Hvis du går en tur i skoven, i den nærmeste park eller i din have, kan du ikke undgå at lægge mærke til dem: De små grønne skud, der kravler op af jorden.
Nogen vil kalde dem ukrudt. Andre vil kalde dem gratis lækkerier.
Meget af det, der vokser rundt omkring, kan nemlig spises, og lige netop nu er der faktisk ekstra god grund til at komme ud i naturen og 'sanke', som det hedder, når man samler vilde planter, svampe og bær.
- Her i foråret er skuddene stadig nye og fine, og det betyder, mange af planterne smager virkelig godt, fortæller biolog vild mad-ekspert Klara Rask.
Men hvad skal man overhovedet kigge efter, hvis man tager ud i weekenden?
Her kommer Klara Rasks seks bud på, hvilke vilde planter, der er nemme at finde, genkende og ikke mindst tilberede.
Skvalderkål - spis den som spinat
Skvalderkål. Planten, som mange haveejere elsker at hade.
Klara Rask synes, man skal være glad for sin skvalderkål. Den grønne plante med de savtakkede blade er nemlig et yderst delikat bekendtskab.
- Skvalderkål egner sig rigtig godt i pesto. Den har en markant pebersmag, som måske også er lidt selleriagtig. Mange laver ramsløgspesto i øjeblikket, men den har det med at blive meget stærk i smagen. Her er skvalderkål et lidt mildere alternativ.
Du kan også sagtens smørstege din skvalderkål på panden og hælde lidt fløde på, fortæller Klara Rask.
- Skvalderkål er faktisk en god erstatning for spinat. Du kan sagtens tilberede den som en helt klassisk flødestuvning eller bruge den som fyld i en tærte, du ellers ville have kommet spinat i.
Sådan plukker du den: Gå efter de små, skinnende, lysegrønne på skvalderkålsplanten. De smager bedst, og der er mange af dem!
Brændenælde - oplagt at stege på panden
Lige nu er brændenælden også virkelig god at plukke, understreger Klara Rask.
- For tiden bruger planten maksimal energi på at lave blade i stede for at lave blomster og frø. Skuddene er derfor helt friske og smagfulde. Mange har måske et barndomstraume med en brændenældesuppe fra en eller anden spejdertur, men det er synd, for brændenælder kan virkelig noget, siger hun.
Du kan tilberede friske brændenælder ved at stege dem hårdt på panden i lidt olie og servere dem som tilbehør. De kan også frituresteges eller bruges i fond.
Klara Rask foretrækker dog at tørre sine brændenælder.
- Når de er tørret, kan man lave dem til mel, som kan bruges i hjemmelavet pastadej, i urtete eller i bagværk.
Sådan plukker du den: Her i foråret kan du plukke hele brændenælden. Senere på året skal du nøjes med skuddene. Hvis du er lidt forsigtig, når du plukker dem, så kan du godt undgå at brænde dig. Og ellers kan du selvfølgelig altid tage et par handsker på.
Martsviol - smuk og smagfuld kagepynt
Martsvioler er små violette blomster, der vokser i græsplæner, under hække og i mange parker.
De har en fin parfumeret duft og smag af viol, og i Frankrig er det temmelig normalt at bruge dem i slik og bagværk. De kan også blandes med vodka og sukker og på den måde blive til viollikør.
Når Klara Rask finder martsviol, bruger hun dem gerne i en frisk salat, men ellers anbefaler hun dem til kageprojekter.
- Man kan for eksempel lave hjemmelavet violsukker eller bruge dem som kagepynt på for cupcakes. Og så er det faktisk også oplagt at tørre dem og bruge dem i te, siger Klara Rask om de små fine blomster.
Du kan også lave hjemmelavet viollemonade eller likør som franskmændene, men det kræver, du samler rigtig, rigtig mange violer.
Sådan plukker du den: Pluk forsigtigt blomsterhovedet af. Opbevar gerne blomsterne i en plastikbeholder, da de er lidt skrøbelige.
Ramsløg - brug den i stedet for hvidløg
I foråret er det svært at komme uden om ramsløg, og mange danskere har også for længst taget den hvidløgsduftende plante til sig. Nomas René Redzepi har endda engang fortalt, at det var ramsløg, der i sin tid gav ham inspirationen til at bruge de nordiske råvarer i sit køkken.
Ramsløg lugter intenst af hvidløg, og Klara Rask bruger den også som en erstatning for det stærke løg.
- Den kan bruges i wokretter eller i pastasalat. Mange bruger den jo til pesto, men man kan også tørre den og bruge den i hjemmelavet urtesalt.
Ramsløgsknopperne kan du også plukke og sylte.
- De bliver super lækre, faktisk lidt søde i det, og det kan jeg virkelig godt anbefale, forklarer Klara Rask.
Sådan plukker du den: Ramsløg kan forveksles med den meget giftige liljekonval. Liljekonvalen dufter dog ikke af hvidløg, så brug din lugtesans, når du plukker. Når planterne blomstrer, kan man også se forskel ved, at liljekonval har klokkeformede blomster,der sidder på en lang række, hvorimod ramsløg har stjerneformede blomster, der sidder i en rund skærm. Er du i tvivl, så lad være.
Rød tvetand - masser af umamismag til dit vegetarmåltid
Du har nok set den før, for den er meget almindelig her i foråret.
Den vilde blomst med de rødlilla, læbeformede blomsterblade og lidt lodne og firkantede stængel hedder rød tvetand, og den er forholdsvis nem at genkende.
Spiser du den rå, smager den ikke af så meget, men tilbereder du den, bliver den virkelig lækker, fortæller Klara Rask.
- Rød tvetand har faktisk en ret umami-agtig smag. Jeg vil derfor anbefale, at man griller den eller steger den på hård varme på en pande.
Hun anbefaler, at du serverer den med grillet aubergine og måske lidt yoghurtdressing eller anden vegetarmad, der kunne trænge til noget tilbehør med fyldig smag.
Sådan plukker du den: Rød tvetand kan ofte findes året rundt, men lige nu er den ekstra god at gå på rov efter. Pluk de yderste 15 centimeter af planten og gå gerne efter de nyeste planter.
Løgkarse - genial i en salat
Ligesom skvalderkål, så vokser løgkarse rigtig mange steder. Den dufter af løg og smager ganske rigtigt både af løg og karse.
Løgkarse er en særlig plante, fordi vi ved, at den er blevet spist i tusindvis af år i Danmark, fortæller Klara Rask.
- Man har fundet den ved stenalderbopladser, så vi ved, at det er noget, stenalderfolket har spist, så det er ret fascinerende at tænke på.
Vil du gøre stenalderfolket efter, anbefaler hun, at du spiser din løgkarse rå.
- Nip de øverste skud af og brug dem hele i en kartoffelsalat. Løgkarse kan blive lidt bitter, når den tilberedes, så brug den først og fremmest i rå form.
Klara Rask understreger, at man ikke skal spise alt for meget løgkarse. Læs mere hos Fødevarestyrelsen om hvorfor her.
Sådan plukker du den: Løgkarsen har nærmest hjerteformede blade, små hvide korsblomster og er nem at genkende. Først og fremmest lugter den af løg, men er du i tvivl, så bræk stilken over. Både stilken og rodens midte har nemlig en karakteristisk lilla farve.