når du måler ingredienser op. Husk at en teske eller en spiseske i en opskrift refererer til et eksakt mål. Hvis bare du bruger en almindelig teske eller spiseske, er det ikke sikkert, du rammer den rigtige mængde.
Du kan heller ikke bare erstatte fuldkornsmel med almindeligt mel, eller smør med margarine, uden at det får konsekvenser. Måske kan du være heldig at ramme plet, men generelt er det godt at være præcis, når man bager.
"Så længe det er blandet sammen, er det vel ok?"
Hvis du vil opnå en perfekt konsistens på din kage, er det ikke ligegyldigt, hvor længe og hvordan du pisker dine ingredienser sammen. Problemet er bare, at mange opskrifter ikke beskriver dette punkt særlig tydeligt.
Når man pisker sukker, æg og eventuelt smør, er det for eksempel vigtigt, at man pisker længe. Når først melet er tilsat, er det til gengæld ret afgørende, at du hverken pisker eller rører særlig meget i dejen (medmindre du bager kanelsnegle eller andre gærkager, der skal hæve).
"Køleskabskolde æg er bedst"
God bagning er kemi, og derfor spiller temperaturer en vigtig rolle. Skal du piske æg og sukker sammen, er det en fordel at bruge æg, der er 'stuetempererede'. Et køleskabskoldt æg kan nemlig få din kagedej til at skille.
Til gengæld er det vigtigt, at fløden er køleskabskold, når du pisker flødeskum.
Har du tænkt dig at vende lidt optøede bær i din flødeskum, skal du igen være opmærksom. Måske har du optøet bærrene i mikroovnen, så de er gået hen og blevet varme. Blander du varme bær sammen med kold flødeskum, bliver resultatet heller ikke for godt. Flødeskummen vil skille og dermed se grynet ud.
"Mon ikke jeg kan bruge den her form i stedet?"
Du er næsten i mål med din kage, ja, faktisk mangler den bare at blive bagt. Men inden du hælder din kage i bageformen, skal du være opmærksom på en fæl fælde, som har været skyld i mange kiksede kager gennem tiden: størrelsen på bageformen.
For nej, man kan ikke bare bruge en større form til sin brownie end den, som opskriften anbefaler. Så skal du i hvert fald være klar på at justere bagetid.
Bager du for eksempel en brownie i et større form, end den der er angivet, skal du regne med at skrue lidt ned for bagetiden. Bager du derimod en gulerodskage i en lidt mindre form end den, der bruges i opskriften, skal bagetiden forlænges, så den ikke bliver ubagt i midten.
"Behøver jeg at smøre formen?"
Nu er du der næsten. Men helt seriøst. Hvor vigtigt er det lige at smøre formen, når man lige har lavet en kagedej med monster meget smør?
Det irriterende svar er: ret vigtigt.
Lige meget hvor slip-let-agtig producenten påstår, at din kageform er, så er der bare ikke noget så irriterende som en kage eller en tærte, der ikke vil forlade formen, når du skærer i den.
Så du kan nærmest aldrig være for omhyggelig, når du smører din form. Bager du på bagepapir, kan det også engang imellem være en ide at smøre bagepapiret, hvis din kage er særlig klistret.
Et ældgammelt trick, når man smører sin kageform, er at holde på emballagen fra smørpakken og bruge det som "holder". Det er ofte ret fedtet og kraftigt nok til at blive mast rundt i en form, uden at det går i stykker.
"Jeg stoler blindt på opskriftens bagetid"
Stol aldrig på bagetiden i opskrifter!
Ovne varmer forskelligt, og din ovn kan potentielt varme på en helt anden måde end den ovn, der tilhører opskriftens forfatter. Så tjek løbende til dit bagværk, når det bager. Du kan overveje at sætte din alarm til at ringe cirka ti minutter, inden kagen burde være færdig. Tjek kagen løbende, indtil du synes, den virker perfekt.
Når din kage er ved at være færdigbagt, tjekker du den ved at stikke en gaffel eller tandstik ned i kagen. En grundregel, der gælder for de fleste kager, er nemlig, at der ikke må side dej på tandstikken, når den trækkes op ad kagen. En tandstik af træ er for øvrigt det bedste værktøj til at teste med.
Og så er det vist ikke andet end at sige: Klar, parat, bag! Eller jo, det er der faktisk. For selvom bagning er som kemi, skal det frem for alt være hyggeligt og afslappet. Og selvom du laver alle ovenstående fejl, vil du højst sandsynligt ende ud med en sød og lækker hjemmelavet kage alligevel...
Er du blevet lækkersulten? Her er syv oplagte efterårskager at bage i efterårsferien: